Udbytteskandalen: Som guldbarrer i åbent pengeskab uden vagter

Skattemyndighederne og politikerne har et langt større medansvar i den gigantiske udbytteskandale end det hidtil har været oplyst. Der er ikke blot tale om kontrolsvigt, men ignorering af en skattemæssig problemstilling, som har været kendt siden 2010. Udbytteskandalen handler altså langt fra kun om svindel og humbug.

Den handler også om kæmpe huller i loven, som har åbnet for at flere samtidig kan være lovlige ejere af samme aktie, og dermed har kunnet søge skattegodtgørelser flere gange på samme børsnoterede aktie. Der kan have været både 2, 3 og 4 samtidige ejere af aktien på udbyttetidspunktet. Og det har de danske skatteregler ikke taget højde for. En skatteafgørelse fra 2010 omtaler ellers problemet klart og tydeligt. Men det hele blev dengang fejet under gulvtæppet .

Udbytteskandalen, som kostede de danske skatteydere tolv mia. kr., skyldes langt fra blot svindel. En stor del af tabet skyldes stor uklarhed om reglerne for udbetaling af skattegodtgørelser. En uklarhed, som har skabt en situation, der svarer til at holde pengeskabsdøren til en palle guldbarrer på vid gab og undlade at sætte vagtposter op. Så det har bare været et spørgsmål om tid, før der er kommet nogen forbi og har forgrebet sig på guldbarrerne, lyder vurderingen fra eksperter.

Siden en skatteafgørelse i 2010 har Skat helt undladt at sikre indberetninger og kontrolsystemer på en måde, der kunne have forhindret de enorme milliardtab af offentlige skattekroner. Sådan lyder konklusionen på baggrund af ekspertvurderinger af de skatteretlige forhold omkring udlån af aktier.

En stor del af milliarddrænet af de offentlige kasser skyldes altså ikke indlysende svindel, altså refusion af aktieudbytte for aktier, som bagmanden slet ikke har ejet. Her er der tale om simple kriminelle. En ukendt del af milliardtabet skyldes ifølge eksperter, at der er en enorm gråzone i de relevante regelsæt, som politikere og Skat har været bekendt med i årtier, men som de ikke har forholdt sig til. Økonomisk Ugebrev har været i kontakt med seks erfarne skatteeksperter, både på universitetsniveau og i private rådgivningsvirksomheder, som ikke er i tvivl om, at skattemyndighederne og politikere har et hidtil overset medansvar for, at vi nu er endt med det enorme milliardtab. De

fremhæver samtidig, at sagen for tiden er så betændt, at de ikke ønsker at stå frem og lægge navn til vurderingerne.

SKAT KAN IKKE STOLE PÅ INDBERETNINGER

Det hele starter med en konkret skatteafgørelse med navnet SKM2010.266SR, altså fra 2010, hvor den skattemæssige situation omkring aktieudlånbliver slået fast. I virkeligheden endnu tidligere i bindende forhåndsbesked fra 2003, og endda tilbage i 1999, TfS 1999.408. I Skatteministeriets notat fra 23. september 2015 bliver afgørelsen fra 2010 fremhævet. Det bliver utvetydigt slået fast, at en udlåner af en aktie stadig skattemæssigt er ejer af aktien efter at have lånt den ud. Det fastslås også, at udlåneren også har ret til de udbytter, der måtte blive udbetalt fra selskabet i perioden under udlånet, og ejer skal have beløbene refunderet fra låner af aktien. Her er der ingen problemer med forståelsen, men dog det store systemproblem, at ved udlån af en aktie, så registrerer Værdipapircentralen låntageren som ny ejer. Dermed slår Skat fast, at ”Skat ikke kan stole på de indberettede oplysninger” (side 2 i notatet). Skattemyndigheden er altså i 2010 klar over, at der her er en kæmpe kontrolhul. Men det er blot den første store systemfejl. Her ligger med stor sandsynlighed en væsentlig del af det store tab.

Næste åbning i misbrugsmulighederne opstår, når låntager sælger aktien videre til tredjemand. Eksempelvis når en shortfond satser på at tjene penge på kursfald i en børsnoteret aktie. Hele idéen med at låne aktien er jo netop at sælge den for at spekulere i faldende aktiekurs. Der er i notatet ingen indikation af, at den oprindelige aktionær anses for at have solgt aktien, bare fordi låntager sælger aktien.

Omkring udbyttet bliver det så mere uldent. Skat Jura under Skattestyrelsen mener ikke, at der i praksis er taget stilling til, om den oprindelige aktionær stadig skal betragtes som skattemæssig modtager af aktieudbytte. Men myndigheden skriver, at hvis den oprindelig aktionær er ”beneficial owner” af udbyttet, så kan aktionæren godskrives for den indeholdte udbytteskat.

