Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Bankaktierne overtager førertrøjen i C25-indekset

Bruno Japp

mandag 13. februar 2023 kl. 9:00

Bankaktierne overtager førertrøjen i C25-indekset

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold, Aktuel kurs: 15090,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold, Aktuel kurs: 15300,00
APM holder sig indenfor rammerne af kursintervallet 14400-16000, og kursen er nu på vej tilbage mod bunden af intervallet. Først ved et fald under 14400 sænker vi anbefalingen til Sælg.

Ambu – Køb, Aktuel kurs: 106,05
Ambu har sat halvdelen af sin imponerende stigning ved 1. kvartalsregnskabet over styr. Men kursen ligger i en stigende kurskanal, og det berettiger til en købsanbefaling.

Bavarian Nordic – Hold, Aktuel kurs: 226,30
Bavarian Nordic ligger midt i kursintervallet 205-255, og vi venter på de positive nyheder, som kan sende kursen op gennem loftet af det nævnte kursinterval. Den tålmodige investor kan holde aktien.

Carlsberg B – Hold, Aktuel kurs: 970,00
Carlsbergs fald fra den seneste kurstop i 998 var overraskende stort, og aktiens styrke er moderat. Faldet standsede dog på den rigtige side af 60 dages glidende gennemsnit* i 937, så vi siger Hold.

Chr. Hansen – Hold, Aktuel kurs: 490,70
Chr. Hansen blev fredag sendt tilbage til bunden i kursintervallet 490-560, og her rammer kursen også 60 dages glidende gennemsnit* i kurs 489. Et fald under 480 udløser en salgsanbefaling.

Coloplast – Sælg, Aktuel kurs: 794,20
Coloplast faldt fredag ned gennem bunden i kursintervallet 815-890, og der er langt ned til næste støttelinje ved kurs 735. Benyt næste kursstigning til et salg.

Danske Bank – Køb, Aktuel kurs: 147,85
Danske Bank gik fredag mod strømmen med en stigning på 1,4 pct. i et negativt marked. Kursen passerede dermed kurstoppen i 147 fra starten af januar. Det udløser en købsanbefaling.

Demant – Køb, Aktuel kurs: 212,30
Demants stigning efter offentliggørelsen af årsregnskabet 2022 blev fulgt af en naturlig korrektion. Når det kombineres med et generelt kursfald i markedet, er det stadig forsvarligt at købe Demant.

DSV – Køb, Aktuel kurs: 1276,50
DSV stod i den forløbne uge foran en naturlig korrektion efter den tocifrede kursstigning i sidste uge. Den blev forbløffende lille i et negativt marked, og det understreger DSV’s styrke.

FLSmidth – Hold, Aktuel kurs: 300,70
FLSmidth er faldet tilbage til en svag støttelinje ved kurs 298. Aktiens aftagende styrke kombineret med stor afstand ned til 60 dages glidende gennemsnit i 256 rækker kun til en Hold-anbefaling.

Genmab – Hold, Aktuel kurs: 2698,00
Genmab er måske ved at nå enden på det kursfald, som startede i kurs 3295. Det kan give et 10 pct. rebound, når den aktuelle negative markedsstemning letter. Indtil videre siger vi Hold.

GN Store Nord – Hold, Aktuel kurs: 167,65
GN Store Nords meddelelse om en mulig kapitalforhøjelse blev straffet med et lodret kursfald ned til støttelinjen 165. Rygter om et købstilbud på selskabet kan være et sikkerhedsnet under kursen.

ISS – Sælg, Aktuel kurs: 146,60
ISS har længe svinget indenfor rammerne af kursintervallet 145-157, men fredag kom bunden i intervallet under pres. Det kan godt forsvares at holde aktien, men den forsigtige sælger nu.

Jyske Bank – Køb, Aktuel kurs: 545,40
Jyske Bank klarede sig godt under fredagens generelle kursfald. Det samme skete for Danske Bank, og det indikerer, at kapitalen nu søger tilbage mod finanssektoren.

Netcompany – Sælg, Aktuel kurs: 265,80
Netcompanys stigning efter kursfaldet på 21 pct. i slutningen af januar viste sig som forventet kun at være en korrektion. Kursen er nu på vej ned mod kursbunden ved 250.

Nordea – Køb, Aktuel kurs: 81,82
Nordea faldt ganske vist lidt fredag, men faldet var ikke bemærkelsesværdigt set i lyset af aktiens forudgående kursstigning. I et marked, som sandsynligvis søger mod bankaktier, siger vi Køb.

Novo Nordisk B – Sælg, Aktuel kurs: 968,40
Novo Nordisk er endnu engang nået op til loftet i kursintervallet 910-970, og derfra er det tidligere gået ned ad bakke. Vi fastholder derfor vores salgsanbefaling på aktien.

Novozymes B – Hold, Aktuel kurs: 343,00
Novozymes var på vej op gennem loftet i kursintervallet 345-360, men blev sendt direkte tilbage til bunden af intervallet med et fald på 4 pct. fredag. Et fald under kurs 340 udløser en salgsanbefaling.

Pandora – Køb, Aktuel kurs: 620,20
Pandora fulgte resten af markedet ned fredag, men faldet var ikke større, end hvad man kunne forvente efter aktiens stigning på 10,6 pct. i onsdags. Vi fastholder derfor købsanbefalingen.

Rockwool – Hold, Aktuel kurs: 1726,50
Rockwool blev straffet for sit årsregnskab 2022 med et kursfald på 16,8 pct. Men nu ligger kursen midt i intervallet 1560-1890, og vi forventer en stabilisering ved dette niveau. Vi siger derfor Hold.

Royal Unibrew – Sælg, Aktuel kurs: 479,90
Royal Unibrew mislykkedes endnu engang med at komme op i kursintervallet 495-550. Dermed rettes blikket nedad, og hvor kursbunden i 403 fra oktober 2022 skræmmer.

Tryg – Sælg, Aktuel kurs: 156,10
Trygs kurstoppe har været faldende et stykke tid, og nu begynder kursbunden ved niveauet omkring kurs 155 at give efter. Vi forventer, at den giver efter for presset, og at kursen fortsætter ned til 150.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 213,10
Vestas har etableret en solid bund ved kurs 190, men vi mangler et signal om, at der er kræfter til at starte en stigning. Det sker næppe i det aktuelle marked, så det bliver kun til en Hold-anbefaling.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 635,40
Ørsted ligger midt i kursintervallet 575-690, hvor kursen har holdt sig siden september 2022. Det giver mulighed for swing trading, men den forsigtige investor holder sig på sidelinjen indtil videre.

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

* Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?

60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de sene­ste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank