Den vigtigste og mest spektakulære retssag i kølvandet på bankkrisen udspiller sig i disse dage i Østre Landsret: Konkursboet efter Amagerbanken og den private investorforening Amagerinvestor har anlagt ansvarssag for op mod en halv mia. kr. mod statsselskabet Finansiel stabilitet og Finanstilsynet. Altså: Var staten i virkeligheden ansvarlig for at den danske bankkrise eskalerede, som den gjorde?

Forleden var der afhøring af den tidligere bankdirektør Steen HoveAmagerbankens krak kort tid efter en kapitalforhøjelse på godt 900 mio. kr. sendte rystelser gennem den danske bankverden. De udenlandske bankers funding af danske banker frøs igen til is, og den danske bankkrise udviklede sig derefter tifold værre end i vores nabolande.

Men det er fortsat et stort ubesvaret spørgsmål, hvorfor banken overhovedet blev erklæret konkurs, efter at kapitalforhøjelsen og en statsgaranti havde givet banken en kapitalbuffer på halvanden mia. kroner. Konkursboet efter Amagerbanken og aktionærgruppen mener, at ansvaret ligger hos Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet (FS), hvor sidstnævnte havde hemmelige analyser liggende allerede før bankens emission, som viste et langt større nedskrivningsbehov. En vurdering, Finanstilsynet allerede dengang var lodret uenig i.

De hemmelige analyser blev ikke vist til Amagerbankens bestyrelse, selvom den nogle få dage før kapitaludvidelsen bad om at få klart svar, både fra Finansiel Stabilitet og fra de to bestyrelsesmedlemmer, som var udpeget af Finansiel Stabilitet, nemlig Steen Hove og Steen Hemmingsen.

Centrale spørgsmål i retssagen er: 1) Skulle Finansiel Stabilitet og/eller Finanstilsynet have oplyst om konklusionen i analyserne, som angav et nedskrivningsbehov på helt op til 2,5 mia. kr. mere, end Finanstilsynet havde sagt god for? 2) Skulle Steen Hove og Steen Hemmingsen have delt deres viden med Amagerbankens bestyrelse om de famøse redegørelser fra Finansiel Stabilitet, som han havde kendskab til? 3) Hvorfor valgte Steen Hove op til regnskabsaflæggelsen for 2010 at trumfe kæmpe mernedskrivninger på flere milliarder igennem – afskrivninger, der kunne være undgået, men som som væltede banken?

Afhøringen i Østre Landsret af Steen Hove i onsdags afslørede flere opsigtsvækkende forhold: For det første fremgik det, at han under hele forløbet var i tæt kontakt med Finansiel Stabilitet, og herfra især Kruse-Petersen og Henrik Bjerre-Nielsen. Hove startede som konsulent for FS, blev senere FS udpeget bestyrelsesmedlem, og til sidst adm. direktør for Amagerbanken.

For det andet sagde Hove, at han ikke var underlagt instruktion fra Finansiel Stabilitet. Men der blev blandt andet fremhævet en situation, hvor han i december 2010 blev forelagt en regning for juridisk arbejde på 9 mio. kr., som bankens regnskabsmedarbejder undrede sig over.

FS havde allerede et langt stykke tid før banken blev sendt i konkurs bestilt en advokat til at forberede et nyt bankselskab til at overtage aktiviteterne i Amagerbanken. Steen Hove oplyste, at det ikke var ham eller bestyrelsen, der havde iværksat dette arbejde. Men han accepterede alligevel, at banken betalte regningen.

For det tredje har Hove i flere tilfælde som bestyrelsesmedlem ageret efter tæt rådgivning fra FS og FS’s advokat. Eksempelvis er der en helt central mail den 15. september 2010 fra daværende bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen, til Sten Hove og resten af bestyrelsen, hvor han beder alle oplyse om, hvorvidt de har viden om forhold omkring banken, som bestyrelsen ikke har.

Mailen udløste nærmest en krise og natarbejde flere steder, idet Steen Hove, bistået af advokat Carsten Fode, over natten korresponderer med FS’ ledelse, bestående af Kruse Petersen, Jacob Brogaard og Henrik Bjerre-Nielsen, om formuleringen af en svarmail. Amagerbankens bestyrelse får ikke oplyst, at mailen langt hen ad vejen er formuleret af FS og dennes advokat.

HVEM ARBEJDEDE FOR HVEM? 

Direkte adspurgt svarer Hove om sit samarbejde med FS: ”Jeg var ikke sendt i byen af FS med en skjult dagsorden.” Omvendt oplyste Hove også: ”Ja, der var løbende kontakt med FS, hvor vi orienterede FS om forhold, der kunne have deres interesse.”

For det fjerde erkendte Hove, at han kendte til FS’ notat med en grundig kreditgennemgang af Amagerbanken af 20. april 2010, og sandsynligvis også den opdaterede version af 7. juni 2010. Han oplyste i retten direkte, at han ikke havde fundet det nødvendigt at orientere Amagerbankens bestyrelse om analysernes konklusioner, altså et ekstra nedskrivningsbehov på op til 2,5 mia. kr.

For det femte oplyste Hove, at FS var nervøse for, at de regnskabsmæssigt skulle konsolidere banken ind i FS’ samlede regnskab, fordi vilkårene i statsgarantien var så vidtgående, at de havde karakter af ejerbeføjelser. FS fik udarbejdet et juridisk responsum, der fjernede problemet.

For det sjette oplyste Hove, at den nye bestyrelse i Amagerbanken valgte en ny, stram hensættelsespolitik, som svarede til, hvad der efter hans vurdering var markedskonformt i de store banker. Finanstilsynet havde allerede tidligere påpeget, at bankens nedskrivningspolitik lå i den lave ende af skalaen, men indenfor lovens rammer som andre banker, ifølge Finanstilsynet. Det kom ikke frem under afhøringen, hvorfor banken lige pludselig skulle stramme nedskrivningspolitikken så markant, selv om det sandsynligvis kostede banken livet.

For det syvende oplyste Hove, at der kom ansatte fra FS til at hjælpe med kreditvurdering af engagementer i hans første tid som adm. direktør op til regnskabsaflæggelsen for 2010, som typisk offentliggøres februar eller marts. Blandt andet den ledende kreditmand Michael Ahm. Sten Hove kunne ikke svare på, om han kom til Amagerbanken efter forslag fra Finansiel Stabilitet, eller efter forslag fra ham selv.

For det ottende oplyste Hove, at han langt hen i forløbet ikke havde god nok indsigt til at kunne vurdere bankens sundhedstilstand, og derfor lænede sig meget op ad FS’ vurdering af, at der var brug for mernedskrivninger. Overfor bestyrelsen satte han dog ikke beløb på. Men hverken han eller Steen Hemmingsen ville tage ansvar som almindelige bestyrelsesmedlemmer, selvom der forelå en godkendt gennemgang fra Finanstilsynet og et revisorgodkendt regnskab. Det blev ikke oplyst i retten, om Hove har gjort en særlig indsats for at forstå banken og kreditkvaliteten i de største og mest problematiske engagementer.