Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

C25 – Så er det tid til et genkøb af Ambu

Bruno Japp

mandag 17. oktober 2022 kl. 11:00

C25 – Så er det tid til et genkøb af Ambu

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Køb Aktuel kurs: 14500,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Køb Aktuel kurs: 15155,00
Siden det lodrette fald fra toppen i 22030 standsede, har APM svinget omkring kurs 14400 med en modstandslinje ved 14900. Men fredag blev modstanden brudt, og næste stop er herefter 17500.

Ambu – Køb Aktuel kurs: 77,74
Ambu er tilbage i kursintervallet 69-81, og torsdag passerede kursen 60 dages glidende gennemsnit* i kurs 71. Det åbner for en stigning op mod – og måske forbi – loftet i kursintervallet.

Bavarian Nordic Sælg Aktuel kurs: 214,80
Bavarian Nordic afbrød i torsdags sin sidelæns bevægelse med et større kursfald. Dermed ser det ud til, at aktien ikke står foran den forventede stigning, og vi sænker anbefalingen til Sælg.

Carlsberg B Hold Aktuel kurs: 953,60
Carlsberg er vendt tilbage til midten af kursintervallet 920-985, og aktien afværgede dermed en salgsanbefaling. Omsætningen i aktien er moderat i øjeblikket, så aktien bør følges fra sidelinjen.

Chr. Hansen Hold Aktuel kurs: 413,00
Chr. Hansen steg eksplosivt ved regnskabsmeddelelsen i onsdags, men den forsigtige investor afventer en stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit* i 420, før aktien lægges i porteføljen.

Coloplast Sælg Aktuel kurs: 779,60
Coloplast satte i den forløbne uge en ny kursbund, og med en RSI14-værdi** omkring 40 er der ikke meget at komme efter styrkemæssigt. Det bliver til en salgsanbefaling.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 95,86
Danske Bank satte en dobbeltbund ved 91,50 i første halvdel af oktober, og den forventede kursstigning er leveret. En stigning forbi 60 dages glidende gennemsnit i 99,2 udløser en købsanbefaling.

Demant – Køb Aktuel kurs: 202,30
Demant satte fredag en ny kurstop efter at have bevæget sig sidelæns i niveauet omkring kurs 195. Omsætningen i aktien har de seneste dage været lavere under kursfald end under stigninger.

DSV – Hold Aktuel kurs: 917,40
DSV har sat stigningen hen over månedsskiftet sep./okt. over styr. Som konjunkturfølsom aktie er DSV i risikozonen i øjeblikket, men fredagens stemningskift i markedet redder Hold-anbefalingen.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 174,00
FLSmidth formåede ikke at vriste sig fri fra bunden i kursintervallet 169-208 i første forsøg. Men den lave omsætning i aktien indikerer, at investorerne stadig overvejer retningen.

Genmab – Køb Aktuel kurs: 2825,00
Genmab er to gange blevet afvist ved forsøget på at komme forbi modstandslinjen ved kurs 2780, men fredag kom gennembruddet ved det tredje forsøg. Vi hæver derfor anbefalingen til Køb.

GN Store Nord – Køb Aktuel kurs: 144,75
GN Store Nord ser ud til endelig at være parat til et opgør med sin status som notorisk faldende aktie. Stigningen fra kursbunden i 122,40 er sket under høj omsætning.

ISS – Hold Aktuel kurs: 124,50
ISS ligger i midten af kursintervallet 115-135, og kursen svinger i øjeblikket omkring niveauet 120. Med støttelinjen ved kurs 115 tæt på er det forsvarligt at holde aktien.

Jyske Bank – Sælg Aktuel kurs: 383,70
Jyske Bank fortsætter sit fald, og seneste kursbund lå midt i kursintervallet 325-415. Det har længe været aktiens arbejdsområde, og et fortsat fald ser meget sandsynligt ud.

Netcompany – Sælg Aktuel kurs: 241,60
Netcompany gjorde et behjertet forsøg på at standse faldet og måske endda genvinde noget af det tabte. Men det mislykkede forsøg på at bryde modstanden ved kurs 268 aflyste den plan.

Nordea – Køb Aktuel kurs: 66,32
Nordea testede for anden gang støttelinjen ved kurs 65 med succes. I slutningen af september resulterede en tilsvarende test i en stigning på 4 pct., men i et positivt marked kan gevinsten blive større.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 798,90
Novo Nordisk standsede stigningen en smule under niveauet fra septembers kurstop i 805. Dermed ligner det en sidelæns bevægelse nogenlunde midt i kursintervallet 740-825.

Novozymes B – Sælg Aktuel kurs: 368,20
Novozymes holdt sig på den rigtige side af støttelinjen ved kurs 375 et stykke ind i oktober, men så gik det galt. Kursen faldt torsdag til den laveste værdi siden januar 2021.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 381,70
Pandora er stille og roligt ved at levere sin 9 pct. kursstigning fra starten af oktober tilbage. Aktiens styrke er lav, men den underliggende positive markedsstemning kan trække Pandora med op.

Rockwool – Køb Aktuel kurs: 1323,00
Rockwools stigning standsede ved kurs 1280 og placerede kursen i intervallet 1150-1280. Fredag brød kursen imidlertid op gennem loftet i dette interval, og det udløser en købsanbefaling.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 498,10
Royal Unibrews kursfald var ved at flade ud, men torsdag blev det brat afløst af et stejlt kursfald. Fredagens stigning skete imidlertid under høj omsætning, så på kort sigt siger vi Hold.

Tryg – Sælg Aktuel kurs: 152,20
Tryg testede bunden i sin stigende kurskanal to gange med succes, men torsdag faldt kursen ud af kanalen under den højeste omsætning siden juni. Det udløser en salgsanbefaling til Tryg.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 140,82
Vestas testede faldet ud af kursintervallet 150-190 en enkelt gang, og faldet blev bekræftet. Dermed kan Vestas være på vej mod niveauet under kurs 100, som vi advarede om i sidste uge.

Ørsted – Sælg Aktuel kurs: 591,80
Ørsted forsøgte at komme tilbage på den rigtige side af modstandslinjen ved kurs 645, men da det mislykkedes, handlede investorerne prompte. Ørsted har ikke set bunden endnu.

Bruno Japp

* 60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de seneste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

 

** Hvad er RSI 14?
RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank