Tema om uafhængige kapitalforvaltere – Afkast-kiks: Presset vokser på formueplejes nye CEO

Danmarks bedst indtjenende investeringsforening, Formuepleje, er i krise. Kunderne flygter, og formuen er skrumpet 50 mia. kr. på blot to år, viser den nyeste årsrapport. Men den nye ledelse taler fortsat ikke åbent om, hvordan den vil tackle problemerne. Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Carsten Vitoft tegner i denne kommentar et billede af, hvad det er for grundlæggende problemer, Formuepleje for tiden står med.

Jorden brænder under Formueplejes hidtil bedste sælgende produkt, Penta. Konceptet om, at man gearer investeringerne, har været en ægte succesformel i alle de år, hvor renten var lav, men nu er det blevet en klods om benet.

Det første problem er altså strategien, som Formueplejes nye ledelse – anført af tidligere direktør i Nykredit Peter Kjærgaard – skal have løst. Er det stadig muligt at overbevise kunderne om, at man kan skabe et godt og særdeles risikofyldt resultat, når man skal aflevere de første 3 til 4 procentpoint af afkastet hos bankerne?

Uden Penta skal Formuepleje i hvert fald til at genopfinde sig selv. Det er strategien bag Penta, som har opbygget Formueplejes identitet – og skyhøje afkast, når renten er lav, og markedet er højt, så at sige. At produktet så hvert ottende år er nær konkurs, glemmer kunderne åbenbart hurtigt, når der igen er tocifrede afkast i sigte.

Høje omkostninger

Men pengene forlader for tiden Penta – og Formuepleje. Enten skal renten snart falde markant, eller også skal Formuepleje til at genopfinde grundlaget under Penta.

Anden udfordring handler om omkostninger, og dermed grundlæggende indtjeningen i Formuepleje. Fonden Penta er igen et udmærket udgangspunkt. I en verden, hvor omkostninger er vigtigere og vigtigere, er det et godt spørgsmål, om Formuepleje kan blive ved med at tage et af landets højeste ÅOP, nær 2,5 pct. årligt.

Det er gået i de år, hvor kundernes afkast var tocifrede, men det går næppe, som det har set ud for Penta de seneste fem år. Her har kunderne ikke fået særligt meget, mens Formuepleje har tjent næsten 2 mia. kr.

Tredje udfordring er den generelle kommunikation fra Formuepleje, der ikke få gange har krydset grænsen for det anstændige og skudt på konkurrenterne, når det kommer til at trække kunder ind. I et eksempel lød overskriften fra Formuepleje: ”Træt af Leverpostejsinvesteringer”?

Formuepleje forklarede videre i reklamen, at hvis en kapitalforvalter ikke er resultatlønnet – altså får bonus af afkastet – så kan det hele nemt blive for mageligt. Flere penge til dig, flere penge til kapitalforvalteren, så simpelt er det, lyder reklamen videre.

Det er i sig selv dumt kommunikationsmæssigt at skyde på konkurrenterne på den måde, og alle i branchen holder sig for gode til det. Men det er decideret dumdristigt at pege fingre ad andre, når man selv lidt senere er på vej ned med mus og mand.

Det samme gælder den evige gentagelse af, at Formuepleje er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter. De fleste kunder vil mellem linjerne læse budskabet, at man dermed er et alternativ til dyre banker. Men Formuepleje er selv endnu dyrere.

Konklusionen er, at mange års høje omkostninger, afkast og indtjening i Formuepleje har skabt en helt speciel selvopfattelse, som nu er helt ude af trit med virkeligheden. Tilbuddene består nu af dyre og dårlige og utidssvarende investeringsprodukter.

Et kulturelt opgør

Det er altså i en eller anden forstand også et kulturelt opgør, som Peter Kjærgaard skal tage med organisationen i Formuepleje. Her kunne man måske lære af nogle af de konfrontationer, som Ugebrevet har haft med Formuepleje.

I maj 2020 og igen i februar 2022 skrev Ugebrevet, at Formueplejes resultatløn ikke levede op til nye EU-regler. Det førte til en voldsom dialog med Formuepleje, der satte advokater på sagen. I seks måneder sloges vi med dem om en rettelse, indtil de gav op. Et år senere måtte Formuepleje ændre deres resultatløn.

Vi skrev også, at de afkastsammenligninger, som Formuepleje markedsførte sig med, var i strid med en brancheaftale, som Formuepleje selv havde forpligtet sig til. Også dette førte til voldsomme sværdslag, indtil disse afkastsammenligninger kort derefter alligevel blev fjernet fra Formueplejes hjemmesiden.

Hverken Peter Kjærgaard eller andre i Formuepleje har ønsket at medvirke til denne artikel.

Carsten Vitoft