Nyhederne er i 2026 gradvist blevet bedre for Ukraine. Både fra frontlinjen, fra det strategiske bagland, og på det økonomiske og politiske område. Det er derfor forventeligt, at ledelsen i Kyiv gradvist forbedrer sin position de kommende måneder. Tvinges Rusland til at ændre strategi, er det dog ikke uden risici for resten af Europa, skriver Jacob F. Kirkegaard, Senior Fellow at the Peterson Institute For International Economics (PIIE) og tænketanken Bruegel
Ukraine har i de seneste måneder gennemført en reform af den måde, hærledelsen evaluerer brigaders kamppræstationer og ledelse, og derved kraftigt forbedret den proces, hvormed nyuddannede soldater allokeres.
De bedste brigader får flere soldater, og de dårligste bliver gradvist opslugt, så den gennemsnitlige kvalitet af enhederne ved fronten forbedres. Det betyder, at Rusland får langt dårligere odds for at søge efter ”de svage led i forsvarskæden.”
Det er en væsentlig del af årsagen til, at den russiske territoriale fremrykning er faldet til næsten ingenting de seneste måneder. Og det på trods af, at Rusland stadig mister omkring tusind mand om dagen i en stadig mere forgæves offensiv.
Samtidig er Ukraines kvalitative forspring på dronefronten begyndt at give et klart overtag, både på taktiske droner ved dele af frontlinjen, og endnu vigtigere på droner med en rækkevidde på 150-200 km.
De langtrækkende droner er i stigende grad autonome og AI-assisterede – og derfor meget vanskelige for Rusland at jamme, hvorfor de er uhyre effektive langt bag frontlinjen.
Ukraines droner rammer nu hundredvis af russiske lastbiler dagligt i de besatte områder og fortsætter langtrækkende angreb på russisk olieinfrastruktur og andre strategiske mål dybt inde på russisk territorium.
Udhulingen af den russiske logistik vil gradvist underminere forsyningssituationen ved frontlinjen og gøre det langt vanskeligere for Rusland med succes at fortsætte fremrykningen hen over sommeren. Og angreb på olieproduktion og -eksport svækker den russiske stats mulighed for at tjene penge nok til sin fortsatte krigsindsats.
Valgnederlaget for Ungarns autokratiske leder Viktor Orban i sidste måned har samtidigt fjernet blokaden af EU’s 90 mia. euro-hjælpepakke til Ukraine i 2026-27. Omkring to tredjedele af disse ressourcer er specifikt øremærket til ekspansionen af Ukraines militære produktion og integration med resten af EU.
Immunisere hele den ukrainske økonomi
Ukraine får dermed endelig mulighed for at finansiere den fulde produktionsudnyttelse af sin hjemlige våbenproduktionskapacitet, ikke mindst droner, samtidig med at stadigt flere andre europæiske lande, inkl. Danmark, nu stiller anlæg til rådighed for produktion af ukrainsk designede droner. Den stærkt forbedrede finansielle situation styrker direkte grundlaget for den kraftigt stigende droneproduktion og Kyivs forbedrede krigssituation.
At EU nu reelt har spændt sit finansielle sikkerhedsnet ud under Ukraine har samtidig den effekt at immunisere hele den ukrainske økonomi mod de økonomiske effekter af Ruslands strategiske bombning af ukrainsk infrastruktur.
Uanset, om de russiske angreb efter mere end fire år pludselig bliver mere effektive, vil Ukraine med EU i ryggen ikke løbe tør for penge. Kombineret med den fortsat høje ukrainske forsvarsvilje, upåvirket af de russiske drone- og missilangreb, underminerer EU’s fortsatte økonomiske støtte reelt muligheden for, at den russiske strategiske bombning af Ukraine kan blive en succes. Rusland har simpelthen ikke de samme muligheder for at svække sin modstanders økonomi via strategisk bombning.
På trods af, at Ukraines situation nu er bedre, er Rusland stadig en markant større og fuldt krigsproduktionsorienteret økonomi og har markant flere soldater til rådighed end Ukraine.
Man skal derfor næppe forvente nogen snarlig ukrainsk strategisk fremrykning på slagmarken, og freden ser heller ikke ud til at være på vej til at bryde ud. Det er dog klart, at såfremt Ruslands fortsatte offensiv hen over sommeren ikke leverer nogen nævneværdig fremgang – og det synes i dag ikke sandsynligt – så vil Vladimir Putin til efteråret være under et langt større pres for at ”gøre noget anderledes” og ændre den russiske krigsstrategi.
Det betyder dog næppe reelle fredsforhandlinger, men snarere en større risiko for yderligere russisk eskalering – f.eks. i form af mobilisering af yderligere soldater.
Ukraines forbedrede situation øger derfor paradoksalt nok risikoen for krigen, så man må stille spørgsmålet, hvad Rusland nu vil gøre anderledes?
Jacob F. Kirkegaard
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
