Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

mandag 26. juni 2023 kl. 17:40

Lars Fruergaard Jørgensen

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Lars Fruergaard Jørgensen, topchef for Novo Nordisk, satser 15,9 mia. kr. på at udvide koncernens produktionsfaciliteter i Hillerød for at kunne producere flere ingredienser til sine pharmaprodukter. Meddelelsen kommer halvandet år efter, at Novo Nordisk i 2021 varslede en investering på 17 mia. kr. i sine produktionsfaciliteter i Kalundborg. I alt vil koncernen investere 25 mia. kr. i 2023.

Henrik Kjær Hansen, seniorpartner i Novo Holdings, oplyser, at holdingselskabet vil købe Ellab, der i Hillerød producerer måleinstrumenter for et beløb, som ifølge erhvervspressen er på 6,5-7,0 mia. kr. Ellab vil fortsat selv købe op indenfor egne segmenter.

Torben Østergaard-Nielsen, hovedaktionær i USTC, offentliggør regnskab for moderselskabet Selfinvest, der i 2022 har opnået en omsætningsstigning på 25 pct. til 150 mia. kr. og en bundlinje på 2,4 mia. kr. Fremgangen er især drevet af stigende priser på olie.

Søren Nielsen, CEO for Demant, må skrue ned på sine hidtidige ambitioner om at sælge Cochlear-forretningen fra for 850 mio. kr. De knogleforankrede høreapparatimplantater må ikke indgå i handelen har de britiske konkurrencemyndigheder bestemt. Demant kan herefter kun sælge en del af Oticon Medical, og det vil medføre en negativ påvirkning på 700-1000 mio. kr. for ophørende aktiviteter i 2023.

Mikko Keto, topchef for FLSmidth, kan ifølge Børsen meddele, at FLSmidth taber 200 mio. kr. mindre på frasalg af aktiviteter end forventet. Det forventede tab på frasalget bliver 1000 mio. kr., og ikke som tidligere forudset 1200 mio. kr. FLSmidth besluttede i oktober 2022 at sælge aktiviteter med ordrer på 3,6 mia. kr. fra.

Hernik Mielke, koncernchef for MT Højgaard, vil muligvis også sælge fra som led i en strategisk proces for de internationale aktiviteter, der har leveret skuffende resultater, mens den danske kerneforretning frem til og med maj har leverer bedre resultater end ventet.

Jeppe Juul-Andersen, dansk landechef for Nets, vil sælge sine danske Mit-ID-aktiviteter og muligvis også e-Boks, skriver Børsen.

Niels Peter Louis-Hansen, storaktionær i Coloplast, vil sammen med Aage og Johanne Louis-Nielsen Fond oprette et holdingselskab, der skal få 52 pct. af stemmerne og 30 pct. af kapitalen i Coloplast.

Liz Benison, chef for ISS i Storbritannien, har hentet en syvårig kontrakt på 3,6 mia. kr. hjem med det britiske ministerium for Miljø, Fødevarer og Landbrug.

Jacob Aarup-Andersen, topchef for ISS, deltager i et samarbejde med nogle af verdens største virksomheder om at finde arbejde til flygtninge fra Ukraine. ISS skal over tre år finde plads til 1000 flygtninge. Også danske Hempel deltager i initiativet.

Mads Ryder opgiver sin stilling som topchef i den tyske porcelæns- og glasproducent Rosenthal og vender tilbage til Danmark. Han har været tidligere topchef i en række danske virksomheder, og gennemført turnaround-processer i Royal Copenhagen og den amerikanske porcelænsproducent Lenox.

Oleh Khaidakin, chef for Carlsberg i Ukraine, skal gennemføre en investering på 300 mio. kr. i det krigsramte land. Carlsberg ejer tre bryggerier og har 1300 ansatte i Ukraine.

Josef Kaiser, CEO for Fritz Hansen, er blevet fyret. Ifølge bestyrelsesformand Henrik Brandts udtalelser til flere medier, har bestyrelsen ikke været tilfreds med resultaterne. Fritz Hansen måtte i 2022 for første gang i mange år konstatere et underskud.

Torben Paulin, CEO for TCM, varsler købet af konkurrenten Aubo Produktion, der især fremstiller køkkener. Købet medfører, at TCM opjusterer sin forventede omsætning i 2023 til 1050-1175 mio. kr. fra tidligere 950-1050 mio. kr. EBIT-forventningen ændres til 68-102 mio. kr. fra 60-90 mio. kr.

Jörg Brinkmann, CEO for H+H, leverer en markant nedjustering for 2023. Hvor gasbetonproducenten tidligere ventede en organisk vækst på omkring nul, forudser den nu minus 15 – 20 pct. Usikkerhed om især renterne får de private kunder til at udsætte købsbeslutninger, skriver H+H.

Morten A. Sørensen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank