Tema om skadesforsikring 2022 – Udsigt til kæmpeunderskud i svage forsikringsselskaber

Flere af de mellemstore skadesselskaber formåede sidste år at øge præmieindtægterne markant mere end tidligere år, og også mere end de fire største. Men en stribe selskaber med svage forsikringstekniske resultater må forventes at komme ud af 2022 med kæmpe underskud på grund af kurstab på investeringer af kundernes forudbetalinger.

Selvom en del af de mellemstore selskaber klarede sig godt gennem 2021, er der fortsat flere, som halter en del på selve forsikringsdriften. Det drejer sig bl.a. om Sygesikringen Danmark, der sidste år kom ud med et forsikringsteknisk resultat på 7 mio. kr. Ledelsen skriver i regnskabet, at resultatet var ”tæt på” det budgetterede. Over de seneste tre år har investeringsafkastet været knap 2 mia. kr.  

Også Købstædernes Forsikring havde et svagt 2021 med et forsikringsresultat på kun 8 mio. kr. mod 41 mio. kr. året før. Underskuddet skyldes store minusser på arbejdsskadeforsikring og bygnings- og løsøreforsikring for erhverv, mens bilforsikringer og ulykkesforsikringer gav solide plusser.

Ramt af corona

Om 2022 skriver ledelsen, at ”(vi) forventer en præmievækst på over 5 % og en combined ratio i niveauet 94-98 under forudsætning af et uændret renteniveau, og at der ikke kommer ekstraordinært høje udgifter til stor- og vejrlig-skader. Vi forventer et forsikringsteknisk resultat på 30-95 mio.kr. og et resultat før skat på 35-180 mio.kr.” Det bliver antageligt vanskeligt at honorere, med selskabets beholdning af obligationer for 1,4 mia. kr. og aktier for 1,3 mia. kr.

Europæiske Rejseforsikring, der ejes af det tyske forsikringsselskab Münich Re, gav plus 5 mio. kr. på forsikringsforretningen mod minus 35 mio. kr. året før. Ledelsen forklarer bl.a., at den lave rejseaktivitet har ramt salget af rejseforsikringer negativt, og at man fortsat forventer negative effekter af COVID-19 i år, men en tilbagevenden til normalen for fritidsrejser næste år.  

Endelig gav Popermo Forsikring 6 mio. kr. i forsikringsoverskud mod minus 5 mio. kr. i 2020. I regnskabet oplyses, at combined ratio i året blev forbedret til 94 mod 99 året før, hvor underskuddet var 5 mio. kr. Selskabet er gensidigt kundeejet.

En stribe af selskaberne med mere eller mindre svage forsikringstekniske resultater klarede sig alligevel godt i gennem 2021 på grund af solide investeringsafkast på den kapital, som kunderne har forudbetalt. Både i 2021 og 2020 var de 30 største skadesselskabers samlede investeringsafkast 2,9 mia. kr. 

Men denne ekstra finansielle buffer til at styrke bundlinjen kommer ikke i år med de store kurstab på både aktiemarkedet og obligationsmarkedet. Det betyder, at en del af skadesselskaberne med svage forsikringstekniske resultater kommer ud med kæmpe underskud i år.     

Finanstilsynet skriver i en dugfrisk analyse af sektorens markedsudvikling, at flere skadesselskaber har usikre forretningsmodeller, og at man holder et vågent øje med disse selskaber: 

”Variationen i selskabernes forsikringsmæssige resultater er fortsat høj. Også i 2021 var der betydelige forskelle i selskabernes indtjening og egenkapitalforrentning. Næsten en tredjedel af selskaberne havde underskud på forsikringsdriften (…). Enkelte selskaber lykkedes med at realisere et positivt samlet resultat til trods for et negativt resultat på forsikringsdriften.”

Videre skriver tilsynet, at ”nogle af de mindre, gensidige selskaber har en bevidst strategi om at operere med et relativt beskedent resultat af forsikringsdriften for at tilgodese kunderne, der samtidig er ejerne. De fleste af disse selskaber har dog en betydelig finansiel styrke, da de ofte har bygget formuer op over en lang årrække. Finanstilsynet har fortsat fokus på holdbarheden af forretningsmodellen i de mindre, gensidige selskaber, som ikke har stor finansiel styrke.

Morten W. Langer