Udbredt skepsis mod frit spillerum til Vækstfonden

Ifølge et lovforslag skal Vækstfonden omdannes til et statsselskab, som vil give fondens ledelse betydeligt større frihedsgrader end i dag. Og der er allerede ekspansionsplaner på bordet. Ifølge høringssvar er de fleste store erhvervsorganisationer fra skeptiske til kritiske over for regeringens forslag. Økonomisk Ugebrev gennemgår standpunkterne

En række interesseorganisationer mere end antyder, at ændringen af Vækstfondens organisering mest af alt skyldes en politisk studehandel om flere penge til udvikling af Nordsøen, hvor pengene skal tages i Vækstfondens kasse som aktieudbytte til staten (måske for ikke at belaste statsfinanserne).
Dansk Industri (DI) langer også ud efter Vækstfondens nye muligheder for at rådgive og udføre erhvervsfremme: DI skriver i høringssvaret: ”I §4 gives Vækstfonden mulighed for at agere som rådgiver for at opnå sit formål. Det fremgår ikke, på hvilket niveau eller hvordan Vækstfonden skal yde rådgivning. Vækstfonden har i de seneste år haft mulighed for, i samarbejde med banker og andre finansieringsinstitutter, at stille låne- eller garantimuligheder til virksomhederne. DI mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, hvis en statslig aktør får mulighed for at agere rådgiver som selvstændig aktivitet i direkte konkurrence med det private marked. Det bør understreges, at Vækstfondens primære opgave er at være national kapitalformidler.”

UKLAR ARBEJDSDELING
Videre lyder kritikken fra DI: ”§5 gives Vækstfonden mulighed for at agere som partner i forskellige ikke nærmere definerede sammenhænge. Dette åbner op for, at Vækstfonden kan indgå som aktør i nye sammenhænge i Erhvervsfremmesystemet – et system, som er præget af overlap og ingen klar arbejdsdeling mellem eksisterende aktører. At åbne op for, at Vækstfonden selv skal definere sin rolle i systemet kan bidrage til at mudre billedet yderligere og bidrager ikke til et mere overskueligt erhvervsfremmesystem med entydig ansvarsdeling.”

Dansk Erhverv skriver i sit høringssvar under overskriften ”Færre penge til vækst og innovation i danske virksomheder,” at ”Dansk Erhverv konstaterer, at aftalen om udvikling af Nordsøen er indgået med et bredt flertal

i Folketinget, og at lovændringen derfor er uomgængelig. Dog bemærker Dansk Erhverv, at en sådan lovændring samt den konkrete aftale om udvikling af Nordsøen alt andet lige vil betyde færre investeringer med egenkapital og et heraf følgende mindre samfundsøkonomisk afkast i form af vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder. Videre bemærker Dansk Erhverv, at lov-ændringen fremstår paradoksal set i lyset af regeringens udmelding om at styrke investor- og iværksætterkulturen i Danmark, jf. regeringens erhvervs- og iværksætterudspil af 30. august 2017. ”

Også IDA – ingeniørforeningen – er stærkt kritisk over for konstruktionen: ”Det finder IDA meget uhensigtsmæssigt. Det er fornuftigt at fastholde arbejdspladser i Nordsøen, men det skal ikke gå ud over udviklingen af nye arbejdspladser og vækst i andre sektorer, hvilket reelt er hvad der sker ved Nordsøaftalen, hvor der overføres midler fra Vækstfonden. Det kan virke modsætningsfyldt, at der i loven på den ene side ønskes en udbyttebetaling fra Vækstfonden til at dække øgede aktiviteter i Nordsøen på samlet over 1 mia. kr., og så samtidig gives der hjemmel til i §17, at ”Finansministeren kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank…” IDA skriver også, at ”Vækstfonden bør så vidt muligt undgå at være med til at fremme, at danske virksomheder sælges og flyttes til udlandet.”

NYE USIKKERHEDER FSR – Danske Revisorer er på linje med Dansk Erhverv. ”I forhold til Vækstfondens fortsatte mulighed for at understøtte små og mellemstore virksomheder skabes der nogle usikkerheder, da lovforslaget ikke tager stilling til, hvad der skal ske når Vækstfondens låneadgang for Vækstlån, Ansvarlige Lån og Vækstgarantier udløber i 2020, og hvad der skal ske med tabsrammen til Vækstkautioner, som er programsat til og med 2020. Samtidig bør de foreslå-ede udbyttebetalinger ikke få et omfang, som betyder, at Vækstfonens muligheder for at bidrage til vækst i de små og mellemstore virksomheder svækkes.” Læs resten af artiklen her .