Erhvervsminister Brian Mikkelsen vil nu undersøge, om de danske regler for crowdfunding er unødigt stramme sammenlignet med nabolandene. Thomas Jensen, Socialdemokratiets erhvervsordfører er glad for, at ministeren bøjer sig for presset. Michael Eis, formand for Dansk Crowdfunding Forening, håber det kan løsne reglerne.
Hvorfor er det lykkedes Finland, Sverige og England at få sat gang i equity crowdfunding, mens Danmark sakker agterud? Efter en stribe artikler i Økonomisk Ugebrev, der netop har sat fokus på dette spørgsmål, har den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen sat sine embedsmænd til at finde ud af, om Danmark har unødigt stramme regler sammenlignet med de tre nabolande.
I ministerens svar på fem spørgsmål fra Socialdemokratiets erhvervsordfører, Thomas Jensen, understreger ministeren, at undersøgelsen skal afdække, om danskerne kan finde inspiration i andre lande. ”Jeg synes, at det er positivt, at når der kommer pres på ministeren, at han så selv nedsætter en gruppe til at undersøge, hvad vi kan gøre i Danmark ved at lave et nabotjek,” siger Thomas Jensen.
VIL UNDERSØGE OM REGLERNE FOR STRAMME
De seneste analyser om crowdfunding i Danmark og internationalt viser, at mens Finland, Sverige og England har fået sat fuld fart på equity crowdfunding markedet, er det danske marked nærmest ikke-eksisterende.
I Norden har equity crowdfunding et omfang på 75 millioner euro, viser rapporten ” 3rd Cambridge Alternative Finance Report ” fra den 22. januar i år. Ifølge rapporten gør de danske regler det dyrt for danske start-up virksomheder at hente kapital til vækst på den type online platforme. ”The relative absence of equity crowdfunding in all three countries (Norway, Denmark and Iceland) can be traced to regulatory challenges that haven’t been addressed by authorities,” hedder det.
Erhvervsministeren skriver, at han vil afdække, om man i Danmark har for stramme regler, ”der hæmmer udviklingen af et marked for equity crowdfunding. Undersøgelsen skal desuden afdække om der er områder, hvor vi kan søge inspiration i andre lande, der kan gøre det lettere for private selskaber i Danmark at benytte equity crowdfundingplatforme.” Thomas Jensen vil afvente undersøgelsen, som ministeren har lovet at forelægge for Folketingets Erhvervsudvalg, når den foreligger.
Michael Eis, formand for Dansk Crowdfunding Forening, er glad for, at der nu kommer gang i den politiske proces. ”Det er positivt, hvis man kan skabe en forbedring af en eller anden slags for det danske marked,” siger han. Ifølge Michael Eis er der navnlig to elementer, hvor politikerne med fordel kan se efter, om man kan lempe på reglerne. Selv om erhvervsminister Brian Mikkelsen i sine svar til Thomas Jensen henviser til, at den danske regulering bygger på EU-regulering, herunder EU’s 2. selskabsdirektiv og MiFID II-direktivet, er der store forskelle på, hvordan disse regler bliver implementeret i EU-landene, påpeger Michael Eis.
Han henviser som et eksempel, at man for at få adgang til at investere på en finsk equity crowdfunding platform blot skal besvare fire spørgsmål for at klargøre, om man er klar over risici ved at investere i unge start-ups. I Danmark har han set eksempler på, at investorerne bliver afkrævet svar på hele 28 spørgsmål efter aftale med Finanstilsynet. ”I Danmark har vi fortolket EU-reglerne om selskabsformer og investorbeskyttelsesgraden helt anderledes end i Finland og England. Og der buldrer markedet afsted, mens der ikke rigtigt sker noget herhjemme. Det burde vi kunne lære noget af,” siger Michael Eis.
LÆR AF ENGLÆNDERNE
Han understreger, at investorerne skal have den beskyttelse, som de har krav på efter EU-direktiverne, når de investerer i nystartede virksomheder, idet den type investeringer er meget risikable. Men på den anden side skal man også tage højde for, at den type nye virksomheder kan have meget svært ved at skaffe den fornødne kapital til at skabe vækst og arbejdspladser.
”I England indførte man to skatteregler, der begunstiger den type investeringer. Man gav et investorfradrag, der har en reel værdi i forhold til det, man har i Danmark. Men allervigtigst indførte man en regel om, at havde man investeret sine penge via en crowdfunding platform, kan man trække op mod 88 procent fra, hvis det selskab, man har investeret i, går konkurs inden for tre år,” siger han.
Peder Bjerge
