Powels genudnævnelse styrker dollaren.
Powell gennomineret: Præsident Joe Biden annoncerede i går gennomineringen af Jerome Powell som centralbankdirektør (og af Lael Brainard som vicedirektør). Det var også vores forventning og konsensusforventningen. Godkendelsen af Powell til endnu en periode på fire år er en formalitet, da han har støtte fra de fleste Demokrater og Republikanere (trods kritik fra Demokraternes venstrefløj).
På kort set ændrer det ikke på, hvordan Federal Reserve ser verden, men 2022 ser vanskeligt ud, når man ser året fra et centralbank-perspektiv. Inflationen forventes at falde til næste år, men forblive over målet – og dermed kan Fed ikke tillade sig at være så tålmodig, som de gerne ville, fordi amerikanerne endnu ikke er vendt tilbage til arbejdsstyrken. Centralbanken er senest begyndt at diskutere, hvorvidt man skal øge tempoet i neddroslingen af obligationsopkøbet (tapering), hvilket understøtter vores synspunkt om, at risikoen hælder mod, at Fed strammer hurtigere og tidligere end vores aktuelle prognose (og meget mere end centralbanken signalerer i øjeblikket).
Vores basisscenario er et uændret tempo i tapering på 15 mia. dollar per måned (dvs. QE slutter i juni) og to renteforhøjelser i andet halvår 2022.