Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

torsdag 01. december 2022 kl. 19:00

Kaare Schultz

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Anders Holch Povlsen, ejer af Heartland, har i 2021/22 opnået et resultat før skat i dette holdingselskab på 2,2 mia. kr. mod 7 mia. kr. året før. Selvom omsætningen er steget markant til 50,5 mia. kr. fra 39,2 mia. kr., er udviklingen ifølge direktør Lise Kaas påvirket af den negative globale udvikling, der sætter dagsordenen på de finansielle markeder. Heartland har blandt andet måtte konstatere betydelige kurstab på aktier i børsnoterede virksomheder.

Jan Bøgh, topchef for Jysk, melder om en omsætningsstigning på 11 pct. til 36,2 mia. kr. i 2021/22, mens overskuddet før skat steg 1 pct. til 4,6 mia. kr. – trods mangel på materialer og arbejdskraft. Der er i regnskabsåret åbnet 135 butikker, men samtidig midlertidigt lukket 86 butikker i Ukraine og permanent lukket 30 butikker i Ukraine, Rusland og Belarus. I 2023 vil Jysk for første gang åbne butikker i Tyrkiet.

Jens Birgersson, CEO for Rockwool, rapporterer om en omsætningsfremgang i årets første ni måneder på 21 pct. i lokale valutaer til 2952 mio. euro. EBITDA-driftsresultatet steg dog kun 4 pct. til 473 mio. euro og var presset ned af stigende energipriser. Energipriserne er faldet og resultatet forbedret i september og oktober.

André Fehrn, CEO for Shape Robotics, opjusterer omsætningsprognosen for 2022 til 81-93 mio. kr. mod tidligere 75-85 mio. kr. og venter en omsætning på 130 mio. kr. og et positivt driftsresultat i 2023. Shape, der er noteret på Nasdaq First North, har modtaget et likviditetstilskud på 26 mio. kr. fra Fundamental Invest og venter at blive noteret på hovedmarkedet på Københavns børs i 2023.

Anders H. Nørgaard, adm. direktør, FirstFarms, kan melde om solid fremgang for landbrugsselskabet i årets første tre kvartaler, hvor omsætningen er steget til 291 mio. kr. fra 248 mio. kr. i samme periode af 2021, mens EBITDA-driftsresultatet er steget til 121 mio. kr. fra 74 mio. kr. Mere effektivitet og højere priser på mælk og afgrøder forklarer fremgangen.

Bent Jensen, stifter og adm. direktør i Linak, har ifølge Børsen opnået en omsætningsstigning på over 20 pct. til 4,8 mia. kr. i 2021/22. Linak, der fremstiller aktuatorer – der for eksempel bruges til hospitalssenge og hæve/sænkeborde – har på grund af prisstigninger ikke kunnet løfte resultatet i samme tempo og har opnået et overskud på 590 mio. kr. Næsten år ventes en mere beskeden vækst på 4-6 pct.

Kaare Schultz, CEO for Teva, går den 31. december af som topchef for den israelske pharmavirksomhed, som han har ledet siden 2017. Han bliver efterfulgt af Richard Francis, der kommer fra en post som topchef for den schweiziske pharmavirksomhed Sandoz.

Jens Bjerg Sørensen, CEO for Schouw & Co., varsler nu – kort efter overtagelsen af schweiziske Enics for et milliardbeløb – at datterselskabet HydraSpectra køber vinddivisionen i den svenske Ymer Technolgy-koncern for en enterprise value på 835 mio. skr.

Jesper Bøving, senior vice president i Novo Nordisk, oplyser, at koncernens hovedsæde skal udvides for 5,4 mia. kr. – især for at udvide kapaciteten til forskning og udvikling. I forvejen har Novo Nordisk varslet en udvidelse til 18 mia. kr. af sin fabrik i Kalundborg.

Caroline Pontoppidan, administrationschef hos A.P. Møller-Mærsk, præsenterer planer om næsten at fordoble størrelsen af hovedsædet på Esplanaden for at skabe plads til den centrale stab, der siden 2020 er vokset fra 2100 til 2700 og forudses at runde 3100 i 2026.

James Baker, søfartsekspert hos Lloyd’s List, forudser overfor det tyske Handelsblatt en hård opbremsning for containerrederierne efter boomet i 2021 og 2022. Raterne er nu næsten nede på niveauet fra før corona-krisen, og det kan blive værre. De kommende tre år vil der komme ”en flod af ny kapacitet” på markedet, fremhæver han.

Morten A. Sørensen

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank