Nykredits ledelse har for nylig sendt et skræmmende og vildledende notat til repræsentantskabet, som er Foreningen Nykredits øverste ledelsesorgan, om de fremtidige kapitalbehov. Notatet, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, er ledelsens reaktion på det foreløbige konsultationspapir fra Basel-komiteen, som blev udsendt skærtorsdag. Økonomisk Ugebrev har med bistand fra eksperter gennemgået det hemmelige notat, som tegner et meget sort billede af Nykredits kapitalforhold.

Del artiklen:

Selvom stort set alle andre markedsdeltagere – herunder Nationalbanken – peger på, at det er for tidligt at vurdere konsekvenser af forslagene, leverer Nykredits ledelse alligevel beregninger, der antyder, at konsekvenserne bliver endnu værre end frygtet.

”Helt overordnet er vores foreløbige vurdering desværre, at dokumentet bekræfter, at Basel-Komiteen arbejder på nye krav, som udfordrer den danske realkreditmodel. For Nykredit alene – med vores meget stor realkreditportefølje – ser forslagene i dokumentet ud til at betyde et kraftigt forøget kapitalbehov,” skriver Nykredit til repræsentantskabets medlemmer.

Herefter henviser Nykredit til, at man hidtil har regnet med, at nye Basel-krav vil betyde behov for ekstra 15 mia. kr. ”På baggrund af vores foreløbige behandling af konsultationspapiret må vi konstatere, at dette estimat ser ud til at være for optimistisk. Vores første gennemregning viser et behov for egentlig kernekapital på 85-89 mia. kr.,” skriver Nykredit til medlemmerne af repræsentantskabet. Dermed er det ifølge ledelsen 15-19 mia. kr., der skal hentes.

Det står i skærende kontrast til meldinger fra flere eksperter, Økonomisk Ugebrev har indhentet vurderinger fra. Her er der ingen, der med den nuværende viden mener at kunne konkludere noget som helst i den retning. Konkret omkring LGD (Loss Given Default) skriver Nykredit, at det kan betyde, at kapitalkravet for ca. halvdelen af Nykredits boliglån bliver fordoblet, og at det vil øge kapitalbehovet med 4-5 mia. kr. Andre i branchen undrer sig og synes, at dette tal lyder meget højt. Det er et af elementerne, mens de øvrige er ganske usikre. ”Hvis det, vi har set, er alt, hvad der kommer, så er det absolut i den håndterbare ende af skalaen. Det er svært at forstå ud fra det, vi har set, at Nykredit mener de foreløbige meldinger gør det værre,” siger en finansiel aktører til Økonomisk Ugebrev.

Hele vejen rundt er der dog enighed om, at det først i slutningen af året, når det endelige udspil kommer, bliver muligt at vurdere. Det er specielt risikoen for de såkaldte gulvkrav, der vil være fokus på. Basel-Komiteen peger selv i notatet på, at hensigten ikke er at øge det generelle kapitalkrav, hvilket må anses for at være en vigtig information. Komiteen peger også på, at der skal foretages omfattende studier af effekter, før det endelige udspil kommer. I notatet fra Nykredit er det således først og fremmest meget spekulative beregninger over, hvad der måtte komme senere af udspil.

Udokumenterede 10 mia. kr.
Særligt på ét punkt er koncernens udmelding til repræ-sentantskabet meget håndfast. Det gælder igen omtale af de krav, der allerede er kendte. Her fastslår koncernledelsen igen som et faktum, at den egentlige kernekapital skal øges med 10 mia. kr. inden 2019.

”Nykredit skal således have en egentlig kernekapital på 70 mia. kr. ved indgangen til 2019,” hedder det i notatet. Det svarer helt til den melding, den nye formand Nina Smith har gentaget mange gange de seneste måneder. En oplysning, som objektivt ikke svarer til de velkendte kommende lovkrav. Men Nykredit har endnu ikke fremlagt beregninger, der sandsynliggør dette krav – hverken over for offentligheden eller over for repræsentantskabet.

Når hun og andre fra Nykredits ledelse bliver ved med at gentage dette krav som et faktum, så står det også i skærende kontrast til stort set alle andre eksperters meldinger. Nationalbanken har i seneste rapport om ”Finansiel Stabilitet” dokumenteret, at Nykredit er det systemiske institut, der har den suverænt højeste egentlige kernekapitalprocent.

Den eneste beregning, der fører til de 10 mia. kr., har Nykredit fremlagt i årsregnskabet for 2015. Her fastslår ledelsen, at der skal være er 17,5 procent af 400 mia. kr. i egentlig kernekapital. Men det er der flere problemer med. De 17,5 procent er nemlig et tal, Nykredits ledelse selv har opfundet. Det er ikke noget krav fra myndigheder. Det, der maksimalt kan blive et krav til egentlig kernekapital i 2019, er 11,5 procent af risikoeksponeringen med et tillæg at de såkaldte søjle 2-krav. Disse søjle 2-krav kan opfyldes med forskellige former for kapital, altså ikke nødvendigvis kun egentlig kernekapital.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her