Del artiklen:

Politikernes aktiedyst: Efter de første tre ugers aktiedyst mellem fire folketingspolitikere har Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht taget førertrøjen. Økonomisk Ugebrev udfordrer: Hvordan får vi skabt et mere dynamisk IPO-marked for SMV? Sæt Vækstfonden ind som fødselshjælper, lyder svaret.

NasdaqOMX Copenhagen
og Økonomisk Ugebrev har inviteret en håndfuld folketingspolitikere til at dyste på investering i danske aktier. Efter to uger har socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht lagt sig i spidsen med en relativt defensiv aktieportefølje. Formålet med ”Politikernes aktiedyst” er dog først og fremmest at få synspunkter på bordet om deres syn på aktiemarkedet – altså om det kun er noget for grådige spekulanter, eller om aktiemarkedet rent faktisk kan gavne samfundet ved at sikre risikovillig kapital til nye SMV-virksomheder, og dermed skabe nye, hjemlige arbejdspladser. Økonomisk Ugebrev starter her med at udfordre Benny Engelbrecht, som anerkender, at et velfungerende, effektivt nationalt aktiemarked gavner samfundet. Han erkender også, at det ikke i dag fungerer optimalt, og at det vil være hensigtsmæssigt at gøre ”noget”. Faktum er, at nul SMV-virksomheder er blevet noteret på den hjemlige børs de seneste år, mens tallet er 90 i Sverige.

Ny rolle til Vækstfonden
Umiddelbart tror han ikke på, at skattebegunstigelser til investorer for at investere i mindre virksomheder løser alle problemer. Men han har faktisk en god idé, som ikke har været luftet tidligere i debatten om at skabe ny fremdrift for noteringer af danske SMV-virksomheder. Ideen er den enkle, at den statslige Vækstfonden bør spille en mere aktiv rolle som fødselshjælper for mindre vækstvirksomheder på det danske aktiemarked.

”Man kunne godt forestille sig en rolle til Vækstfonden som fødselshjælper for danske SMV-virksomheder. Nogle sætter spørgsmålstegn ved, om vi skal have en statslig indblanding i finansmarkedet i form af Vækstfonden. Men så længe bankerne er tilbageholdende med at låne ud til mindre virksomheder, er det en god idé. Og vi ser også andre lande, eksempelvis Tyskland, have tilsvarende ordninger. I virkeligheden kunne jeg godt tænke mig, at Vækstfonden var mere risikovillig, og fonden ville kunne være med til at skabe en ny kultur omkring det danske aktiemarked for de mindre virksomheder,” siger Benny Engelbrecht.

”Grundlæggende synes jeg, at der er vigtigt, at vi knækker koden, altså får det danske aktiemarked som formidler af risikovillig kapital til de mindre virksomheder, til at fungere bedre. Jeg forventer ikke, at de kommende forslag fra Erhvervsbeskatningsudvalget løser alle problemer. Der skal mere til omkring at opbygge en bredere aktiekultur, hvor kredsen af danskere, der investerer, bredes endnu mere ud, og det kræver også, at der i et langt sejt træk skabes mere interesse,” siger han.

Benny Engelbrecht ser aktiemarkedet som én af mange kanaler til at skaffe risikovillig kapital til investeringer i erhvervslivet. ”Vi ser ikke så mange danske virksomheder gå på børsen for at hente kapital. Og det synes jeg, at man skal forsøge at gøre noget ved. Investorer stiller risikovillig kapital til rådighed, og de har så mulighed for at få en gevinst. Paradoksalt nok har de fleste danskere allerede i dag investeret indirekte i aktier via deres pensionsopsparing eksempelvis i arbejdsmarkeds pensionskasser. Men de ser ikke sig selv som investorer.”

ØU: Set udefra virker det underligt, at politikerne ikke skaber bedre rammer for at få et mere velfungerende dansk marked for notering af mindre virksomheder. Er der politisk berøringsangst for at blive skudt i skoene, at man bare støtter grådige spekulanter?

BE: Nej, det synes jeg ikke. Men der er en anden udfordring, som er ret grundlæggende. Den danske aktiekultur er ikke særlig veludviklet i den brede befolkning, og det bør vi begynde at arbejde på. Jeg tror, at det begynder at bevæge sig den rigtige vej, blandt andet med crowd-funding. Men vi er nødt til at gentænke, hvad det betyder at drive virksomhed, og hvordan man skaffer risikovillig kapital til at vokse fra iværksætter til noget større. Danmark er opbygget på successen med andelsbevægelser hvor det var naturligt med bredt ejerskab. Spørgsmålet er, hvordan vi kan genopfinde det i det 21. århundrede.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her