At vurdere bankers kreditkvalitet som udenforstående er oftest en udfordring, hvor man som investor eller analytiker normalt må afvente en rigtig stresstest for at få et reelt indblik. I Danmark har vi dog adgang til en særlig indsigt i bankernes maskinrum: Finanstilsynet offentliggør inspektionsredegørelser, som måske ikke er perfekte, men dog et markant bedre arbejdsredskab, end man normalt har adgang til som investor i bankaktier, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne analyse. Bankerne har flere gange forsøgt at komme af med dem.
Jeg har gennemgået Finanstilsynets inspektionsredegørelser for de seneste fem år. Mine fokuspunkter er naturligvis underlagt en vis subjektiv vurdering, da Finanstilsynet til tider skriver i et indforstået sprog med fokus på fejl og mangler.
Mit fokus har været på Finanstilsynets vurderinger og gennemgang af de enkelte bankers kreditkvalitet med fokus på banker, der udråbes til at have en dårligere kreditkvalitet end gennemsnittet for danske banker, og i mindre grad på antal af administrative påbud.
Der er altså alene fokuseret på kreditkvalitet. F.eks. er hvidvask-fokuserede inspektionsredegørelser fravalgt. Påbud er tillagt mindre betydning ligesom resultatet af stikprøver skal ses i lyset af, at Finanstilsynet typisk screener en banks udlånsportefølje for at udvælge sager med høj sandsynlighed af fejl. Stikprøver er derfor ikke repræsentative. Ellers ville det se skidt ud for en række banker.
Mere detaljerede observationer inkl. link til de enkelte inspektionsredegørelser kan findes her.
Finanstilsynet besøger de enkelte banker minimum hvert 5. år, hvor der laves en overordnet konklusion. For de store SIFI-banker (systemisk vigtige banker) er der en særlig ordning med tematiske undersøgelser. Svagheden ved disse er, at de oftest fokuser på nye udlån og ikke på hele lånebogen, hvilket givet et meget partielt billede.
Derfor er belysningen af Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank mere sparsom – desværre. Der er f.eks. offentliggjort 30 inspektionsredegørelser på Sydbank de seneste fem år. Men inspektionerne giver et meget selektivt billede af Sydbanks kreditkvalitet, og ikke noget, der er konkret nok til at komme med i min gennemgang.
Skal man som investor undgå banker med høj kreditrisiko? Det afhænger af ens risikoappetit og ikke mindst af ens forventning til samfundsøkonomien. Ser man en fortsat stærk bonitet hos bankkunderne, og er man villig til at tage en højere risiko, kan banker med lav kreditkvalitet godt være det helt rigtige sted at investere.
Banker med høj risikovillighed tager sig typisk betalt for den højere kreditrisiko fra låntagerne i form af højere indtægter. Men kredittabene kommer oftest først, når vi får en makroøkonomisk nedtur. For den mere risikoadverse investor eller den investor, der ikke tillægger sine egne evner til at forudse den makroøkonomiske udvikling den høje værdi, vil banker med god kreditkvalitet oftest være at foretrække.
Mine observationer er opdelt efter western klassikeren fra 1966: The Good, the Bad and the Ugly – dog i modsat rækkefølge. De er opdelt efter banken og tidspunktet for Tilsynets redegørelse
The Ugly
Her er der fokus på banker der får stemplet ”højere risiko end peers”
Skjern Bank maj 2022: ”En højere risikoprofil med relativt høj andel erhvervseksponeringer, herunder til landbrug og ejendomme, samt flere store eksponeringer end gennemsnittet af gruppe 3.”
Lollands Bank maj 2022 ”Banken har i både privat- og erhvervssegmentet en væsentlig større andel eksponeringer med væsentlige svaghedstegn (kunder i bonitetskategori 1 og 2c) end øvrige gruppe 3-institutter.”
Vestjysk Bank, juni 2022: ”Bankens udlånsportefølje er kendetegnet ved en relativt høj risiko sammenlignet med gruppe 2”
DAB januar 2024: ”Bankens kreditrisiko, særligt i lyset af bankens store og komplicerede erhvervsudlån med en høj blanko-andel, er risikofyldt – og også mere risikofyldt end kreditpolitikken tilsiger.”
Isoleret set måske ikke helt nok til at kvalificere DAB til ”The ugly”, men i lyset af den forrige inspektionsredegørelse fra oktober 2022 er rubriceringen fair: ”En mere risikofyldt udlånsportefølje end sammenlignelige institutter.”
The Bad
Her er fokus på banker, hvor tilsynet udtaler sig om f.eks. kvaliteten af den vækst, der er i en bank, og ikke om den samlede portefølje. Stadig bekymrende, men ikke nødvendigvis udtryk for en højrisikokultur, der gennemsyrer banken.
Sparekassen Kronjylland marts 2021: ”Sparekassens andel af kunder med visse svaghedstegn er højere end gennemsnittet for gruppe-2 institutter, hvilket ikke er modsvaret af tilsvarende højere netto rente- og gebyrindtægter.” – her relaterer Finanstilsynet risiko og pris – Kronjylland bliver ikke betalt for at tage højere risiko.
Djurslands Bank april 2021: ”Djurslands Bank har en relativt stor andel af svage kunder blandt de store eksponeringer.” – kunne måske trække Djursland imod ”The ugly” kategorien, men stadig partielt.
Arbejdernes Landsbank oktober 2022: ”Overtagelsen af aktiemajoriteten i Vestjysk Bank har medført en højere grad af kompleksitet i koncernen og en væsentlig risikoeksponering mod store eksponeringer, landbrug og kunder med svag bonitet.”
Kreditbanken september 2023: ”Bankens andel af udlån til erhverv og særligt landbrug er relativt høj, og bankens nye kunder, både i privat- og erhvervssegmentet, har i stort omfang visse svaghedstegn. ”
Nordfyns Bank okt. 2023: ”Andelen af svage eksponeringer er de seneste år øget mere end i sammenlignelige institutter.”
Nykredit bank, erhvervsudlån november 2023: ”Bankens risikovillighed ved andre bevillinger end til virksomhedshandler var højere end i andre store banker.”
Høj risiko kan være en forretningsmodel – f.eks. for en forbrugslånsbank – såfremt man bliver betalt for den højere risiko. Udfordringen for investorer er, at banker med høj kreditrisiko typisk klarer sig godt i de gode perioder med lave tab, men rammes hårdt når en konjunkturtilbagegang rammer – måske så hårdt at banken ikke overlever. En u-diversificeret erhvervsbank ville her være et skræmmeeksempel.
The Good
Finanstilsynet er ikke rejsende i ros. Derfor er manglende ris den største ros, man kan opnå. Læser man de enkelte inspektionsredegørelser nævnt nedenfor, falder man ikke umiddelbart på halen af benovelse. Disse skal læses i et relativt perspektiv.
Grønlandsbanken september 2016: ”Bankens eksponeringer viste, at bankens store kunder bonitetsmæssigt ligger over gennemsnittet for sammenlignelige danske pengeinstitutter.” – falder udenfor tidsrammen, men det er den seneste rapport på Grønlandsbanken.
Ringkjøbing Landbobank september 2022: ”Finanstilsynet var overordnet enig i bankens risikoklassificering af de udvalgte sager”
Danske Bank erhvervsudlån juni 2023: ”Bankens risikovillighed ved andre bevillinger end virksomhedshandler var i næsten alle tilfælde normal for det nuværende marked.”
Per Grønborg
Læs også de øvrige artikler i dette tema:
Q3 for Danske Bank skuffer på basisresultat
Grønborg om Q3 Jyske Bank: Kvaliteten af regnskabstal skuffer
