Velhavende danskere finder alternativer til minusrenter

Indførelsen af minusrenter på private danskeres bankbøger har i mange tilfælde været en elendig forretning, fordi flertallet har trukket pengene ud af bankbogen og sat dem i værdipapirer. Og netop dette træk har de seneste uger medført historisk store kurstab. Så I virkeligheden havde minusrenten på 0,75 pct. været at foretrække for de fleste. At mange danskere føler sig tvunget ud på investeringsmarkedet er dybt uhensigtsmæssigt, siger direktør Marlene Nørgaard fra Mybanker, tidligere direktør i Danske Bank Private Banking.

For et halvt år siden gennemførte Økonomisk Ugebrev et survey blandt danske velhavere omkring deres forventede reaktion på, at de kunne se frem til minusrenter på bankbøger med indestående på over 750.000 kr. Dengang sagde 92 pct. af de ca. 1000 respondenter, at de ikke ville finde sig i at betale minusrenter på bankbogen, og at de ville finde alternativer.

Økonomisk Ugebrev har gentaget nogle af spørgsmå-lene, efter at der nu faktisk er indført minusrenter for private i de fleste banker, og resten kommer til de næste måneder. Samtidig er beløbsgrænsen i en del tilfælde sat ned, så minusrenter allerede begynder at koste renteudgifter ved indestående på en kvart mio. kr.

EN DEL SKIFTEDE MENING
Af det seneste survey med 359 konkrete svar fremgår det, at 16 pct. af respondenterne har ladet deres penge stå på bankbogen til minusrenter, altså en del flere end det billede, der blev tegnet sidste efterår. Men der er altså 84 pct., der har fundet andre placeringsmuligheder til deres kontanter. 46 procent af respondenterne har trukket kontanterne ud af bankbogen og investeret pengene i børsnoterede aktier, investeringsforeningsbeviser eller obligationer, altså placeringer med en betydeligt større kursrisiko end likvider på bankbogen. Som bekendt har det været en god og positiv investering for de fleste, indtil for et par uger siden. Men siden da har aktiemarkedet været udsat for et stormvejr, som man skal tilbage til seneste finanskrise for at genfinde.

Fra Mybanker siger direktør Marlene Nørgaard, som tidligere har været direktør for Danske Banks Private Banking, at kundernes adfærd omkring minusrenter nok ikke er endeligt afklaret, dels fordi en del bankunder først om nogle måneder rammes af konkrete minusrenter, og dels fordi nogle måske håber på at, minusrenterne er midlertidige:

”Tiden er en faktor omkring kundernes reaktionsmønster. Jeg tror, at en del kunder håber på, at minusrenterne er midlertidige, og derfor foretager de sig ikke noget lige nu. Men jeg tror desværre, at vi skal vænne os til at have minusrenter i en længere periode.”

Videre siger Marlene Nørgaard: ”En af de store problemstillinger omkring minusrenter er, at mange føler sig presset over i andre mere risikofulde investeringer. Ser man på den seneste tids meget negative udvikling på aktiemarkederne, må man bare sige, at det har været en god forretning at beholde pengene på bankbogen med minusrenter. Som bekendt har aktiemarkederne givet store kurstab på det seneste.”

Hun synes, at det er meget uheldigt, at mange, ikke mindst ældre tæt på eller under pension, føler sig forceret til at gøre noget, som man egentlig ikke har lyst til, nemlig tage øgede risici med opsparingen: ”Mange har svært ved at acceptere, at minusrenter er en ny normal, hvor grænsen også bliver sat længere ned. Så vi bevæger os også mod en situation, hvor det rammer helt almindelige mennesker med normale indkomster.”

Marlene Nørgaard synes, at minusrenterne er et problem især for de ældre, der ikke har en lang investeringshorisont, og som måske skal bruge pengene inden for nogle år. ”Hvis de føler sig tvunget ud på investeringsmarkedet og får kurstab, er det meget uheldigt. Jeg mener ikke, at man kan skyde på bankerne, der er tvunget ud i denne situation af Nationalbanken og en uhensigtsmæssig politik omkring bankernes udlånsmuligheder fra skiftende regeringer. Med den aktuelle lovgivning får bankerne ikke lov til at låne det ud, som de gerne vil udlåne.

Og det betyder også, at deres indlånsoverskud bliver alt for store. Politikerne burde lempe investeringsreglerne, så almindelige erhvervsinvesteringer for private blev mere attraktive.” Marlene Nørgaard vurderer også, at overgangen til minusrenter for private kan gå hen og blive ”en dobbelt op” for bankerne. ”Det er klart, at hvis kunderne hæver deres penge på bankbogen, og i stedet for køber nogle af bankens investeringsprodukter eller bliver private banking-kunder, så er det groft sagt dobbelt op for banken. Banken sparer dermed både det tidligere renteminus på indlånet, og dernæst kommer nye indtægter fra formueforvaltning eller handelskurtager.”

Hun vurderer dog også, at de erfarne investorer også i stigende grad kigger efter billige investeringsprodukter, eksempelvis ETF’ere, som ikke er den store forretning for banken. ”Den seneste tids nervøse markeder viser også, at danskere med store indlån skal tænke sig om en ekstra gang, før de kaster sig ud i nye investeringer. På blot én uge har der været store kurstab på aktiemarkedet, og i den sammenhæng er en minusrente på 0,75 pct. om året ikke meget.”

LEDER EFTER ALTERNATIVER
De resterende 38 pct. af respondenterne har fundet andre alternativer til bankbogen: De fleste, nemlig 20 pct., har spredt pengene på indlånskonti i forskellige banker, så de ligger under grænsen på 750.000 kr. Denne fremgangsmåde kan dog vise sig at være ubrugelig, da stadig flere banker nedsætter grænsen for minusrenter til 250.000 kr. Andre 4 pct. har valgt helt at skifte bank til nogle af de banker, der endnu ikke tager minusrenter, bl.a. Basisbank, Santander Bank og Norwegian Bank. Men det kan naturligvis være et spørgsmål om tid, for de lukker før indlån, hvis de ikke kan komme af med alle pengene til nyudlån.

Til gengæld er det under 2 pct. af respondenterne, der har været i banken for at hæve deres indestående i kontanter, for at tage dem med hjem under hovedpuden eller i bankdepot elle private pengeskabe. En mellemstor bankboks i eksempelvis Danske Bank koster 2.000-3.000 kr. årligt. Og minusrenter på 1 mio. kr. koster 7.500 kr. årligt, så det kan hurtigt blive en god forretning, hvis man har flere millioner kroner på bankbogen.

Endelig har 7 pct. af respondenterne investeret i ejendomme, vindmølleprojekter og/eller ædelmetaller. På det seneste har det eksempelvis været en fremragende investering at sætte sine penge i guld eller guldaktier, da guld som bekendt opfattes som en sikker havn-investering i urolige tider. Faktisk er guldpriserne siden starten af december steget over 10 pct., også efter et mindre prisfald de seneste uger.

Der er dog også en del velhavere, der har fundet ud af, at de skal bruge nogle af pengene på dem selv, til fornøjelser eller andre indkøb. En skriver, at han vil købe en ny bil, og ”det siger også Jyske bank,” skriver han. En anden skriver, at han investerer i vin, veteranbiler og kunst.

Andre skriver, at de investerer i ejendomme og vindmøller. Og en hel del skriver også, at de afventer situationen, da deres bank først indfører minusrenter om nogle måneder. Måske har de været ”heldige” med en bedre timing omkring aktieindkøb, da de antageligt inden for de næste måneder kan købe aktier betydeligt billigere end for to uger siden.

Knap hver tredje respondent oplyser at have fået mail eller brev fra banken om, at de skal til at betale minusrenter på bankbogen, i visse tilfælde med forslag til alternative placeringer. 13 pct. oplyser, at banken har fortalt dem, at de alligevel ikke skal betale minusrenter, fordi de er helkunder eller private banking-kunder, og derfor allerede betaler for ekstraydelser. Lidt over halvdelen af de adspurgte bankkunder har ikke fået forslag til alternative placeringsmuligheder. Andre 20 pct. har valgt andre placeringsmuligheder, heraf 8 procentpoint investeringsforeninger og 10 procentpoint i børsnoterede aktier. En tredjedel af respondenterne oplyser, at de på den ene eller anden måde overvejer at skifte bank for at undgå minusrenter. 3 procentpoint har allerede skiftet, og 10 procentpoint undersøger konkret andre bankmuligheder. Andre 16 procentpoint overvejer at skifte bank, men halvdelen af dem siger, at det nok ikke sker alligevel, fordi det er for bøvlet.