Mere kontrol, integration og nærkontakt med kunder indgår i flere entreprenørers turnaround-recept efter uventede problemer i et ellers godt byggemarked.

Hovedaktørerne ser konstant forbedring i alle led som løsningen fremfor mere drastiske løsninger som fusioner, som ikke vurderes som en løsning på problemerne.

Store danske entreprenører intensiverer igen bestræbelserne på at få bedre styr på driftenog samspillet med opdragsgiverne, efter at de i 2016 og i de seneste kvartaler atter en gang er løbet ind i skuffelser. Det vil blandt andet betyde mindre brug af underentreprenører.

I foråret måtte også Danmarks største entreprenør Aarsleff skuffe, efter at rivalen Arkil i 2016 var løbet ind i uventede vanskeligheder: Aarsleff har nedjusteret forventningen til driftsresultatet i regnskabsåret 2016/17. I det næststørste entreprenørselskab MT Højgaard faldt driftsmarginen til minus 1,3 procent.

De skuffende resultater kommer selvom boligbyggeriet er steget kraftigt siden 2013, mens også erhvervsbyggeriet nu igen viser fremgang. Alligevel kan stort set ingen store danske – eller nordiske – entreprenører leve op til deres langsigtede indtjeningsmål (se skema), om end de er forskelligt påvirket af markeder og sæsonudsving.

PROBLEMER GÅR IGEN
Entreprenørerne oplever en række bestemte problemer: Kalkulations- og kontraktskrivning bør blive mere professionel, vurderer ledere i branchen. Processerne, der i entreprenørselskabet Arkil fører frem til afgivning af tilbud, er nu gjort mere detaljerede og systematiske, ”så de bliver mere ensartede, også når det skal gå stærkt,” understreger CEO Jesper Arkil. En fælles formel i branchen for tilbudsgivning er dog næppe en løsning, mener Jesper Arkil. ”Netop kalkulationsprocessen er en vigtig del af vores konkurrenceevne,” siger han.

Projektstyring: Såkaldte ”uventede vanskeligheder” er notoriske for branchen. Eksempelvis har Aarsleff oplevet dette ”problem” med elektrificeringen af banenettet. Entreprenørerne skal blive bedre til at styre projekterne, ikke mindst, som Aarsleff understreger, ”de større og mere komplicerede”. Arkil vil fremover have tættere kontrol, især på store ordrer. ”Det er vigtigt, at vi stadig kan arbejde med de store projekter,” siger Jesper Arkil. Samspillet mellem hoved- og underleverandør giver igen problemer: Denne gang for blandt andre MT Højgaard, der som underleverandør er ramt stilstand på arbejdet for Copenhagen Metro Team. Ved at benytte sig mindre af underleverandører og mere af Arkils egne medarbejdere vil Arkil på sin side reducere risikoen for ubehagelige overraskelser på store projekter.

Et presset fragmenteret marked: Branchen er fragmenteret med mange udbydere, også nogle, der er klar til at tage betydelige risici. ”Vi ser, at nogle bygherrer gerne vil vælte mere ansvar over på entreprenøren, og at problemer så senere skal løses i retten,” siger Jesper Arkil. Han ser stadig flere afvigelser fra de Almindelige Byggebetingelser (AB), der skal skabe mere faste rammer for forholdet mellem bygherrer og entreprenører. Mange i branchen satser på tættere samarbejde mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører.

SKEPSIS OVER FOR KONSOLIDERING
Vanskeligheder med opkøb og konsolidering: Resultaterne i Hansson & Knudsen med en omsætning på 742 mio. kr., som Aarsleff købte i 2015, er blevet uventet hårdt ramt af en lav ordreindgang. Det er det seneste eksempel på, at opkøb og fusioner generelt ikke opleves som en løsning på branchens problemer.

Fusionen af Højgaard & Schultz og Monberg & Thorsen til MT Højgaard i 2001, gav ikke branchen en ny dynamik. Fusionen har tværtimod tabt markedsandele, og dens samlede omsætning er faldet fra cirka 9 mia. kr. til 6,8 mia. kr. i 2016. Endelig er flere af de mellemstore entreprenører velfungerende familievirksomheder, der klarer sig bedre end de største.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

 

se tabel her

DEL