Efter transformationer: 2024 er topchefernes eksamensår

Topledernes udsigt for 2024: Nu skal transformationerne til at give resultater. Siden 2020 har en lang række danske store og mellemstore børsselskaber ændret afgørende på deres profil, strategier og forretningsmodeller. Covid, inflation og geopolitik har fået dem til at transformere i historisk omfang. Og mange af dem fremstår nu som virksomheder, der er væsentligt anderledes end for fire år siden. 2024 bliver året, hvor de nye forretningsprofiler og strategier for alvor kommer til eksamen, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Nu skal transformationerne til at fungere i de store danske virksomheder. Det ene eksterne chok efter det andet har siden 2020 ramt de fleste af dem: Covid-19, alvorlige problemer med forsyningskæder, drastisk stigende priser på energi, råvarer og komponenter, stigende renter samt geopolitisk uro, der kun synes at tage til.

Følgen af alt dette er en påkrævet nytænkning i de fleste store danske virksomheder: kunderne har holdt sig tilbage, og markeder har hastigere end normalt ændret karakter – eller er måske ligefrem forsvundet.

Virksomhederne har reageret på dette ved at igangsætte eller forstærke transformationsprocesser. De har set nye muligheder og nye problemer for deres produkter og på deres markeder.

Der har været tre typiske reaktioner: investeringer i teknologi eller virksomheder er skruet i vejret, forretningerne er fokuseret via frasalg eller lukning af geografiske markeder, og de forretningsområder, der er tilbage, er i højere grad blevet integreret. Og de internationale strukturer er ofte blevet forenklet.

Alt i alt bliver 2024 året, hvor topledelserne for alvor skal bevise, at deres transformationer gør dem bedre rustet til at håndtere udfordringerne på deres markeder. En række af de mest værdifulde danske virksomheder – her opregnet efter markedsværdi – illustrerer udviklingen:

Novo Nordisk: Investeringer og konkurrence øger risiko

Det nye fundament: Novo Nordisk har ved at satse på lægemidler baseret på GLP-1 i løbet af de sidste fire år haft massiv succes i sin hovedforretning – salget af diabetesterapi – og er hastigt ved at trænge ind på markedet for fedmebehandling. Det har fået Novo Nordisk til at investere meget store beløb i produktion og forskning, hvor det før kun krævede ret beskedne investeringer at befæste markedet for diabetesbehandlingen. Desuden har Novo Nordisk i de seneste par år skruet kraftigt op for udbygningen af koncernens mindre division, der står for terapier af sjældne sygdomme – og som i adskillige år har klaret sig væsentligt ringere end hovedforretningen.

Alt i alt er Novo Nordisk ved at forandre sig grundlæggende og vil blive mere risikopræget: Udgifter til Investeringer, opkøb og forskning bliver meget større, og det vil påvirke den frie pengestrøm, der hidtil har været så imponerende i forhold til omsætning og indtjening.

Udfordringen i 2024: Koncernen skal styre de milliardstore investeringer, den stærkt udbyggede forskning og håndtere den betydelige konkurrence på markedet for fedmebehandling, der vil vise sig i 2024. CEO Lars Fruergaard Jørgensen vil i foråret invitere til en kapitalmarkedsdag, hvor han står overfor den særlige udfordring at forklare – både internt og eksternt – hvad det nye hårdt satsende Novo Nordisk kan og vil.

DSV: Hvordan skal kæmpeopkøb finansieres?

Det nye fundament: Siden 2020 har koncernen overhalet vigtige rivaler på indtjeningsevnen og er begyndt at satse på større investeringsprojekter. Uanset, om der kommer et stort opkøb i 2024 (DB Schenker eller C.H. Robinson?), er DSV på mange måder klar til at foretage, hvad der kan blive den største akkvisition i koncernens historie.

Set udefra er der dog et væsentligt problem: DSV har finansieret de seneste opkøb med udstedelse af DSV-aktier, der frem til 2021 lignede en guldrandet valuta, der blot steg og steg. Men aktiekursen er faldet 30 pct. siden toppen i 2021, og det har ændret virksomhedens finansielle handlefrihed.

DSV har også rykket ved sin profil på en anden måde: Med beslutningen i 2023 om at investere 5 mia. USD i udviklingen af en ny ”smart city” i Saudi-Arabien er billedet af DSV som en asset light-virksomhed forandret. Investeringen indebærer tilsyneladende et lovende afkastpotentiale, men investorerne frygter for virksomhedens generelle risikoprofil.

Udfordringen i 2024: CEO Jens Bjørn Andersen og den kommende topchef, COO Jens H. Lund, skal finde finansiering, hvis det kommer til et stort opkøb. DB Schenker kan koste op mod 100 mia. kr. – over en tredjedel af DSV’s nuværende markedsværdi.

De eksisterende aktionærer har tidligere accepteret store kapitaludvidelser. Men de seneste års kursfald kan gøre dem skeptiske overfor en kraftig udvanding af ejerandelene eller en kraftig gældsoptagelse. Så vil DSV måske købe op sammen med en partner – for eksempel en kapitalfond? Samtidig har topledelsen stadig en udfordring i at overbevise om fornuften i investeringen i Saudi-Arabien.

A.P. Møller-Mærsk: Hvornår virker planen?

Det nye fundament: Mærsk har i 2021 og 2022 benyttet de enorme indtægter fra et historisk boom i transportmarkedet til at sætte fart i en grundlæggende transformation af koncernen: Der investeres i stor stil, efter at investeringerne i nogle år fra 2017 var skruet i bund.

I 2021 og 2022 er der især købt logistikvirksomheder for store milliardbeløb, Desuden er rederiet nu begyndt at investere i mere klima- og miljøvenlige skibe. Mærsks CEO Vincent Clerc præsenterer Mærsk som en forandret virksomhed, der integrerer logistikservice og containertransport og med en (for branchen) innovativ tilgang til miljø- og klimaspørgsmålet.

Men det er også en del af det strategiske fundament, at integrationen af containerfart og logistik foreløbig ser ud til at fungere ringere end ventet. Opkøbet af logistik har ikke ført til, at Mærsk har klaret sig bedre gennem nedturen på containermarkedet i 2023 end øvrige vigtige containerrederier og logistikvirksomheder. Det har tværtimod bevirket, at koncernen har fået væsentligt flere ansatte i forhold til omsætningen end konkurrenterne.

Udfordringen i 2024: Med en omfattende sparerunde har Mærsk foreløbig reageret traditionelt på nedturen på containermarkedet. For ledelsen vil det fortsat blive en stadigt mere påtrængende opgave at vise, at koncernen kan få bedre resultater ud af sin integrerede forretningsmodel og forrente sin kapital bedre end konkurrenterne.

Vestas: Ordreboom skal følges af kvalitetsløft

Det nye fundament: Efter et overraskende godt resultat for tredje kvartal er Vestas klart styrket hen mod slutningen af 2023, hvor koncernen fik en meget stor ordreindgang. Ordreindgangen fra USA blev så stor, at ordrebeholdningen nu er på et rekordniveau.

De fleste ordrer vedrører fortsat landbaserede møller, men Vestas har i anden halvdel af 2023 desuden styrket sit fundament markant med et gennembrud på markedet for havvindmøller omkring tre år efter, at Vestas købte den tidligere partner, Mitsui, ud af denne aktivitet.

Koncernen kæmper dog stadig med kvaliteten i produktion og produkter. Disse problemer er hos Vestas mindre end hos adskillige konkurrenter, men hensættelser til garantier skærer stadig alt for meget af driftsresultatet.

Udfordringen i 2024: Står Vestas så overfor en ny profitabel vækstperiode?

Måske. Støtteregimet i USA er blevet stærkt forbedret og også EU har reageret på de vanskeligheder, som vindbranchen i 2023 er løbet ind i.

