Mols-Linien kan meget vel være på vej mod at blive landets største færgerederi med mulighed for at fordoble overskuddet efter bud på Bornholmstrafikken. Analyse viser, at Mols-Linien givetvis kan forbedre lønsomheden markant. Planen synes at være at skabe et stort færgeselskab, som bliver en lækkerbisken for pensionskasser.
Forleden kom det frem, at Mols-Linien har lagt bud på drift af Bornholmstrafikken, som i dag håndteres af selskabet Danske Færger, der ejes 50/50 af staten og rederiet Clipper Group. Driften for en ny tiårig periode fra 2018 er i udbud. Transportministeriet oplyser, at Danske Færger og Mols-Linien har budt, og der følger et årligt statstilskud på 300 mio. kr. til billigere billetter til udvalgte grupper. I næste måned udpeges vinderen. Meget tyder på, at Mols-Linjens succes de seneste år med at forbedre lønsomheden på de eksisterende ruter, kan rulles ud over Bornholmstrafikken, og at det kan skabe markant forbedret lønsomhed på de to Østersøruter, der er i spil, nemlig Rønne-Køge og Rønne-Ystad.
Økonomisk Ugebrev har udarbejdet en regnskabsanalyse baseret på de seneste fire års regnskaber fra henholdsvis Mols-Linien og Danske Færger, som indikerer, at der er et meget stort effektiviseringspotentiale i Bornholmstrafikken. Selvom lønsomheden i Danske Færger ikke er ændret nævneværdigt de seneste fire år, har selskabet alligevel kunnet hente et stabilt årligt EBITDA-driftsresultat på over 200 mio. kr. baseret på en stabil omsætning på ca. 950 mio. kr. EBITDA-overskudsgraden har været stort set uændret omkring tyve procent. I samme periode har Mols-Linien øget samme overskudsgrad, fra et minus i 2012 til plus på 26 procent sidste år.
Lønsomhed forklares med flere tiltag
Den relativ store forbedring af Mols-Liniens lønsomhed kan umiddelbart forklares med flere forbedringstiltag, som alt andet lige også burde kunne øge lønsomheden i Bornholmstrafikken.
For det første har de seneste års markant lavere oliepriser givet en stor omkostningsbesparelse hos Mols-Linien. Det synes ikke at have påvirket lønsomheden hos Danske Færger i samme omfang, måske på grund af en uhensigtsmæssig politik på fremtidige brændselsindkøb. For det andet har Mols-Linien de seneste tre år været igennem omfattende effektiviseringer, så selskabet fremstår meget effektivt i dag. Eksempelvis på personalesiden, administration og salgsressourcer, som langt hen ad vejen er automatiseret via apps og nettet i øvrigt.
For det tredje har Mols-Linien lært af flyselskabernes prispolitik, hvor indtægterne optimeres med attraktive rabatpriser ved lang tids forudbestilling. Denne prisstruktur har gjort det særdeles attraktivt for passagerer at anvende Mols-Linjen, der med rabatpriser nu ofte er billigere end alternativet, nemlig at køre selv via Fyn og over den store konkurrent Storebæltsbroen. For det fjerde er der mange omkostnings-synergier ved samdrift på administration, billetsystemer, IT og større indkøb til lavere priser. Kort sagt en mere effektiv omkostningsstruktur gennem stordrift.
Danske Færger oplyser ikke specifikt i regnskaberne om omsætning på de enkelte ruter, men sejladsen til Bornholm er den klart største aktivitet. Regnskabsanalysen tager således afsæt i de samlede regnskabstal for Danske Færger, hvor Bornholmstrafikken antageligt udgør omkring 2/3-dele af omsætningen eller mere. Hårdt prøvede Mols-Linien begyndte en turnaround i 2011, hvor utidssvarende og uøkonomiske færger blev udskiftet. I 2010 havde Mols-Linien en omsætning på 653 mio. kr. og et underskud på 80 mio. kr. Tallene for 2015 viser en omsætning på 670 mio. og overskuddet før skat blev 75 mio. kr. Senest har rederiet meldt ud, at overskuddet efter skat i år bliver mellem 90 til 110 mio. kr.
ØU har allerede ved Polaris første bud på Mols-Linien spekuleret i, hvad der kunne være på vej fra Polaris’ side for at videreudvikle færgeselskabet. I Økonomisk Ugebrev nr. 23/2015 fra august 2015 skrev vi, at ”vi har forsøgt at opstille et muligt scenarie for, hvad Polaris vil med Mols-Linien: Med den sædvanlige kapitalfond-tankegang omkring konsolidering, restrukturering og effektivisering synes én bestemt vej at være oplagt. Mens der ikke synes at være meget omkostningsmæssigt fedt på den aktuelle forretning i Mols-Linien, er der til gengæld meget oplagte muligheder for at ekspandere inden for dansk færgetrafik. Mulighederne er helt oplagte: Selskabet Danske Færger, som ejes 50 procent af Clipper og 50 procent af Bornholmstrafikken (dvs. staten), er særdeles lønsomt.”
Videre hed det dengang: ”Et nyt større færgeselskab kan udvikle sig til en ren guldgrube, fordi pensionskasser, hjemlige og udenlandske, står på nakken af hinanden for at investeringer i infrastruktur.”
