Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema: Familiekontorer – Værktøjskasse fra PE-fond løfter familiekontor

Carsten Steno

mandag 02. december 2024 kl. 17:25

Tema: Familiekontorer – Værktøjskasse fra PE-fond løfter familiekontor

MS2 Invest er et af de familiekontorer, som klarer sig bedst. Langsigtet ejerskab og frasalg, når det giver kommerciel mening, har skabt gode afkast. Familiekontoret er stiftet af partner fra kapitalfond, der tager det bedste med fra sin tidligere arbejdsplads, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Ved at tage det bedste fra kapitalfondenes værktøjskasse og kombinere det med familievirksomhedernes langsigtede ejerperspektiv kan man nå langt.

Det er familiekontoret MS2 Invest og det bagvedliggende holdingselskab MS2 Holding et godt eksempel på. MS2 kommer ud som en klar førsteplads i Økonomisk Ugebrevs analyse af familiekontorer, som fremover bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

MS2 ejes af Per Asmund Christensen, hvis formue oprindeligt er skabt som partner i kapitalfonden Axcel. Han ejer selv holdingselskabet MS2 Holding 100 pct. mens 30 pct. af aktierne i datterselskabet MS2 Invest er fordelt på hans to sønner som led i et glidende generationsskifte.

MS2 Invest bruges til de aktive virksomhedsinvesteringer. I holdingselskabet var den samlede omsætning i 2023 på 1,4 mia. kr. især fra omsætning i tilkøbte virksomheder i MS2 Invest. Egenkapitalen er på 832 mio. kr.

MS2 Invest har i dag en portefølje på seks virksomheder. MS2 Invest er hovedaktionær i Nordic Pet Care Group (foder, snacks og tilbehør til kæledyr), Designa (køkken, bad og garderobeløsninger), Norisol (teknisk isolering mv.), DC-Supply (kundespecifikke containerløsninger), All Styles (hårprodukter, tørklæder mv.) og Brand Institute Group (talent og modelbureau) ”Vi investerer gerne i både velindtjenende virksomheder såvel som i virksomheder med lav eller ingen indtjening, typisk med en omsætning på DKK 100 mio. og gerne højere. Vores eksisterende virksomheder har en omsætning fra ca. DKK 100 mio. til ca. DKK 700 mio.,” fortæller Per Christensen.

Sælger, når det giver mening

Han forklarer, at MS2 ikke som kapitalfonde har en exitstrategi: ”Vi holder gerne en virksomhed 10 eller 15 år, hvis den udvikler sig godt og giver et fornuftigt udbytte. Men vi sælger også, hvis det giver kommerciel mening.”

MS2 Invest har for nylig solgt en af de tre enheder i Nordic Pet Care Group, en tørfoder-fabrik i Ølgod. På tørfoderområdet foregår der i disse år en kraftig konsolidering. I den forbindelse var det muligt at opnå en god pris, og det vil kunne ses i MS2’s 2024-regnskab.

”Fra vores kapitalfondsbaggrund ved vi, hvor vigtigt det er med en kompetent bestyrelse. Vi går efter at tilknytte de bedst mulige bestyrelsesmedlemmer. F.eks. i Nordic Pet Care Group, hvor vores forperson fem gange i træk er blevet kåret som årets erhvervskvinde i Finland. Vi ved også, at de fleste af de virksomheder, som vi køber, kan arbejde med at optimere deres kapitalstruktur. Der er som oftest også muligheder for at arbejde mere systematisk med salg og indkøb,” siger Per Christensen. Han peger også på vigtigheden af at gøre virksomhedernes ledelse, ikke blot den adm. direktør men hele ledelsen og de bestyrelsesmedlemmer, der tilknyttes, til medejere. Det et incitament, der virker.

Betaler ikke 10 gange ebitda

Han tilføjer, at MS2 Invest ikke har ry for at være dem, der betaler ti gange EBITDA for en virksomhed.

”Vi ligger måske ikke helt i top prismæssigt, når vi byder på en virksomhed. Men det er mit indtryk, at mange ejerledere foretrækker at sælge til et familiekontor som vores. De kan godt lide, at vi har en lang tidshorisont for ejerskabet, uden at være tvunget til exit. Det giver også mere tryghed, hvis alt ikke går lige efter planen. I en kapitalfond kan forløbet være mere presset. Vi har tid til at arbejde med det, der giver problemer. Gør man de rigtige ting og giver det tid til at virke, lykkes det ofte at vende udviklingen.”

Det er MS2’s ambition at øge porteføljen:

”Vi vil gerne foretage et par opkøb om året og nå op på f.eks. 15 virksomheder. Vi har en del likviditet, vi skal have placeret – bl.a. efter det gode frasalg i Nordic Pet Care Group. Desuden er vi blevet flere medarbejdere. Og det er godt at have en ambition. Også når man skal rekruttere.”

I relation til opkøbsplanerne er det en fordel, at MS2 Invest p.t. oplever et øget og forbedret dealflow.

”Vi får 30-40 pct flere henvendelser end i fjor. Fra mange virksomhedsmæglere men også fra ejerledere. Det betyder sikkert også noget, at vi er blevet lidt mere kendt i de senere år,” slutter Per Christensen.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank