Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Sydbank vinder ESG-rating, forsikringsbranche skraber bunden

Claus Strue Frederiksen

mandag 11. december 2023 kl. 22:25

Sydbank vinder ESG-rating, forsikringsbranche skraber bunden

Med 27 point ud af 34 mulige indtager Sydbank første­pladsen i Økonomisk Ugebrevs ESG-Rating for Bank og Forsikring 2023. På andenpladsen følger Ringkjøbing Landbobank, mens Nykredit indtager tredjepladsen. I bunden af listen ligger Alm. Brand og Topdanmark med henholdsvis 8 og 10 point. ØU’s ESG-Rating for finansbranchen gør status over 11 udvalgte danske bankers og forsikringsselskabers evne til at levere re­sultater på tre ESG-områder: Klima, mangfoldighed og tax governance.

Økonomisk Ugebrev har de­signet en ESG-Rating, som bli­ver en årligt tilbagevendende begivenhed. Formålet er at evaluere præstationerne af større danske virksomheder inden for tre centrale ESG-områder. Ratingen baserer sig på resultaterne fra tre af vores store årlige undersøgelser: ØU Klima Rating, ØU Mangfoldighedsundersøgelse samt vores Tax Governance Rating.

Årets vinder i ØU ESG-Rating for Bank og Forsikring er Sydbank. Banken opnår den højeste branchescore i alle tre kategorier. Ingen af de andre ti finansvirksomheder klarer sig altså bedre end Sydbank i forhold til hverken klima, kønsdiversitet i bestyrelsen eller skattetransparens. Syd­bank lander samlet set på 27 point ud af 34 mulige, hvilket er markant over branchegennemsnittet på 18 point.

Sydbanks ESG-præstationer omfatter bl.a. følgende: Det seneste år har banken reduceret sit samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk med 12 pct., og siden 2017 er CO2-af­trykket fra egne operationer (scope 1 og 2) reduceret med knap 70 pct.

Fire ud af ni af de bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på bankens generalforsamling, er kvinder – altså 44 pct. Og bankens skattepolitik inkluderer oplysninger om stort set alle relevante målepunkter, herunder stakeholderdia­log, skatteincitamenter, verdensmål og skattely.

Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank, er glad for top­placeringen: ”Jeres rating fortæller os, at vi er på rette vej, og den inspirerer os til at arbejde videre. ESG-dagsorde­nen kræver lange seje træk, så det er rart med et skul­derklap. Når det gælder kønsfordelingen af mænd og kvinder, har vi klare målsætninger på flere niveauer. Det er ikke kun bestyrelsesniveau, som der måles på her. Vi ønsker samme antal af mænd og kvinder til samtale til ledelsesstillinger samt på vores lederuddannelser.”

Karen Frøsig påpeger også, at Sydbank har et beske­dent ESG-sekretariat, som dog er organisatorisk højt pla­ceret tæt ved direktionen – i stedet for et stort sekretariat er ESG-dagsordenen i højere grad lagt ud til forretnings­direktørerne.

”ESG-dagsordenen er tematisk bred og kræver indsat­ser på flere niveauer. Vi tror på, at integration af ESG i Sydbanks forretningsmodel er afgørende på den lange bane – altså, at ESG gennemsyrer vores kerneydelser med en stadig bevidstgørelse hos medarbejderne og over for kunderne,” siger Karen Frøsig.

Som det fremgår af tabellen, klarer forsikringsbran­chen sig dårligt. De tre selskaber – Alm. Brand, Topdan­mark og Tryg – høster tilsammen 36 point, hvilket resulte­rer i en gennemsnitsscore på 12 point. For de otte banker er snittet 20 point.

Helt i bunden af listen ligger Alm. Brand med 8 point. I en kommentar til Økonomisk Ugebrev meddeler presse­afdelingen i Alm. Brand, at selskabet ikke er tilfreds med placeringen, men dog er fortrøstningsfuld – særligt den ringe klimascore skyldtes sammenlægningen med Codan i foråret 2022.

”Vi vil gerne understrege, at det er lidt som at sammen­ligne æbler og pærer, når Økonomisk Ugebrev måler Alm. Brand Groups CO2-udledning op imod det tidligere Alm. Brand Forsikring. Da vi i maj 2022 lagde Alm. Brand og Codan Forsikring sammen til Alm. Brand Group, blev vi en dobbelt så stor virksomhed, hvilket naturligvis sætter sig i tallene,” meddeler Alm. Brands presseafdeling.

Samtidig understreges det, at et stort fokus på bære­dygtighed betragtes som en grundlæggende forudsæt­ning for at drive en virksomhed som Alm. Brand: ”Som et ansvarligt forsikringsselskab vil vi være med til at løfte den vigtige opgave med at sikre handling og har bl.a. også sat konkrete målsætninger for at nedbringe CO2-udled­ningerne fra vores egen drift og fra vores investeringer.”

Som det eneste finansselskab opnår Alm. Brand nul point i vores Tax Governance Rating. I forbindelse med vores dataindsamling var vi ikke i stand til at finde selska­bets skattepolitik, der hverken dukker op via en simpel google-søgning eller er at finde på selskabets hjemmesi­de under governance sammen med selskabets andre re­levante politikker, som eksempelvis koncernpolitik for det underrepræsenterede køn, politik for dataetik, koncern­politik for bæredygtighed og politik for aktivt ejerskab.

Desuden responderede Alm. Brand ikke på vores hen­vendelse inden udgivelsen af vores Tax Governance Ra­ting i foråret, hvoraf det fremgik, at selskabet var blevet tildelt nul point blandt andet på grund af manglende skat­tepolitik.

I forbindelse med denne ESG-Rating har Alm. Brands presseafdeling imidlertid gjort os opmærksomme på, at selskabet rent faktisk har offentliggjort en skattepolitik – alligevel har vi valgt at holde fast i vores oprindelige be­dømmelse, hvilket der er tre grunde til:

Først, Alm. Brands skattepolitik er ualmindelig tyndbe­net og kan dårligt siges at leve op til vores krav til en skat­tepolitik: Den skal som minimum bidrage med oplysninger om selskabets ”tilgang til governance og tax risk manage­ment” – som vi skriver i guiden til vores skatte-rating.

For det andet: Ved ikke at placere skattepolitikken un­der governance-rubrikken sammen med de andre rele­vante politikker signalerer Alm. Brand, at skattepolitikken ikke er en del af governance-dagsordenen. For det tredje sendte vi i god tid inden offentliggørelsen af vores Tax Governance Rating en mail til presseafdelingen, hvoraf det klart fremgik, at vi ikke havde kunnet finde selskabets skattepolitik, og Alm. Brand reagerede ikke på vores hen­vendelse.

Se metode for ratingen her i bunden af onlineversio­nen af denne artikel.

Claus Strue Frederiks

ØU ESG-rating 2023 for Bank og forsikring

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank