Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Efter vild handel til 766 millioner kan omstridt rigmand score kassen

Laus Sørensen

fredag 14. august 2026 kl. 15:44

Jens Hørby Jensen fra sin yngre dage, da han stadig var med på listen over Danmarks 100 rigeste. Foto: PR/ Mads Eneqvist
Jens Hørby Jensen fra sin yngre dage, da han stadig var med på listen over Danmarks 100 rigeste. Foto: PR/ Mads Eneqvist
En kendt og omstridt erhvervsmand fra Sjælland kan formentlig se frem til en klækkelig formueforøgelse efter den opsigtsvækkende handel, hvor Danmarks største børsnoterede entreprenørkoncern Aarsleff tidligere på ugen købte fem af hans selskaber for et kæmpe millionbeløb.
766 millioner kroner. Det store beløb kom på alles læber, da den jyske entreprenørvirksomhed Aarsleff tidligere på ugen annoncerede, at den havde købt fem selskaber.
Aarsleff pungede ud med det store millionbeløb for at sikre sig de fem virksomheder, herunder de to entreprenørselskaber CG Jensen A/S og Adserballe & Knudsen A/S, som er blandt landets største – samt de tre mindre virksomheder; CG Jensen Ejendomme A/S, Ryttermarken ApS, som ejer ejendomme i henholdsvis Harlev ved Aarhus og Farum samt selskabet CG Jensen Forsyning A/S, som har begrænset aktivitet.
De fem selskaber har tilsammen en omsætning på over 2,6 milliarder kroner, skrev Aarsleff i en pressemeddelelse.
Var blandt Danmarks rigeste
Kigger man i ejerforholdene bag de solgte virksomheder, så ser særligt en erhvervsmand ud til at score kassen på handlen. Halvdelen af de fem virksomheder var nemlig ejet af den omstridte rigmand, Jens Hørby Jensen fra Hillerød.
Jens Hørby Jensen har i mange år været et kendt navn som både forretningsmand i entreprenørbranchen og som milliardær.
Tilbage i 2018 var han nummer 77. på listen over Danmarks Rigeste med en formue 1,6 milliarder kroner. Han er ikke længere med på listen over landets 100 rigeste, men formuen kan stadig tælles i hundredvis af millioner.
Ifølge CVR-registret ejede Jens Hørby Jensen 51 procent af selskabet C.G. Jensen, der nu er solgt til Aarsleff. De resterende 49 procent af  C.G. Jensen har været ejet af fire personer gennem et holdingselskab. Dertil kommer, at han var medejer af flere af de andre fire selskaber.
De fem selskaber blev samlet solgt for 766 mio. kr., hvilket næsten er det dobbelte af egenkapitalen i de seneste offentliggjorte regnskaber, som dækker 2024.
Ifølge journalist og tidligere revisor Ejlif Thomasen, som i over 25 år har udregnet listen over Danmarks 100 rigeste, tyder det på en merværdi på knap 400 millioner kroner, som Jens Hørby Jensens altså får halvdelen af.
Kæmpe formue
Jens Hørby Jensens formue er derfor temmelig velpolstret. Han har i forvejen en egenkapital på 120 millioner kroner i sit holdingselskab, og derudover har han en lang række andre virksomheder under sit holdingselskab – herunder J. Jensen nedrivning, der i seneste regnskabsår havde et overskud efter skat på 22 mio. kr.
Herudover ejer han J. Jensen Materieludlejning, der i seneste regnskab fik det bedste resultat de seneste fem år med et overskud på 10,6 mio. kr. efter skat.
Han er også hovedaktionær i selskabet Celero Danmark, der driver virksomhed inden for skadeservice og bygningsrenovering. Her var overskuddet det seneste år på 15,2 mio. kr.
Ét selskab trak ned
Et enkelt af Jens Hørby Jensens selskaber trak dog voldsomt ned i 2024, og det var Jönsson Entreprise, der havde et underskud på 45 millioner kroner. Det førte til, at den samlede koncern måtte nøjes med et overskud på knap 18 millioner kroner før skat mod en forventning om 60-70 millioner kroner.
Jönsson Entreprise er nu under nedlukning og kommer ikke til at påvirke det kommende regnskab negativt.
Samlet vurderer Ejlif Thomasen, at Jens Hørby Jensens reelle formue formentlig vil ligge på mellem en halv og trekvart milliard kroner, efter man medregner den formodede gevinst på 200 millioner kroner fra det nylige salg.
Kendt fra flere omstridte sager
Jens Hørby Jensen er en kendt herre i offentligheden. Flere gange har han gjort sig bemærket i forbindelse med sin forretning – og ikke altid for det gode.
I 2021 vakte det blandt andet opsigt, da han lod sit selskab CMP nedrivning gå konkurs, efter at det var blevet idømt en bøde på 5 mio. kr. for at have udvekslet priser på nedrivningsopgaver i 11 tilfælde med konkurrenter.
Der var en af Bagmandspolitiets største sager om prisfusk i nedrivningsbranche, skrev Finans dengang.
Flere andre af Jens Hørby Jensens selskaber blev også dømt for ulovlig prisudveksling – herunder Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen.
Jens Hørby Jensen har også skabt røre i den lille by Uvelse udenfor Hillerød, hvor han har villet opføre et genbrugsanlæg for byggeaffald. Efter 15 års protester fra de lokale, valgte Jens Hørby Jensen dog at droppe projektet i februar 2026.
Det skete blandt andet efter, at en DR-dokumentar i 2024 satte fokus på alvorlige fejl ved håndtering af asbest hos Jens Hørby Jensens nedrivningsvirksomhed J. Jensen.
Jens Jensen erkendte sagens alvor i dokumentaren, og fortalte at DR’s afsløringer rystede ham.
Magasinet Danmarks 100 Rigeste er Økonomisk Ugebrevs årlige magasin om landets mest velhavende familier og personer – i år udgivet i samarbejde med Loyalty Key. Magasinet samler den mest detaljerede kortlægning af “Rigdommens Danmark”: hvem de rigeste er, hvordan de har skabt formuerne, hvordan pengene er placeret, og hvordan formuerne har udviklet sig det seneste år.

Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.

Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:

De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.

Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.

Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.

Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.

Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.

Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin

Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor

For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.

Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.

Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.

Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.

Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.

Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Økonomichef til Børne-og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank