Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Danske Bank og Netcompany er lyspunkterne i C25

Bruno Japp

mandag 05. juni 2023 kl. 9:00

Danske Bank: Kunderne vil øge lån ved rentefald

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold, Aktuel kurs: 12140,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold, Aktuel kurs: 12270,00
APM er igen på vej op fra støttelinjen ved kurs 11600, og der er teoretisk set et stort potentiale op til modstandslinjen ved kurs 16000. Men aktiens moderate styrke betyder, at vi kun siger Hold.

Ambu – Hold, Aktuel kurs: 110,30
Ambu sluttede ugen med en pæn stigning, men kursen ligger stadig under den grænse ved 115, som Ambu tre gange har forsøgt at passere. Alle tre gange forgæves.

Bavarian Nordic – Hold, Aktuel kurs: 193,85
Bavarian Nordic er kursmæssigt flyttet et niveau ned fra intervallet 205-255 til det nye interval 175-205. Det betyder, at vi som minimum vil se kursen passere 205, før vi hæver anbefalingen.

Carlsberg B – Sælg, Aktuel kurs: 1046,50
Carlsbergs fald fra kurstoppen i 1142 har været markant, men med en RSI14-værdi** nede på 35 forventer vi på kort sigt en korrektion opad. Den kan benyttes som en salgsmulighed.

Chr. Hansen – Hold, Aktuel kurs: 513,00
Chr. Hansens udbrudsforsøg fra kursintervallet 490-530 lykkedes ikke, og kursen ligger nu midt i intervallet. Afvent et udbrud (eller et fald) fra intervallet 490-530, før et køb eller salg bliver aktuelt.

Coloplast – Hold, Aktuel kurs: 881,40
Coloplasts seneste regnskabsmeddelelse fik investorerne til at styrte mod udgangen, men nu ser det ud til, at udsalget er ved at være slut. Vi forventer en stabilisering ved det aktuelle kursniveau.

Danske Bank – Køb, Aktuel kurs: 148,30
Danske Bank har svinget indenfor kursintervallet 135-147, men måske er der et udbrud på vej. Det kan den spekulative investor satse på, mens den forsigtige afventer en stigning forbi kurs 150.

Demant – Hold, Aktuel kurs: 269,90
Demant er stadig på vej nedad efter den endegyldige afvisning ved kurs 290. Aktien har en støttelinje ved kurs 255, så downside bør være forholdsvis begrænset ved den aktuelle kurs.

DSV – Hold, Aktuel kurs: 1363,50
DSV’s handelsomsætning under kursfaldet den 31. maj var meget stor, men det kan læses som et positivt signal, da efterspørgslen var i stand til at opsluge det store udbud.

FLSmidth – Hold, Aktuel kurs: 303,40
FLSmidth faldt lidt tilbage efter årets andet møde med modstandslinjen ved 310. Den forsigtige investor følger aktien fra sidelinjen, indtil en eventuel stigning forbi kurs 310 er en realitet.

Genmab – Hold, Aktuel kurs: 2722,00
Genmab blev igen afvist ved forsøget på at komme forbi kurs 2900, og kursen har nu svinget omkring 2800 siden midten af april. Afvent en stigning forbi kurs 2900, før et køb overvejes.

GN Store Nord – Hold, Aktuel kurs: 181,45
GN Store Nords kapitaltilførsel i slutningen af maj ændrede ikke investorernes skeptiske holdning til selskabet. Kursen svinger fortsat op og ned omkring 175, og det medfører en Hold-anbefaling.

ISS – Sælg, Aktuel kurs: 134,45
ISS fortsætter det kursfald, som blev udløst af et fejlslagent angreb på modstandslinjen ved kurs 143. Næste støtte ligger ved 115, men på kort sigt er målet kursbunden ved 126 fra marts.

Jyske Bank – Hold, Aktuel kurs: 496,60
Jyske Bank har etableret en solid støtte ved kurs 470, og kursen har været stigende siden midten af maj. Den forsigtige investor afventer en stigning forbi kurs 500, før et køb overvejes.

Netcompany – Køb, Aktuel kurs: 282,50
Netcompany er nået halvvejs op til loftet i kursintervallet 232-340, så der er stadig et betydeligt kortsigtet potentiale i Netcompany. Det underbygges af en pæn underliggende styrke i aktien.

Nordea – Hold, Aktuel kurs: 71,09
Nordea ramte i onsdags årets laveste kurs, men vi siger alligevel siger Hold, da kursen efterhånden er nået ned til støttelinjen i 68. Samtidig begynder det at lysne for bankaktierne i almindelighed.

Novo Nordisk B – Sælg, Aktuel kurs: 1081,00
Novo Nordisk har mistet magien, og kursen faldt fredag under 60 dages glidende gennemsnit* i 1087 for første gang siden februar. Det ligner et fortsat fald ned mod kurs 1000.

Novozymes B – Sælg, Aktuel kurs: 341,80
Novozymes’ kursbunde havde været stigende siden midten af marts, men efter 1. kvartalsregnskabet ændrede det sig. Novozymes er tilbage i sin langvarige nedtrend.

Pandora – Sælg, Aktuel kurs: 565,00
Pandora falder støt og roligt, men det bør bemærkes, at kursen nu nærmer sig støttelinjen i kurs 525. Vi siger stadig Sælg, men risikoen i aktien er aftagende, og vi overvejer at hæve anbefalingen.

Rockwool – Hold, Aktuel kurs: 1760,00
Rockwool testede støttelinjen ved kurs 1690 med succes, men vi siger alligevel kun Hold, da omsætningen under Rockwools kursfald er højere end under stigningerne. Det er et advarselssignal.

Royal Unibrew – Hold, Aktuel kurs: 597,40
Royal Unibrew følger konkurrenten Carlsberg nedad kursmæssigt, men der er muligvis ved at blive etableret et støtteniveau ved kurs 590-600. På kort sigt siger vi derfor Hold.

Tryg – Hold, Aktuel kurs: 158,25
Trygs stærke kursstigning ultimo april sendte kursen op midt i intervallet 150-167, og der har den været solidt plantet lige siden. Indtil kursen vågner af dvalen, bør Tryg følges fra sidelinjen.

Vestas Wind Systems – Hold, Aktuel kurs: 204,30
Vestas ligger midt i kursintervallet 190-215, og aktiens styrke er moderat med en RSI14-værdi** i intervallet 50-65 på en skala mellem 0 og 100. Det medfører en Hold-anbefaling.

Ørsted – Hold, Aktuel kurs: 610,60
Ørsted leverede en imponerende stigning på over 20 pct. fra 547 til 664, men nu er gassen gået af ballonen. Kursen ligger midt i intervallet 560-680, og på kort sigt ser vi ikke noget potentiale i aktien.

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

* Hvad er 60 dages glidende gennemsnit?

60 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 60 dage. 60 dage svarer til det omtrentlige antal børsdage de sene­ste tre måneder. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.

** Hvad er RSI 14?

RSI14 er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie, og udtrykker den i et tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og det er den vi anvender.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Business Analyst
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Nyt job
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Nyt job
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Nyt job
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank