Årsskiftet har denne gang markeret en negativ økonomisk revolution for de danske boligejere, viser nye tal fra Nationalbanken om danskernes rentebetalinger på realkreditlån. Fra december til januar steg boligejernes månedlige rentebetalinger 800 mio. kr., svarende til 9,6 mia. kr. årligt – eller 20 pct. i ét hug. Og antallet af tvangsauktioner blev sidste år fordoblet.
De stigende boligrenter begynder nu for alvor at sætte sig i danskernes privatøkonomi: Alene fra december 2022 til januar 2023 steg boligrenterne til realkreditten med 20 pct., fra 3366 mio. kr. til 4419 mio. kr., viser tal fra Nationalbanken.
Rente-eksplosionen skyldes ikke overraskende, at boligejere med korte flekslån, typisk F1- og F3-lån, vågnede op den 1. januar til en historisk høj renteforhøjelse. Eksempelvis den effektive F1-lånerente steg ved årsskiftet til 3,24 pct., hvilket var 3,47 procentpoint mere end et år tidligere.
Særligt låntagere med et afdragsfrit F1-lån er blevet hårdt ramte, idet den månedlige nettoydelse steg fra 670 kr. til 1925 kr. per måned for hver mio. kr. i lån. For et samlet realkreditlån på 4 mio. kr. svarer det til en ekstraregning på 5000 kr. hver måned.
Yderligere pres på boligejere
Rentetilpasningen ved årsskiftet har altså potentialet til at udløse nye rystelser på det danske boligmarked: Nationalbankens tal viser, at boligejerne skal betale ekstra 800 mio. kr. hver måned. Og for de boligejere, som i forvejen presses af stigende priser på opvarmning, transport og fødevarer, kan det i løbet af året blive anstrengt.
Den nye rentetilpasning i realkreditten per 1. april er netop gennemført på obligationsmarkedet, og der kommer ingen lempelser i denne omgang. I løbet af foråret er inflationsforventningerne igen tippet opad, og det har øge de korte renter yderligere.
Den korte F1-rente uden afdrag landede på 3,6 pct. i forhold til den tilsvarende rentetilpasning ved årsskiftet på 3,24 pct. Rentehoppet betyder, at F1-lånere uden afdrag kommer til at betale 2905 kr. efter skat hver måned, hvor F1-lånerne ved rentetilpasningen til nytår blev fastlåst det kommende år på en nettoydelse på 2595 kr.
Udviklingen vil næppe gå upåagtet hen. Den vil presse boligmarkedet yderligere. Overraskende viser realkredittens årsregnskaber, at der allerede var begyndt at opstå problemer blandt boligejerne i årets sidste kvartal. Ifølge Nykredits Factbook er antallet af tvangssalg af ejerboliger næsten fordoblet i 2022, fra 1402 i 2021 til 2784 ved udgangen af sidste år. Og det er altså før, danskerne for alvor blev ramt af rentebomben.
Stigningen skyldes ikke restancer i realkreditten, men snarere flere nødlidende erhvervsdrivende, der har stillet privat sikkerhed i deres ejerbolig. Men hvor tilbagebetaling af coronalån og momslån altså så har udløst et tvangssalg. Ved udgangen af 2022 har realkreditinstitutterne kun fire ejendomme liggende efter overtagelser af pantet.
Forskelle fra egn til egn
Umiddelbart ser det ikke ud til, at realkreditinstitutterne har de store tabsrisici, heller ikke selvom der måske kommer flere restancer de kommende år. For Nykredit er restanceprocenten ca. 0,17 pct., og den har været nogenlunde uændret hen over andet halvår 2022. Bag den flade udvikling ligger dog to modsatrettede tendenser, nemlig at restancer på landbrugskunder er kraftigt faldende, mens den på boligejere er markant stigende. Særligt er restanceprocenterne steget betydeligt i Vestsjælland, Sydsjælland, Lolland-Falster og det nordlige Midtjylland.
Morten W. Langer
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
