Finans

8 ud af 10 velhavere finde sig ikke i minusrenter, vil droppe bankbogen

Morten W. Langer

mandag 21. september 2020 kl. 7:00

Seks ud af ti danske velhavere, der har mere end 750.000 kr. på bankbogen, betaler i dag minusrenter til banken. Med andre ord har fire ud af ti driblet sig uden om minusrenter, typisk ved at investere pengene i aktier. Men minusrente-betalerne har på ingen måde tænkt sig at fortsætte med at betale minusrenter, viser et survey med 712 svar. Danskerne har dog fravalgt at lægge pengene under hovedpuden

For et lille år siden gennemførte Økonomisk Ugebrev et survey om minusrenter på bankbogen, med svar fra 1041 velhavende danskere. Konklusionen var meget klar: 88 pct. af dem svarede, at de ikke ville finde sig i at betale minusrenter på deres indestående i banken, og at de ville trække pengene ud og placere dem andre steder.

Knap halvdelen af de utilfredse bankbogsejere svarede, at de ville sprede pengene på flere banker, og resten oplyste, at de overvejede at investere pengene på bankbogen i aktier, obligationer eller andre værdipapirer med højere risiko end risikofri indlån. Økonomisk Ugebrev estimerede sidste efterår, at hvis de velhavende danskere med mere end 750.000 kr. på bankbogen faktisk gjorde, som de sagde, de ville, så ville det svare til et bankrun, hvor danskerne trak ca. 380 mia. kr. ud af bankerne.

Accepterer minusrenter
Nu er der gået et lille år, og verden ser meget anderledes ud for de velhavende bankkunder: I et aktuelt survey med 712 svar er hovedbudskabet, at 60 pct. af dem, der har mere end 750.000 kr. bankbogen, som er den typiske grænse, faktisk betaler minusrenter. De resterende 40 pct. har fundet andre veje til at undgå det. Se tekstboks herom.

I det gennemførte survey oplyser knapt halvdelen, at de betaler under 5000 kr. Men hele 52 pct. betaler mere end 5000 årligt i minusrenter til en eller flere banker. Og en femtedel af denne halvdel betaler faktisk mere end 40.000 kr. i minusrenter. Det svarer groft sagt til, at denne gruppe har ca. 50 mio. kr. stående på bankbogen, og at de ikke er sluppet for minusrenterne til banken på typisk 0,65-0,75 pct. af indestående.

Men når hele 60 pct. af de potentielle minusrentekunder faktisk betaler minusrenter, er det så fordi de har forliget sig med tanken om, at verden har ændret sig, og at det er svært eller umuligt at komme udenom minusrenter til banken? Bestemt ikke, viser svarene fra de 712 respondenter.

Vi har stillet dette konkrete spørgsmål i undersøgelsen: ”Overvejer du fortsat måder at undgå minusrenter, eller har du accepteret tingenes tilstand?” Svaret er meget overraskende, at hele 84 pct., svarende til 284 svar, ligeud siger, at de ikke har accepteret tingene tilstand, og at de overvejer andre muligheder end bankindlån over 750.000 kr.

Vi har også spurgt, hvilke alternativer til bankbogen respondenterne overvejer. Svarene falder i flere forskellige grupper. For det første er der rigtig mange, der overvejer investering i aktier. Men der er også en tendens til en vis tilbageholdenhed her, på grund af de markante stigninger på aktiemarkedet i år. En del af respondenterne afventer altså tilbagefald på aktiemarkedet.

Andre oplyser, at de især vil gå efter forsigtige investeringer, eksempelvis ejendomsaktier eller andre mere defensive sektorer. ”(Vil) investere yderligere, men er afventende, da stort set alle investeringer er i aktier eller anden høj risiko. Kontanterne er alternativet til obligationer,” lyder en af kommentarerne.

For det andet er der en del, der overvejer investering i andre aktiver, bl.a., ny ejerbolig, lejligheder, vindmøller og andre investeringsmuligheder. Som eksempel nævnes crowdlending (altså udlån af penge til små vækstvirksomheder gennem crowdlending. (platforme). Men enkelte oplyser også, at de overvejer at investere i guld.

For det tredje er der stadig mange, der sikkert vil sprede deres indlån på flere banker for at komme ned under 750.000 kr.-grænsen. En del oplyser, at de er flyttet til Danske Bank, der har en grænse på 1,5 mio. kr. Der er også overvejelser om at sprede indlånet på flere familiemedlemmer, og en del oplyser, at de får en lille plusrente hos Santander Bank og Norwegian Bank. Enkelte oplyser også, at de vil flytte nogle af deres indlån til udenlandske banker, som ikke har minusrenter, men det kan indebære en valutakursrisiko. Enkelte oplyser også, at de vil forhandle med deres bank om den aktuelle minusrente, hvilket giver mening, hvis man i øvrigt er en god kunde, der skaffer banken indtægter på andre måder. 

For det fjerde overvejer en del også mere kreative løsninger, eksempelvis ekstra afdrag på boliglån, køb af sommerhus, foræring af skattefrigaver til familie, udlån til venner og bekendte, udlån til ansatte i privat virksomhed, investering i ægte tæpper, køb af ny bil, kunst og andre aktiver med andre brugs- eller herlighedsværdier.

Overordnet er den tidligere nervøsitet hos Nationalbanken over, om danskerne ville trække deres penge ud af banken og putte dem under hovedpuden eller lægge i en bankboks, ikke blevet til virkelighed. Kun en enkelte respondent nævner dette som en mulighed, og kun én enkelt anden oplyser, at personen faktisk har gjort dette. Umiddelbart kan det da også være en god forretning, da en bankboks typisk koster 2000-4000 kr. årligt, alt efter størrelse.

MWL

Sådan undgår 40 pct. af velhaverne minusrenter
Fire ud af ti velhavere, der i Økonomisk Ugebrevs survey oplyser at have mere end 750.000 kr. som samlede indlån i en eller flere banker, har på den ene eller anden måde undgået minusrenter. Af dem, der har driblet sig uden om minusrenter, oplyser 59 pct., at de har spredt deres indlån på flere banker. Derved har de kunnet holde sig under den normale grænse på 750.000 kr. i de fleste banker. 40 pct. har hævet penge på bankbogen og investeret i andre aktiver.

Summen af besvarelserne er over 100 pct., da respondenterne har haft flere svarmuligheder: Andre 12 pct. svarer, at de har forhandlet med deres bank og på den måde undgået minusrenter på deres indlån over 750.000 kr. 

Og så er der også en gruppe på 16 pct. af respondenterne, der har accepteret at de bliver nødt til at betale minusrenter til banken. Som forklaringer har vi blandt andet modtages følgende kommentarer: ”Alternativerne (til indlån i banken, red.) er for risikable.” ”Jeg er endnu ikke varslet minusrenter privat – kun i selskabsregi.” ”Bankerne kan jo ikke tjene på rentemarginalerne, ergo må de søge indtægter andre steder, hvis serviceniveauet skal opretholdes.” ”Man skal påtage sig en stor rente- og/eller kreditrisiko, hvis man skal investere i positive renter.” ”Jeg har forståelse for bankens situation.” ”Det er for risikofyldt at investere i aktier for tiden.” ”Familien vil ikke investere i aktier.” ”Jeg forstår sammenhængen, og dermed det faktum, at mine penge ikke længere har værdi for banken.”

Hvis alle gør som de siger, koster det banklikviditet på 380 mia.
Økonomisk Ugebrev kortlagde danskerne holdning til minusrenter sidste efterår. På grundlag af et survey med over tusind svar skrev vi : ”Det store flertal på 85 procent af de velhavende indlånere siger, at de vil trække deres penge ud for at investere dem i andre finansielle aktiver, der ikke koster minusrenter. Hvis de alle sammen med indskud over 750.000 kr. trækker deres penge ud af banken, betyder det teoretisk set, at de går i banken for at hæve 380 mia. kr. Det svarer til 92 procent af de samlede private indlån over 750.000 kr. på 413 mia. kr.”

Seneste data for private indlån viser, at husholdningernes indlån det seneste år er steget fra 1025 mia. kr. til 1093 mia. kr. Over det seneste år er den effektive rentemarginal på privates indlån dykket fra 0,26 til 0,09 pct. Så det tyder ikke på, at minusrenterne er slået fuldt ud igennem endnu. Det kan også være forklaringen på den henholdende adfærd.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 249 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

[postviewcount]

Formue

Øget smitteniveau kortsigtet positivt for Novozymes

Stigende smitteniveauer globalt skaber usikkerhed, men kan også lede til en god afslutning på året for Novozymes. Det kan blive en reprise af de positive coronaeffekter fra 2. kvartal….
Finans
En Gamechanger: Hver fjerde nye pensionskrone ryger i klimainvesteringer
Finans
Rating: Her er vinderne blandt de 100 største unoterede selskaber
Life Science
Se videopræsentationer: Opsamling fra Økonomisk Ugebrevs Life Science Investorkonference
Formue
DAX Future: NU skal de europæiske aktier holder stand, ellers kraftig nedtur
Finans
Update: Danske Bank om Ugen, der kommer
Life Science
Corona-nyt: Vi nærmer os en vaccine
Formue
Langers Skarpe Aktiemarkederne robuste under overfladen, indtil videre
Formue
Stoxx: Europæiske health care aktier fortsat under pres pgr af ventet Biden sejr
Formue
SAS: Europæiske flyselskab-aktier holder sig nogenlunde stabile, men ..
Formue
Stoxx: Europæiske bankaktier 3% oppe i dag, har givet købssignal
Formue
SAS emission fuldtegnet, obligationsejer får deres nye aktier i dag, fredag.
Formue
US: Stigning i obligationsrenten indikerer fortsat en gamechanger på finansmarkedet
Samfundsansvar
Ny database afslører investorers kontroversielle investeringer
Formue
IPO Watch: ØU lancerer Kvalitetstjek af nynoterede selskaber

Seneste nyt

Samfundsansvar
Her er de overbetalte topchefer i dansk erhvervsliv
Finans
Pensionssektor må tære på egenkapital for at opfylde garantier
Formue
ØU Trader: Porteføljen har afkast på 23,9% i 2020
Finans
Solar: Rekordafkast i 2020 blåstempler digital strategi
Finans

Verdens centralbanker overvejer nye stimuli

Verdens største centralbanker mødes i dag i Washington – på et virtuelt møde – for at drøfte, om der er behov for nye gigantiske finanspakker. De erkender, at det…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været baseret på ekstremt svage forretningsmodeller og overvurderede værdiansættelser. Aktuelt viser sagen om Waturu, at institutionen med Certified Advisors ikke fungerer godt nok, når det gælder sikring af fyldestgørende information til investorerne. Baggrunden for ØU’s fokus på First North er, at en velfungerende dansk vækstbørs er samfundsmæssig vigtig som formidler af risikovillig kapital til små vækstvirksomheder.

Andre artikelserier

Dilemmaer i det aktive ejerskab
Finansiering af den grønne omstilling
Sustainable Finance: Nye spilleregler for den finansielle sektor
Nye krav til bestyrelsen i kølvandet på Coronakrisen
Hvilke strategier sikrer den bedre performance under coronakrisen?
Den danske banksektors lange vej mod konsolidering?
Finans
Gensidige anklager om fusk mellem Waturus CEO og ex-CFO
Finans
Ledelser i Alpha og Qudos Insurance afsløret i millionfusk
Finans
Ny smittebølge: Halvdelen af EU’s SMV virksomheder er i konkursrisiko
Ledelse
Rob de Ridder ansat i 2015: ”Det skete på din vagt”
Finans
Stoxx: Europæiske banker i stormende fremgang, +4% i dag
Finans
Myndighedsnyt: Konkurrencestyrelsen får drastisk udvidet sine beføjelser
Samfundsansvar
Danske storinvestorer finansierer olieselskaber via banker
Finans
Pimco: Asiatiske obligationer kan være et alternativ
Finans
Kinas centralbank har udviklet en dobbelt-strategi
Formue
Q2 webcast: Se Pandoras ledelse i Q&A med analytikere
Formue
Sydbankanalyse: Vestas: Stærk ordreindgang i 3. kvartal vidner om Vestas’ styrker
Finans
Myndighedsnyt: Tre fjerdedele af danskernes finansielle corona-tab..
Finans
Buyout-fonde præsterede solide resultater sidste år
Formue
Q2 webcast: Se DSV’ ledelse i Q&A med analytikere

Seneste nyt

Finans
Nordea: Næppe amerikansk finanspakke før valget
Finans
Finanshus: Gå efter traditionelle sektorer som forbrug og finans

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Husk at indfrielse af konvertible obligationer kan medføre beskatning
EU-Kommissionen vil genoprette økonomien med en kapital­markeds­union
Fast ejendom i selskaber – fra 2023 og frem
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X