Hele tre erstatningsager mod de tidligere bestyrelser for Amagerbanken er i gang. Finansiel Stabilitets sag mod advokat N.E. Nielsen & Co. startede forleden ved retten i Lyngby. Økonomisk Ugebrev ser i denne kommentar kritisk på baggrunden for de mange sager: Nemlig spillet om at sidde tilbage med aben efter det unødvendige bankkrak. Det er ren politik.

Både forløbet op til Amagerbankens krak og det retlige efterspil har uden sammenligning været det, der under og efter finanskrisen har mindet mest om et kafkask teaterstykke. I dag står det klart, at Amagerbanken uanset milliardstore tab på lemfældige udlån, aldrig burde have været sendt i konkurs i 2010. Det har advokat Jens Christensen nemlig for længst slået fast i den advokatundersøgelse, han udarbejdede for statsselskabet Finansiel Stabilitet, og som understøttes af det faktum, at dividenden til kreditorerne nærmer sig 100 procent, hvilket er enestående ved de tvangssalg, som kendetegner konkursboer.

Men hvor skal aben så placeres i dag. Altså hvem har ansvaret for de milliardstore tab og de efterdønninger, som kastede den danske banksektor – og samfundsøkonomien – ud i den værste finansielle krise i mange årtier? Grundlæggende er der to muligheder.

Hvor skal ansvaret placeres for bankkrak?
Skal ansvaret placeres hos den ledelse, som sad før Finansiel Stabilitet kom ind i billedet med to indsatte bestyrelsesmedlemmer? Altså blandt andet den daværende bestyrelsesformand, advokat N. E. Nielsen.

Eller skal ansvaret placeres hos Finansiel stabilitet? Altså statens selskab, som via den daværende bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen angiveligt ”håndstyrede” to bestyrelsesmedlemmer i Amagerbankens bestyrelse op til konkursen afledt af store tabshensættelser, som undersøgelsesadvokaten senere har kaldt bemærkelsesværdige og unødvendige store.

Som bekendt vil spørgsmålet ikke blive besvaret af Statsadvokaten for Økonomisk Kriminalitet (SØIK), i daglig tale Bagmandspolitiet. SØIK har opgivet at føre straffesag mod de tidligere ledelser for Amagerbanken. Og Finansiel Stabilitet, altså staten, hvilket vel også var utænkeligt. Men heller ikke mod den næstsidste ledelse anført af N.E. Nielsen.

I dag står vi så med hele tre erstatningssager: I de første to sager står Finansiel Stabilitet i skudlinjen, hvor der er udtaget stævninger fra henholdsvis kurator i Amagerbankens bo og Foreningen Amagerinvestor, som består af flere hundrede af de menige aktionærer, som tegnede nye aktier lige før krakket. I den tredje sag har Finansiel Stabilitet så udtaget stævning mod N.E. Nielsen og ti andre personer i den næstsidste ledelse for Amagerbanken med et erstatningskrav på ca. 900 mio. kr. Sidstnævnte sag startede ved retten i Lyngby forleden, og der er domsforhandling over 90 planlagte retsmøder.

Set udefra virker det hele som om, at der nu er flere parter, der forsøger at tørre ansvaret af på nogle andre end dem selv. Vi har gravet i advokatundersøgelsen igen, og ligesom da vi skrev om den for flere år siden, er det stadig væk rystende læsning. Blandt andet skriver advokat Jens Christensen om den sidste ledelse af Amagerbanken, at ”på den baggrund finder jeg, at Bankens ledelse, såfremt dette er nødvendigt for at sikre Bankens overlevelse, uden væsentlig risiko for aktionærer og kreditorer kan have tilpasset sin strategi for nedskrivninger, så den i højere grad ligner tidligere ledelsers, det vil sige ikke ”konservativ”, men dog indenfor de gældende, i høj grad skønsbaserede, nedskrivningsregler.”

FS-bestyrelse valgte hårde nedskrivninger
Problemet var, at den sidste bestyrelse med to FS-medlemmer valgte at tabsnedskrive efter nogle helt andre hårde principper, som altså ret beset var unødvendigt hårde. Advokaten konstaterer også, at der var store negative samfundsmæssige konsekvenser forbundet med Amagerbankens krak, som angiveligt blev presset igennem af de FS-udpegede medlemmer, måske efter instruktion fra Finansiel Stabilitet. Er historien i virkeligheden, at et statsselskab var hovedansvarlig for, at bankrisen i Danmark udviklede sig langt alvorligere end nødvendigt?

Advokaten skriver: ”Det kan endvidere konstateres, at Bankens sammenbrud ikke bare har påført tab for aktionærer og kreditorer, men tillige har medført betydelige samfundsmæssige negative konsekvenser, herunder negativ indvirkning på især mindre danske pengeinstitutters muligheder for at låne penge i udlandet. På den baggrund kan

den ny ledelses valg af ændret nedskrivningsstrategi forekomme bemærkelsesværdig i forhold til at udfolde størst mulige bestræbelser på at vinde tid til at finde et bedre alternativ for Banken end afvikling via Finansiel Stabilitet A/S. Det bemærkes, at den ny ledelses nedskrivninger ikke, som det sædvanligvis er tilfældet, er et resultat af krav fra Finanstilsynet. Tværtimod har Finanstilsynet fundet anledning til at indhente en juridisk vurdering af, hvorvidt tilsynet kunne ifalde erstatningsansvar.”

Noget af det advokat Jens Christensen også undersøger er, om de to FS udpegede bestyrelsesmedlemmer allerede før den sidste aktietegning i Amagerbanken vidste, at FS mente, at der var behov for betydeligt større tabsnedskrivninger. Advokaten skriver i sin vurdering:

”Jeg lægger til grund, at Steen Hove og Steen Hemmingsen i Perioden er i et ansættelsesforhold med Finansiel Stabilitet A/S. Jeg lægger endvidere til grund, Steen Hove og Steen Hemmingsen er informeret om Finans Stabilitet A/S´ vurdering af Bankens økonomiske situation, med nødvendigheden af betydelige yderligere nedskrivninger på en række engagementer.

Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, hvorvidt Steen Hove og Steen Hemmingsen oplyser Bankens øvrige bestyrelse om Finansiel Stabilitet A/S´ vurdering af Bankens økonomiske situation. Så-fremt det ikke er tilfældet, finder jeg, at oplysningen er af så væsentlig betydning for arbejdet i bestyrelsen, at Steen Hove og Steen Hemmingsen burde have delt deres viden med den øvrige bestyrelse.”

Svær sag for Finansiel Stabilitet
Finansiel Stabilitet kæmper i dag med næb og klør mod denne opfattelse, selvom sagen umiddelbart ser svær ud. Men hvad er et bedre forsvar end et angreb? Altså: Kan Finansiel Stabilitet får den næstsidste ledelse for Amagerbanken gjort erstatningspligtig for et tab på 900 mio. kr. kan FS med rette påstå, at tabene lå forude for, at FS reelt overtog tøjlerne i banken. Det anses sandsynligvis fra FS’ side at være underordnet, at der næppe kommer en brøkdel af de 900 mio. kr. retur, selvom de sagsøgte skulle tabe sagen. Og FS (og altså staten) skal under alle omstændigheder betale sagsomkostninger antageligt på et tocifret millionbeløb.

Så sagen ligner en ren og skær politisk manifestation, som selvfølgelig også kan være med til at fastslå retspraksis, hvis der skulle opstå fremtidige lignende sager.

Den igangværende erstatningssag mod N.E. Nielsen & Co. bliver som udgangspunkt ekstremt vanskelig, dels fordi selv dumme og uforsigtige forretningsmæssige skøn ikke er ulovlige og erstatningspligtige – og er dels retspraksis omkring, hvornår bankledelser kan ifalde erstatningspligt ekstremt elastisk herhjemme, viser domspraksis fra efter finanskrisen.

Eksempelvis viser den seneste dom mod ledelsen i Capinordic Bank tre ting, som får FS’s sag til at se vanskelig ud: For det første fastslår dommen, at ansvaret skal bedømmes på grund af konkrete enkeltdispositioner.

For det andet skal der være en klar sammenhæng mellem årsag og konstaterede tab, så overtrædelse af regler ikke nødvendigvis er ansvarspådragende. Og for det tredje anlægges en meget løs fortolkning af The Business Judgement Rule, hvor dommerne vurderer, at ledelsens forretningsmæssige skøn (stort set) altid er i orden.

På den anden side skal det erindres, at der i Capinordic dommen faktisk blev dømt erstatningspligt til den tidligere bankledelse: Ifølge dommen blev ledelsen for Capinordic Bank pålagt erstatningsansvar i sammenlagt ni ud af 30 konkrete lånesager, som FS havde håndplukket.

Disse udlån, på samlet 90 mio. kr., levede ikke op til kravet om, at de skulle være baseret ”på et forsvarligt grundlag for kreditgivning,” vurderer dommerne. De fremhæver dog, at det har betydning, at bankledelsen i flere tilfælde var nært relaterede til låntagerne.

Tre tvivlsomme lånesager for retten
I sagen mod Amagerbankens næstsidste ledelse fremhæver FS’ advokater i det seneste påstandsdokument, som Økonomisk Ugebrev har fået aktindsigt i, at der ses tre ansvarspligtige lånesager: Den vigtigste sag er uden tvivl udlånssagen ”Østerfælledparken” med et samlet udlån på over én mia. kr.

Problemet er tilsyneladende, at der til ejendomsudlånet er tilknyttet engagement relateret til valutaafdækning, som her opfattes som valutaspekulation. På side 62 i påstandsdokumentet citeres Bagmandspolitiet for følgende:

”Finanstilsynet har oplyst, at det ikke er udtryk for forsvarlig bankdrift, hvis et pengeinstitut primært baserer sin kreditbeslutning på sin egen forventning til, hvorledes valutarelationen over tid kan udvikle sig.” Læs resten af artiklen her

Læs hele udgivelsen her

DEL