Vestas står stærkt overfor konkurrenterne, men har ikke overbevist om, at kvalitetsproblemerne er løst – og industrien generelt kan løbe ind i nye problemer med forsyningskæderne; en trussel, der illustreres af de aktuelle angreb på skibsfarten i Det røde Hav.

Der er meget, der skal lykkes for Vestas’ CEO Henrik Andersen for at målsætningen om en EBIT-overskudsgrad på 10 pct. nås – i de første ni måneder af 2023 var overskudsgraden 0,4 pct. Men det gik fremad, så overskudsgraden i tredje kvartal var på 1,6 pct.

Coloplast: Opkøbsvæksten skal stå sin prøve

Det nye fundament: Coloplasts CEO Kristian Villumsen – der tiltrådte i 2018 – har ladet koncernen købe op i langt større stil end tidligere, og dermed er produktpaletten blevet udvidet med nye, innovative produkter.

I 2021 købte Coloplast svenske Atos for 16 mia. kr. og i 2023 islandske Kerecis for 8,9 mia. kr. Coloplast leverede tidligere store stabile frie pengestrømme og et kapitalafkast, der var blandt de højeste blandt de børsnoterede selskaber.

Siden 2020 er medtech koncernen transformeret til en mere vækstpræget virksomhed, der satser dristigere (eller mere risikobetonet, om man vil) på succes med nye produkter i fremtidens markeder.

Det har påvirket kapitalafkastet negativt, og aktiemarkedet synes skeptisk. Aktiekursen er faldet 35 pct., siden den toppede i 2021.

Udfordringen i 2024: Kristian Villumsen har selv varslet, at regnskabsåret 2023/24 skal være et comeback-år efter opbremsningen i 2022/23. Nye store opkøb forekommer usandsynlige, men synergierne skal fortsat drives ud af de nye opkøb, og koncernen skal også lykkes med prisforhøjelser over en bred kam for at opveje inflationseffekten (blandt andet fra produktionen i det stærkt inflationsramte Ungarn) fra de seneste år – og for at holde koncernens salgsvækst på de varslede cirka 8 pct.

Ørsted: Drastisk tilpasning til nye vilkår

Det nye fundament: Vilkårene på det internationale marked for havvindprojekter har ændret sig gennemgribende i 2023 efter mange år, hvor Ørsted red på en bølge af grøn optimisme. Aktien er faldet 74 pct. siden toppen i 2021, og målt på markedsværdi er Ørsted nu overhalet af blandt andre Coloplast og Vestas.

Ørsteds anlægs- og finansieringsomkostninger er drevet i vejret, og nye konkurrenter på markedet har gjort det dyrere at få fat i gode projekter. Der er dog positive signaler ved overgangen til 2024: Staten New York har inviteret Ørsted til at deltage i en ny budrunde på havvindprojekter. Dermed dæmpes frygten for, at USA har sendt Ørsted helt ud i kulden, efter selskabet til nogle amerikanske politikeres forargelse helt droppede nogle projekter i USA i 2023. Ørsted har i december også truffet endelig investeringsbeslutning for det store britiske projekt Hornsea 3, hvilket også kan ses som et positivt signal.

Udfordringer i 2024: Det er foreløbig de forretningsvilkår, som Ørsted er udsat for, der er ændret i stor stil, men virksomhedens tilpasning må ventes at følge efter. Efter de store nedskrivninger i 2023 er der sat alvorlige spørgsmålstegn ved Ørsteds vækstmål, kapitalstruktur, omkostninger og enorme investeringsplaner.

Det er sandsynligt, at Ørsted i 2024 skal tilpasse sig de nye vilkår, og det vil betyde en transformation af virksomheden og dens selvopfattelse. CEO Mads Nipper skal holde omkostningerne under kontrol, arbejde med netop Ørsteds kultur – finde den rette afbalancerede optimisme og fortsat arbejde for at skabe tillid hos politikere og myndigheder.

Novozymes (nyt navn: Novonesis): Synergimål kan blive skærpet

Det nye fundament: Novozymes er vel den af de store virksomheder, der tydeligst har fået et nyt fundament at stå på. Med den kommende overtagelse af Chr. Hansen er CEO Ester Baiget på vej til at skabe et biotech powerhouse, der skal hedde Novonesis (et navn, der udtalt i en fart ligger lidt tæt på Novo Nordisk).

Udfordring i 2024: Hvis man tager udgangspunkt i Novozymes seneste ni-måneders regnskab og i Chr. Hansens årsregnskab for 2022/23, synes de to selskaber tilsammen ikke i 2023 at være kommet tættere på den målsætning om en EBIT-overskudsgrad på 29 pct., der er sat for 2025. Det forekommer nu sandsynligt, at ledelsen af den sammensluttede gruppe vil skærpe kravene til de omkostningssynergier, som fusionen skal medføre. For Novozymes’ ledere med Ester Baiget i spidsen vil det være afgørende, at de hurtigt kan bevise, at den fusionerede virksomhed kan gøre det bedre end de to partnere kunne hver for sig. Skeptikerne er under pres: Aktierne i de to virksomheder er steget i de seneste måneder, så der er skruet op for forventningerne.

Carlsberg: Bedre geografisk afbalancering

Det nye fundament: Grundlaget for Carlsbergs virksomhed er blevet ændret markant i 2023 – efter at den russiske stat har stjålet (for nu at bruge CEO Jacob Aarup-Andersens formulering) drikkevarekoncernens meget omfattende aktiviteter i Rusland.

Koncernen er nu blevet mere afhængig af sine øvrige markeder, især Europa og Asien, hvor Carlsberg har fået styrket sin position på et andet stort marked, Indien. Koncernen har på markederne udenfor Rusland generelt kunnet måle sig med konkurrenterne takket være den omfattende effektiviseringskur, som tidligere topchef Cees ’t Hart satte i gang fra 2015.

Udfordring i 2024: Carlsberg har brug en geografisk afbalancering af koncernen, hvis vækst stadig i høj grad er afhængig af markedet i et andet autoritært styret land, Kina. Den nye topchef Jacob Aarup-Andersen skal opretholde det relative forspring i forhold til mange konkurrenter, og Carlsberg skal forstå at høste gevinsten af betydelige investeringer.

For at øge det kommercielle momentum har Carlsberg senest øget investeringerne i fjerde kvartal 2023 med 200 mio. kr.

Effektiviseringer har givet koncernen den finansielle kraft til at købe yderligere virksomheder – det vanskelige er snarest at finde interessante virksomheder, der er til salg. Oplagt ville det være med et større opkøb indenfor non-alkohol drikkevarer, som har meget høje vækstrater.

GN Store Nord: Integration skal give gevinst

Det nye fundament: GN Store Nord har været gennem store forandringer i 2023.

For det første har GN opnået et forstærket kapitalgrundlag, efter det store opkøb af SteelSeries skuffede og medførte en markant forøget gældsætning hos GN.

For det andet medførte den en udskiftning på topposten i GN Store Nord, hvor Peter Karlstromer fra efteråret 2023 har afløst Gitte Aabo og er ny CEO for hele koncernen.

For det tredje har GN ophævet den hidtidige opdeling af GN Store Nord i to næsten uafhængige virksomheder, GN Hearing og GN Audio. GN skal nu drives som en integreret koncern.

Udfordring i 2024: Det transformerede ”nye” GN skal give omkostningssynergier på 600 mio. kr. om året, hvoraf to tredjedele skal opnås allerede i 2024. En hovedopgave for ledelsen bliver at hente disse betydelige besparelser hjem – samtidig med at fremdriften i GN Hearing fortsætter, og tilbagegangen for GN Audio bliver bremset op.

Morten A. Sørensen

Morten A. Sørensen ejer aktier i Nordex og Siemens Energy, der er konkurrenter til Vestas, samt i RWE, der kan ses som konkurrent til Ørsted.