Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Skal Finanstilsynets bestyrelse løsrives fra ministerindblanding?

Morten W. Langer

onsdag 12. oktober 2022 kl. 15:00

Finanstilsynet udtrykker stor bekymring for specialbank

Ken Bechmann, professor i finansiering på CBS, kommer med en gevaldig bredside mod skiftende erhvervsministres politiske udpegninger til Finans­tilsynet bestyrelse. Han foreslår derfor, at valg af Fi­nanstilsynets bestyrelse lægges over til Folketinget, for at undgå politisering. Chefredaktør Morten W. Langer kridter banen op og forsøger at svare på: Hvad skete der egentlig, da Ken Bechmann blev fyret?

Indrømmet, udefra ser fyrin­gen af Ken Bechmann fra Fi­nanstilsynets bestyrelse meget mærkelig ud: Han blev ef­ter kun to år udskiftet med pensioneret forbrugerøkonom Carsten Holdum, som altså i dag ingen som helst daglig føling har med, hvad der sker i den finansielle sektor.

Modsat er Ken Bechmann en af de skarpeste uafhængi­ge finanseksperter i den danske forskerverden, med bety­delig indsigt i de problemstillinger, som den danske finans­sektor tumler med. Og så har Bechmann en integritet og uafhængighed, som få af hans kolleger på CBS kan prale af.

HELE HISTORIEN?

Samtidig er en stor del af bestyrelsen for Finanstilsynet tidligere topbosser i den finansielle sektor, eller også er de jurister, som ikke har samme indsigt i den operatio­nelle forretning, som en finansekspert har. Bl.a. er besty­relsens formand, professor Nina Dietz Legind, også jurist.

I en leder i Finans/Invest, udgivet af Finansforeningen, reflekterer Ken Bechmann selv over, hvad der skete, da er­hvervsminister Simon Kollerup denne sommer valgte at fyre ham. Men Bechmann fortæller næppe hele historien. I hvert fald ikke, som vi ser den. Bechmann skriver bl.a., at ”der er hersker for mig overhovedet ingen tvivl om, at beslutningen om den seneste udskiftning i bestyrelsen er en politisk beslut­ning. Og at denne beslutning alene er taget af erhvervsmini­steren eventuelt efter anbefaling fra nogle særlige rådgivere.”

I sin leder nævner han selv sin kritik af politisk po­pulisme, eksempelvis når overfladisk kritik af bankerne gennem tweets er med til at undergrave tilliden til den finansielle sektor. Men der er næppe tvivl om, at der Ken Bechmann også som en åbenmundet kritiker af forhold i den finansielle sektor har været en torn i øjet på især banksektorens topfolk. Bl.a. har han været relativt bram­fri med denne kritik under indlæg på bestyrelseskurser for finansfolk.

Bechmann skriver også, at formålet med en bestyrelse må være, at ”afskærme Finanstilsynets direktion og dag­lige virke fra for meget mere eller mindre tilfældig ind­blanding fra politikere inkl. erhvervsministeren. Det må være folketinget og den her vedtagne lovgivning, der er bestemmende for Finanstilsynets virke, og ikke hvad nog­le politikere pludselig mener, der kan være stemmer i at bede Finanstilsynet om.”

Både hans bramfri synspunkter om politikere og den finansielle sektor har efter hans opfattelse været udslags­givende for fyringen fra Finanstilsynets bestyrelse: ”Som de fleste, der kender mig, nok kan bekræfte, holder jeg mig generelt ikke tilbage for at sige, hvad jeg mener. Dette gælder både kritik af adfærd mv. i den finansielle sektor og politikere, der i nogle tilfælde udviser en unuanceret og/eller populistisk tilgang til den finansielle sektor.”

TAVS MINISTER

Meget tyder således på, at skiftende regeringer synes, at Finanstilsynet skal have sin egen bestyrelse, men alligevel ikke agere alt for uafhængigt og egenrådigt. Det er også velkendt, at den finansielle sektors lobbyister fortsat har en meget stærk stemme i det politiske system, og at de for det meste effektivt affærdiger kritik. Eksempelvis står de ekstreme problemer med konkurrencen i realkreditsekto­ren fortsat og flagrer i vinden. I disse tider med stigende boligrenter burdet det være et toptema i valgkampen.

Om betydningen for effektiviteten og integriteten i Fi­nanstilsynets bestyrelsen fremadrettet vurderer Ken Be­chmann, at den politiske styring betyder en kraftig udvan­ding. For det første giver hurtige bestyrelsesudskiftninger ikke mulighed for at opbygge erfaring, kompetencer og viden hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer. For det an­det kan det blive meget vanskeligere at rekruttere kvalifi­cerede bestyrelsesmedlemmer med en vis integritet.

Bechmann slutter sin tre siders leder med følgende afskedssalut: ”Jeg har den 29. juli 2022 rejst ovennævnte kritik skriftligt over for erhvervsministeren, men venter også her på et svar. Jeg er derfor stadig lige så uforståen­de over for beslutningen, som tidligere bestyrelsesmed­lemmer i samme situation også har været.”

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Nyt job
Aage V. Jensen Naturfond søger en erfaren økonomichef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank