Realværdien af danskerne dagligvareforbrug styrtdykker

I årets andet kvartal gav privatforbruget et negativt vækstbidrag på 0,2 pct. til BNP. Betalingskort-data fra Danske Bank viser, at det reale privatforbrug dykkede 3-4 pct. i august, men det går nu endnu hurtigere ned ad bakke med dagligvareforbruget. Danskernes rejselyst holder dog stand.

Tal for privatforbruget fra både Danmarks Statistik og Danske Bank viser, at danske forbrugere i første omgang har skruet ned på indkøb af varige forbrugsgoder og andre større boliganskaffelser. Faldet er især en eftervirkning af de seneste års corona-lukning, hvor der i stor stil er investeret i boligen, både med vedligeholdelse og indretning. 

Men nu begynder det for alvor også at stramme til for indkøbet af almindelige fornødenheder, altså dagligvarer. Forbrugertilliden er de seneste måneder blevet sat ned af en stadigt mere presset privatøkonomi, herunder dystre udsigter i kølvandet på stigende priser, energipriser og boligrenter. Planer om anskaffelse af varige forbrugsgoder ser i stigende grad ud til at blive udsat.

Helt dugfriske data fra Danske Bank baseret på indsamlede transaktionsdata for betalingskort og Mobilepay viser, at indkøb af dagligvarer, herunder fødevarer, fortsat ligger relativt højt og stabilt. Men hvis der korrigeres for de stigende priser på fødevarer, er indkøbet af dagligvarer nu faldet 10 pct. Faldet begyndte allerede før årsskiftet, men er sidenhen accelereret.

Ny sammensætning af forbruget

”Udviklingen i danskernes indkøb af dagligvarer har over det seneste halve år ændret sig meget markant. De stigende priser på fødevarer har fået de fleste til at gå efter billigere varer, hvor tendensen under corona var den modsatte,” siger chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun står bag Danske Banks publikation ”Spending Monitor,” som kommer med dugfriske og hurtige data for danskernes forbrugsmønster. Tallene fra betalingskorttransaktioner viser, at der bruges stort set det samme antal kroner på dagligvareindkøb. Men kunderne får langt mindre for pengene på grund af inflationen og de stigende dagligvarepriser.

Der er for længst skruet ned for indkøb af de varer, som ikke hører til kategorien ”daglige fornødenheder”. Det er gået ud over indkøb af tøj, sko, møbler, sportsudstyr, byggemarkeder og bogindkøb. ”En del af faldet her må også tilskrives, at danskerne forbrug i disse kategorier under corona var ekstraordinært højt,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Tallene viser, at omsætningen i den bolig-relaterede detailhandel nu er tilbage på samme niveau som i starten af 2020, også i reale termer. Danmarks Statistiks data bekræfter billedet af, at danskerne har skruet selektivt ned for privatforbruget ved at bruge flere penge på daglige fornødenheder på grund af inflationen og færre penge på næsten alt andet. 

De seneste data for detailhandelsomsætningen fra juni viser, at omsætningen steg hos købmænd, i supermarkeder, hos slagtere og hos fiskeforretningen. Også salget i specialbutikker med drikkevarer steg til nye rekordhøjder.  

Til gengæld faldt salget i en lang række andre forretninger, som ikke hører til kategorien daglige fornødenheder. Bl.a. forretninger med produkter inden for personlig pleje/kosmetik, hobbyartikler/sportsudstyr, møbelforretninger, malerforretninger og byggemarkeder.  

Ikke overraskende insisterer danskerne fortsat på at rejse efter en nærmest flerårig corona-nedlukning. Bankens data viser, at indkøb hos rejsebureauer og af flyrejser ligger 70 pct. højere end sidste år.

Danmarks Statistik fremlagde forleden data for BNP-væksten i Danmark, som viste en fremgang på plus 0,9 pct., bedre end den tidligere BNP-indikator har vist. De positive BNP-data kom efter en negativ vækst i årets første kvartal på 1,1 pct. 

Men hvis man korrigerer for erhvervslivets ændrede lagre, var andet kvartal præcist lige så dårligt som første kvartal med en vækst på 1,3 pct. 

Morten W. Langer