Overfor dette står Skatteministeriet, der mener at afgørelsen fra 2010 vedrører en situation, hvor aktierne ikke er videresolgt. Det er til trods for at hele idéen med at låne aktier jo netop er at sælge dem videre. Den tredje part, nemlig Skats afdeling for store selskaber har ikke forholdt sig til problemet. Dermed har institutionen Skat stukket hovedet fuldstændig i busken på dette område.

Alligevel skriver Skatteministeriet i notatet modsat faktum, at ”det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tilstrækkelig klarhed over den skattemæssige behandling af aktielån”. Det skriver de i samme notat, som fastslår en række uklarheder, og det får læserens tanker hen i retning af en Monty Python-sketch. Eksperter opfatter dette som et mulig forsøg på ansvarsfraskrivelse.

UKLARHED OM RETSSTILLINGEN

Bundlinjen er dog, at der er uklarhed om, hvorvidt retsstillingen omkring ejerskabet af de udlånte aktier fortsat ligger hos udlåner, eller om det skifter til den nye ejer, som har købt aktierne af aktielåner. Aktieudlåner, i praksis typisk en dansk pensionskasse eller en dansk bank, er formentlig stadig ejer af aktien. Men der kan med de aktuelle regler altså være to skattemæssige ejere af samme aktier på udbyttedagen. Og der kan endda også være tre eller fire skattemæssige ejere, hvis aktien udlånes og sælges videre flere gange. Skat slår samtidig fast, at hvis låneren af en aktie sælger den videre, så ændres beskatningen af udbytter – ikke aktieavancer – hos den oprindelige ejer. Skatteministeriet mener herefter, at långiver skal beskattes af udbyttet efter statsskatteloven. Långivers skattemæssige behandling af udbyttet ændres altså – muligvis – hvis låntager sælger aktien. Men notatet slår samtidig fast, at långiver ikke har krav på at få oplyst, om låntager sælger aktien.

Men Skat Jura mener, at der ikke er taget stilling til om långivers skattemæssige situation omkring udbyttet ændres ved låntagers salg af aktierne. Der er der altså intern uenighed mellem Skatteministeriet og Skats juridiske afdeling. Dermed er det usikkert, om långivers skattemæssige situation omkring udbyttet ændres eller ikke ændres af et salg af aktierne fra låntagers side.

Skat forholder sig ikke til det indlysende ulogiske forhold, at långivers situation muligvis ændres af et salg, samtidig med at långiver ikke har krav på at få oplyst, om der er sket et salg. Selvom der rent retsmæssigt er skabt en absurd situation, så er der gennem årtier ikke gjort noget for at skabe klarhed. Ingen ændring af administrationen eller af loven, for at skabe større klarhed, eller mulighed for at myndighederne kunne kontrollere udbetalingernes korrekthed.

Skattemyndigheden har bare ladet absurditeten fortsætte, lyder det fra eksperterne. Ydermere beskriver Skats notat den virkelighed, at både den oprindelige ejer af aktien kan betragte udbytteskatten, som afholdt selskabsskat, og at den, der køber aktien af låntager kan gøre det samme. Dermed har vi altså to skattemæssige ejere af aktien. Alligevel fastslår notatet, at kun den retmæssige skattemæssige ejer af aktien kan søge refusion af udbytteskat. Refusion med skattegodtgørelse kan altså kun ske én gang for hver aktie. Men Skattemyndigheden har jo også fastslået, at der er to skattemæssige ejere af aktien, og at det er den skattemæssige ejer, der kan søge refusion. Hvem af de to, der er mest skattemæssig ejer forholder man sig ikke til. Man beskriver altså et indlysende problem og stikker hovedet i busken, lyder vurderingen fra eksperterne.

Hvor stor en del af hele den aktuelle udbytteskandale, der kan henføres til disse forhold, er uklart. Men det er til gengæld ganske klart, at det er en problematik der har eksisteret meget længe. Når selv Skat internt er uenig med sig selv om dele af fortolkningen af reglerne, så er det umiddelbart nemt at forestille sig, at der også blandt skatteydere har været usikkerhed. ”Det er helt utroligt, at der overhovedet er nogen, der har turdet rådgive på dette område,” siger en af de eksperter, Økonomisk Ugebrev har talt med.

INKOMPETENCE HOS POLITIKERE

For tiden står både skatteministeren og politikere forarget tilbage over forløbet, men en del af forargelsen burde de rette mod sig selv, mener eksperterne. De mangler i den grad at påtage sig et ansvar for at have skabt et så absurd og inkompetent system, at det har kunnet lade sig gøre. De virkelige svindlere i hele dette forløb er altså godt hjulpet på vej af inkompetence hos politikere og skatteadministration, og en stor del af de udbetalte skattegodtgørelser kan faktisk være udbetalt i god tro på grund af uklare regler om det skattemæssige ejerskab af aktierne.

”Hertil kommer, at hver gang man har en ordning, hvor der er mulighed for udbetalinger, så kan man godt regne med, at når der er 100, der beder om udbetaling, så er en eller to af dem svindlere, og derfor stiller det store krav til kontrol af udbetalinger,” siger en af de eksperter Økonomisk Ugebrev har talt med.