Resume af analyse fra Albert Edwards, bearbejdet til dansk:
Ny analyse fra Albert Edwards fra Societe Generale argumenterer for, at noget væsentligt har ændret sig i den amerikanske økonomi: USA er ved at bevæge sig væk fra den lange periode efter finanskrisen med gældsafvikling og over i en ny fase, hvor væksten i stigende grad er drevet af kredit, gældsoptagelse og AI-relaterede investeringer.
Kernen er, at USA nu står for over halvdelen af den globale kreditimpuls. Det betyder, at den amerikanske kreditvækst er blevet en afgørende motor for både global efterspørgsel, investeringer og risikovillighed på finansmarkederne.
Tidligere var Kina den dominerende drivkraft bag den globale kreditimpuls, men ifølge analysen er denne rolle nu i høj grad overtaget af USA. Den globale kreditimpuls beskrives som ændringen i ny nettokredit målt som andel af BNP og bruges som en indikator for indenlandsk efterspørgsel.
Ifølge UBS-beregninger, som analysen refererer til, udgør USA’s bidrag til den globale kreditimpuls omkring 2,6 pct. af BNP, svarende til cirka 800 mia. dollar i ekstra kredit over det seneste år. En stor del af denne kreditvækst forbindes med finansieringen af AI-projekter og hyperscalernes massive investeringer.
På side 1 viser grafen over global kreditimpuls, at USA nu fylder markant mere i den samlede globale kreditvækst end tidligere. Det er analysens første centrale observation: verdensøkonomien er blevet mere afhængig af amerikansk kreditvækst, og især af AI-relateret kapitalforbrug.
AI-investeringer er blevet en makroøkonomisk risikofaktor
Analysen fremhæver, at AI ikke længere kun er et aktiemarkedstema eller en sektorspecifik investeringshistorie. AI er ifølge teksten blevet en central faktor i hele økonomiens kreditdrevne dynamik.
Hyperscalers og store teknologiselskaber ventes at stå for enorm gældsudstedelse for at finansiere datacentre, infrastruktur, chips og øvrige AI-investeringer. På side 2 fremgår det af grafikken, at gearing i hyperscaler-segmentet allerede er steget kraftigt. Der nævnes en fordobling af bruttoleverage fra 0,9x til 1,8x på blot to kvartaler.
Analysens advarsel er, at hvis “AI-kreditmotoren” stopper, kan den største nuværende drivkraft bag den globale kreditimpuls hurtigt vende til det modsatte. I så fald kan det trække verdensøkonomien mod recession.
Albert Edwards’ analyse fokuserer ikke kun på virksomhedernes gældsoptagelse. Et vigtigt element er også, at de amerikanske husholdninger øger låntagningen og reducerer opsparingen.
Den amerikanske opsparingsrate er ifølge analysen faldet til cirka 2,6 pct., hvilket beskrives som usædvanligt lavt og sandsynligvis uholdbart. På side 2 viser grafen, at opsparingsraten er faldet til niveauer, der historisk ofte har været forbundet med kreditbobler eller perioder med overdreven forbrugsoptimisme.
Pointen er, at forbruget i USA fortsat vokser, selv om indkomsterne ikke længere understøtter det i samme grad. Husholdningerne bruger mere, end deres indkomstudvikling egentlig tilsiger, blandt andet fordi stigende aktiekurser har skabt en formueeffekt.
Forbruget løber foran indkomsterne
På side 3 og 4 viser graferne, at amerikansk forbrug ligger markant højere end udviklingen i indkomsterne. Analysen beskriver dette som en “Wile E. Coyote”-situation: forbrugeren er løbet ud over kanten af klippen og hænger et kort øjeblik i luften, før faldet kommer.
En særlig vigtig pointe er, at flere centrale mål for realindkomst falder år over år, mens forbruget fortsat vokser. Det betyder, at væksten i privatforbruget i stigende grad hviler på lavere opsparing, mere gæld og en antagelse om, at husholdningerne føler sig rigere på grund af stigende aktivpriser.
Hvis opsparingsraten holder op med at falde, vil forbruget ifølge analysen begynde at følge indkomstudviklingen. Og hvis indkomsterne falder, vil forbruget også bremse. Endnu mere problematisk bliver det, hvis opsparingsraten normaliseres tilbage mod 5 pct. eller højere, altså omtrent det dobbelte af det nuværende niveau.
Formueeffekten fra aktiemarkedet er central
Analysen argumenterer for, at husholdningernes balance umiddelbart kan se sund ud, blandt andet fordi husholdningsgælden som andel af BNP er faldet siden finanskrisen. På side 4 viser grafen netop, at husholdningernes gæld i forhold til BNP er lavere end omkring 2008.
Men Edwards’ pointe er, at dette ikke nødvendigvis betyder, at situationen er ufarlig. Forbruget holdes oppe, fordi husholdningerne føler sig velhavende på grund af aktiemarkedets stigninger. Hvis aktiekurserne falder, kan husholdningerne hurtigt begynde at spare mere igen. Det vil reducere forbruget og dermed ramme økonomien.
Analysen sammenligner med tidligere perioder, hvor stigende aktivpriser fik opsparingsraten til at falde, men hvor et efterfølgende fald i aktivpriser tvang husholdningerne til at øge opsparingen igen. Det skete blandt andet efter finanskrisen og kortvarigt under covid-chokket.
Likviditet kan blive trukket ud af finansmarkederne
Et andet vigtigt argument er, at øget låntagning i den reale økonomi kan have konsekvenser for finansmarkederne. Hvis husholdninger, virksomheder og staten alle låner mere for at finansiere forbrug og investeringer, kan likviditet blive trukket væk fra finansielle aktiver og over i realøkonomien.
Det kan true høje værdiansættelser på aktier og andre risikofyldte aktiver. Analysen peger på, at fald i ædelmetaller og kryptovaluta muligvis kan være et tegn på strammere likviditetsforhold.
Samtidig rejser Edwards en monetaristisk bekymring: hurtig vækst i bred pengemængde kan også øge inflationsrisikoen. Dermed er der både en vækst-, likviditets- og inflationsdimension i den nye kreditdrevne amerikanske økonomi.
Både investeringer og forbrug afhænger af, at AI-boblen ikke brister
Analysens mest centrale konklusion er, at både forbrug og investeringer i stigende grad afhænger af, at AI-fortællingen fortsætter, og at AI-boblen ikke brister.
På side 5 formuleres det direkte, at både consumption og investment er afhængige af, at AI-boblen ikke springer. Det skyldes to forhold:
For det første driver AI-investeringer en stor del af virksomhedernes låntagning og kapitalforbrug.
For det andet understøtter AI-optimismen aktiemarkedet, hvilket igen understøtter husholdningernes formuefølelse og lave opsparingsrate.
Dermed er AI ifølge analysen ikke kun blevet afgørende for tech-aktierne, men også for hele den amerikanske økonomis aktuelle vækstmønster.
Kreditvæksten bliver mindre effektiv
Analysen slutter med en bekymring om, at der skal stadig mere gæld til for at skabe én enhed BNP-vækst. På side 6 viser grafikken, at den marginale effektivitet af gæld er faldet. Med andre ord: kreditvæksten skaber stadig vækst, men mindre effektivt end tidligere.
Det gør økonomien mere sårbar. Hvis investorerne begynder at tvivle på afkastet af AI-investeringerne, eller hvis finansieringsvilkårene strammes, kan det få uforholdsmæssigt store negative konsekvenser.
Samlet vurdering
Analysen tegner et billede af en amerikansk økonomi, hvor væksten i stigende grad bæres af tre skrøbelige søjler:
- massiv AI-relateret virksomhedsfinansiering,
- et privatforbrug, der løber foran indkomsterne,
- en aktiemarkedsdrevet formueeffekt, som holder opsparingsraten kunstigt lav.
Det positive argument er, at USA lige nu leverer en betydelig del af den globale efterspørgselsimpuls, og at AI-investeringerne skaber stor økonomisk aktivitet. Det negative argument er, at denne vækst bliver stadig mere afhængig af gæld, høje aktivpriser og fortsat tro på AI’s fremtidige afkast.
Hvis AI-finansieringen bremser, aktiemarkedet falder, eller husholdningerne begynder at spare mere, kan både investeringer og forbrug blive ramt samtidig. Derfor konkluderer analysen, at USA’s økonomi er blevet mere gældsdrevet og mere sårbar over for et brud i AI-narrativet.
————————————
Uddrag fra Alberg Edwards:
Albert Edwards: Something Big Just Changed In The US Economy
Monday, Jun 22, 2026 – 02:25 AM
A little over a week ago we pointed out something remarkable: after China consistently led the growth of the global credit impulse – defined as the 12-month change in net new credit as a share of GDP, and a useful proxy for real domestic demand growth – in recent years there has been a dramatic shift in the balance of credit creation, and according to UBS calculations, the global credit impulse has become overwhelmingly a US story: +2.6% of GDP, or roughly $800bn of additional credit over the past year, much of it the result of funding for various AI projects. Meanwhile, Beijing has taken a secondary role in global credit creation, with the US now accounting for over half of the global credit impulse, largely thanks to the relentless credit expansion fueled by AI capex – recall, as we showed separately, hyperscalers alone will lead to $600 billion in 2026 debt issuance.
The obvious implication here is that should the AI-linked credit firehose slam shut, the biggest driver of the global credit impulse will go into reverse, and ostensibly push the world into a recession.
Just hours after we published our report, Bloomberg promptly piggybacked on our analysis, writing that “something big just changed in the US economy”, and which was a paraphrase of our findings, namely that “the US economy is now shifting out of its long period of post-2008 financial crisis deleveraging, and shifting to something that’s looking much more debt-driven” (their other observations and conclusion were naturally comparable to ours).
The dramatic re-leveraging of the US economy is also the basis of the latest weekly note from SocGen’s Albert Edwards. Only instead of purely focusing on the relentless surge in corporate debt to fund hyperscaler capex, which readers may recall has doubled its gross leverage in just two quarters according to Morgan Stanley calculations, rising from 0.9x to 1.8x, a pace which will see AI debt soon be a debt bubble in its own right (if it isn’t already as we warned last October)…
… the SocGen strategist writes that “what is less focused on is the US consumers’ borrowing surge – most evidenced by the collapse of the US saving ratio to unusually low and likely unsustainable levels (ie 2.6%),” something we highlighted first a month ago.
According to Edwards, the direct shot in the arm to the economy from higher corporate and household borrowing (for investment and consumption) is clear. But something else which Edwards cautions is notable for monetarists is the potential impact on inflation of rapid broad money supply growth. But there is also a liquidity issue.
What he means, is that if households and corporates are joining the public sector in increasing (net) borrowing to finance spending on ‘stuff’, then this might well siphon off liquidity from the financial markets into the real economy and threaten elevated valuations – i.e. a reversal of the secular stagnation theme (ie the ex-ante excess of savings over investment). Maybe the recent plunge of precious metals and crypto, Edwards muses, is just a reflection of these tighter liquidity conditions in the financial markets (for more on this see, “The Squeeze On Liquidity Is Just Getting Started”).
Going back to the collapse in the personal savings rate, Edwards warns that it’s difficult for a non-economist to visualize what is going on when they see a chart of a savings ratio. The one below shows clearly how the US consumer currently resembles the Wile E. Coyote character, running off the cliff and suspended in thin air briefly, before collapsing.
A scarier way to visualize it, is noting that all key measures of real incomes are contracting yoy.
Now, one doesn’t have to be a PhD economist to figure out that if the US saving ratio (SR) stops falling, consumer spending will grow in line with income… which is falling. And woe to the economy if, as Edwards muses, the Savings Rate actually ever rises back to more normal levels around 5% or higher, roughly double where it is now (a bullish counterargument is that the US household sector has been deleveraging since the 2008 GFC and is in good shape, so one shouldn’t panic).
To be sure, the household sector balance sheet may seem healthy, but the only reason consumption has kept rising 2% yoy is that households perceive they are wealthier (thanks to the stock market wealth effect) and so able to save less. As so often happens with every stock market bubble, what might subsequently prove to be a temporary rise in asset prices (or at least prompt another Fed bailout) has led to a sharp fall in the SR. As we found out in 2008 (and on other occasions), Edwards observes that’s all well and good until asset prices go back down, driving the SR surging back higher as we saw in the immediate aftermath of the covid shock, when the savings rate briefly topped 30%, forcing the government and Fed to aggressively print money. Hence, Edwards concludes “both consumption and investment are dependent on the AI ‘bubble’ not bursting”…
… which incidentally is what we concluded two weeks ago when we discussed the global credit impulse, to wit:
… should the AI-linked credit firehose slam shut, the biggest driver of the global credit impulse will go into reverse, and ostensibly push the world into a recession. In other words, AI is now holding not just the stock market hostage, where the top 10 companies account for all S&P growth this year, but also the economy. And all of that hinges on investors not asking too many questions about the several trillion in off-balance sheet obligations discussed yesterday…
And, of course, as we have been hammering the table for the past year, ever since we pointed out that AI is now also a debt bubble, corporate borrowing is also surging, mainly for AI-related purposes (the Fed included a detailed analysis of recent borrowing trends in its latest Z1 Flow of Funds published last week).
One final observation: yes, the US is now leading the world in credit impulse, but even so, it is taking a lot of debt to produce a unit of GDP growth.
This makes the economy all the more vulnerable should investors doubt the pot of gold at the end of the AI rainbow. Edwards concludes with what we have been warning for months: “Watch this debt-laden space.”
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
