Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Sort snak om grøn omstilling

Sten Thorup Kristensen

søndag 10. maj 2020 kl. 19:40

Når årets ord i 2020 skal kåres, er ”flokimmunitet” og ”værnemidler” gode bud. Ingen af dem er promoveret af myndigheder og regering, for hvem de tværtimod er tabuer, da man henholdsvis ikke kan og har glemt at forholde sig til dem. Så når de to ord er på alles læber, er det mediernes fortjeneste, over en bred kam. De har sat sig ind i sagen og konstruktivt formidlet en diskussion om, hvordan vi kommer ud af den sundhedsmæssige krise.

Undervejs i coronakrisen har flere foretaget den oplagte sammenligning over til klimakrisen. Her er truslen mere diskutabel og mindre akut. Men en løsning antages at være nødvendig og at kræve nogle af de samme redskaber, som der er brugt til at reducere smittespredning: Disciplin, solidaritet, villighed til afsavn – og så en masse penge. Det er f.eks. udmalet, når Finans.dk fremlægger det sådan, at coronaens lockdowns demonstrerer, hvor meget vi skal lægge vores liv om for at redde klimaet.

Men når man nu laver koblingen, er det slående, hvor forskelligt medierne selv forholder sig til den ene og til den anden krise. I henseende til klimaet er der masser af dommedagsprofetier og – for nu at introducere et tredje bud på årets ord 2020 – udskamning. Den konstruktive tilgang er stort set fraværende, og en basal viden om, hvad der hjælper hvor meget, er fraværende.

Derfor slap regeringen afsted med et stykke tykt spin den 1. maj, da en plan om at fremrykke renoveringer af almene boliger blev præsenteret som en del af klimaindsatsen. Se her på Altinget, hvordan boligministeren og klimaministeren fremlagde planen på en af de højtidelige pressekonferencer, vi nu har vænnet os til som officiel kommunikationsform. Onsdag i denne uge kunne Altinget så også fortælle , at det var misvisende at beskrive udspillet som grønt. Hatten af for den observation, men det er pinligt for dansk presse, at den først dukker op efter fem dage på et nichemedie.

Sagen er, at boligrenoveringer, fremrykkede eller ej, mestendels allerede er bogført i klimaregnskabet. Selv hvis de ikke var, ville initiativet blot føre os ca. 3 promille af vejen frem mod at opfylde klimalovens reduktionsmål. Prisen på 30 mia. kr. gør bare det hele endnu mere barokt. Hvis det var tilsvarende dyrt hele vejen igennem, ville den grønne omstilling koste 10.000 mia. kr. Hjælpepakkerne har måske gjort folk lidt fartblinde, men så mange penge råder vi trods alt heller ikke over.

Klimarådets snart to måneder gamle rapport er mere eller mindre glemt, mens coronaen har taget dagsordenen. Men den findes altså derude, fri til download , og med den er der ikke længere nogen undskyldning for medier, der køber populistiske og usaglige klimaudmeldinger fra politikere, NGO’er, virksomheder eller svenske teenagere. Klimakrisen har en praktisk løsning, der ikke indebærer, at vi alle skal være ludfattige asketer.

DECENTRALISERINGENS TRIUMF
Det er fascinerende at følge Carlsbergs CEO Cees ’t Hart. Indtil nu synes han at være sin eksorbitante løn værd, og hans strategiske værktøj er smukt i al sin enkelhed: Han konstaterer usentimentalt, hvordan virkeligheden er, og handler derefter. Lige nu har han det problem, at det er svært at styre et globalt bryggeri, når myndigheders og forbrugeres reaktion på coronakrisen varierer fra marked til marked.

Han har ifølge Børsen reageret ved at sætte landecheferne fri. De skal sørge for medarbejdernes sikkerhed, passe på likviditeten og forberede sig på genåbning. Men hvordan, de vil gøre det, må de selv finde ud af. Dét skal blive spændende at følge. Hvad nu, hvis landecheferne klarer det bedre, end hovedkontoret gør?

Det er i det hele taget interessant, at decentralisering har været den spontane reaktion i mange sammenhænge under coronakrisen – fra at staterne har ignorereret EU og taget ansvaret for egne lande, til at staterne igen har uddelegeret opgaver til institutioner, borgere og virksomheder. Vi har vænnet os til den logik, at magt skal centraliseres i stadigt større virksomheder og institutioner, og at mere og mere skal reguleres nøje. Det er en øjenåbner, at alle nu helt intuitivt forstår, at det er den modsatte vej, man skal gå, hvis man vil have effektivitet, fleksibilitet og innovation. Et eksempel er det tyske sundhedsvæsen, der har været et af Europas bedste til at håndtere coronakrisen. Ifølge Weekendavisen er 60 pct. af det offentligt, 20 pct. er drevet af godgørende institutioner, mens de sidste 20 pct. er kommercielle hospitaler. Samlet er systemet dyrere end det danske. Men det giver også bedre service, og de seneste måneder er mange liv reddet, fordi de forskelligartede og til dels konkurrerende aktører har afprøvet forskellige veje og lært af hinanden.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank