Regnskabet for Q1 for Vestas storskuffede umiddelbart. Aktien dykkede fra morgenstunden fredag den 4. maj fire procent, men er siden steget 10 procent. CEO Anders Runevad spiller højt spil ved at fastholde årsforventningen. Kan han leve op til analytikernes tillid?

Det er ingen tilfældighed, at CEO Anders Runevad i Økonomisk Ugebrevs årlige CEO Rating, hvor analytikere og porteføljemanagere bedømmer CEO’er for de 50 største børsnoterede selskaber, dumpede fra en placering som næstbedst i 2017 til nummer 11 i 2018.

I november sidste år afslørende Anders Runevad for første gang, at Vestas var udsat for et hårdt prispres på vindmøller, og det fik aktiekursen til at falde i en styrtdyk bevægelse fra 580 til 380. Altså med over 30 procent.

Det kæmpe dyk i aktiekursen skyldtes to forhold: For det første en ændret investeringscase, hvor Vestas gik fra vækst og stigende overskudsgrader til det modsatte. For det andet et gigantisk tab af tillid til Anders Runevad, der kvartal efter kvartal gennem 2017 havde forsikret analytikerne om, at Vestas ikke var ramt af prispres ligesom konkurrenterne. Mens konkurrenternes aktiekurser dykkede hen over året, holdt Vestas aktien sig flot oppe. Analytikerne troede på Anders Runevad.

Læs også:  Vestas oplevede stort prisfald i 4. kvartal

Nu har Vestas’ CEO igen sat sig selv på noget af en tillidsprøve. Vindmølleproducenten aflagde nemlig et regnskab for første kvartal, som var markant ringere end analytikerne havde forventet. Omsætningen landede på 1694 mio. euro – mod forventet 1828 og 1895 mio. euro i første kvartal sidste år.

Der var forventet betydelig vækst i serviceforretningen. Men den var uændret i forhold til første kvartal sidste år. Samtidig skuffede kvartalets driftsresultat med 126 mio. euro – mod forventningen på 142 mio. kr. og 211 mio. euro sidste år.

Når aktien efterfølgende er steget skyldes det to forhold: For det første et generelt minirally for vindmølleselskaberne, i kølvandet på de positive aktiemarkeder. For det andet formåede Anders Runevad at overbevise analytikerne om, at der alene er tale om en periodeforskydning. Altså hvor øget omsætning og driftsoverskud især i andet halvår, vil sikre, at Vestas fortsat leverer på ledelsens årsforventning, på trods af prispres og faldende ordreindgang.

Læs også:  Vestas taber troværdighed på svag kommunikation

Forventningen er altså stadig en årsomsætning på 10-11 mia. euro og en overskudsgrad på 9-11 procent, mod 7,4 procent i årets første kvartal. 2017 omsætningen landede på ti mia. Euro med en overskudsgrad på 12,4 procent.

Mens konkurrenterne også har været presset på priser de seneste kvartaler, er aktiekurserne også langt hen ad vejen tilpasset til et nyt konkurrencepræget miljø, hvor der fortsat er nogenlunde god efterspørgsel, men også faldende priser.

Vestas ordreindgang i kvartalet blev på 1629 MW, mod 2049 MW samme kvartal sidste år. Altså et fald på ca. 17 procent. Siemens Gamesa fik noteret et tilsvarende fald på 25 procent. Samtidig noteres det, at store havvindprojekt giver større udsving i ordreindgang fra kvartal til kvartal.

Læs også:  Vestas indrømmer prispres

Prispresset kommer til udtryk ved, at den gennemsnitlige salgspris pr. MW falder. Ordreindgangen havde i kvartalet en værdi på 1,2 mia. euro, mod 1,8 mia. euro i samme kvartal sidste år. Alt andet lige svarer det til et gennemsnitligt prisfald på 16 procent over de seneste fire kvartaler.

Ledelsen skal løbe hurtigt

Den gode nyhed rokkes dog af nogle finurligheder i regnskabet, som kan have engangskarakter. For det første løftes driftsoverskuddet i kvartalet elleve mio. euro af en regnskabsprincipændring. For det andet er garantihensættelserne betydeligt lavere end normalt. Og for det tredje er overskudsgraden i serviceforretningen 30 procent højere end normalt, og ikke et varigt løft.

Under alle omstændigheder skal Vestas’ ledelse løbe meget hurtigt i resten af året, hvor aktiviteten i andet halvår historisk også var været betydeligt større end første halvår. I regnskabet bakkes det op af, at den samlede ordrebeholdning er større end samme tid sidste år, og lagerbeholdningen er markant større end sidste år – på 3,6 mia. euro mod 2,7 mia. euro sidste år, altså langt hen ad vejen vindmøller til senere levering.
”Vi har bedre dækning af årets samlede omsætning nu end på samme tidspunkt sidste år. Vi ser god visibilitet for resten af året, Men vi har selvfølgelig også brug for flere ordre i år,” sagde Anders Runevad på det webcastede ­investormøde.