Der bliver investeret heftigt i AI, og teknologien er i den grad taget i brug. De målbare resultater halter derimod efter. En ny rapport fra konsulenthuset Oliver Wyman undersøger, hvad der står i vejen for gevinsterne – og hvilke fem områder virksomhederne bør rette blikket mod.
AI-værktøjerne bliver bedre, og medarbejderne tager dem til sig. Alligevel er der langt til dokumenterede resultater.
Det er hovedkonklusionen i rapporten The Reality Check fra Oliver Wyman, der bygger på mere end 25.000 svar fra 15 lande og en undersøgelse blandt 415 CEO’er. Rapporten peger på, at AI udvikler sig hurtigere, end virksomhederne træffer de beslutninger, der skal omsætte teknologien til værdi.
AI skaber kapacitet – ikke automatisk afkast. At AI overtager en opgave, betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden får et økonomisk afkast. Medarbejdere bruger i gennemsnit 22 minutter på at kontrollere eller rette AI-genereret arbejde for hver time, de arbejder med AI. Og kun 8 pct. oplever, at virksomheden har en fælles standard for, hvad der skal ske med den frigjorte tid.
Rapporten peger også på, at AI-investeringer kan have meget forskellige formål. Nogle løsninger skal hurtigt løse konkrete opgaver eller gøre medarbejderne mere effektive. Andre skal på sigt ændre måden, virksomheden driver forretning på. Det er vigtigt at holde fast i begge dele. Hvis fokus alene er på de hurtige gevinster, risikerer virksomheden at overse de større muligheder. Samtidig kommer produktivitetsgevinsterne ikke af sig selv.
Når AI frigør tid hos medarbejderne, skal virksomheden beslutte, hvordan den ekstra kapacitet skal bruges. Det kræver ledere, der har mandat til at ændre arbejdsgange.
AI ændrer arbejdspladsen – og ledelsens rolle. AI rokker ved både opgaver og ansvarsfordeling. Alligevel oplever kun 37 pct. af de adspurgte ledere, at virksomhedens ledelse har meldt en klar AI-ambition ud. Blandt medarbejdere uden ledelsesansvar er tallet blot 11 pct.
Når retningen mangler, risikerer man, at medarbejderne bliver nervøse for deres fremtid. Hele 68 pct. ville opgive en del af deres løn for en garanti mod at blive erstattet af AI.
Samtidig skal medarbejderne i stigende grad instruere og kvalitetssikre AI-værktøjer. Lederrollen bevæger sig derfor mod at udvikle medarbejdernes AI-dømmekraft.
AI overtager også junioropgaver, som tidligere gav nye medarbejdere erfaring. 74 pct. af de adspurgte ledere oplever, at AI allerede udfører nogle af disse opgaver, men kun 27 pct. siger, at virksomheden fuldt ud har gentænkt, hvordan de unge nu skal opbygge de kompetencer.
AI-agenter ændrer kampen om kunderne. AI ændrer forbrugernes vej til et køb. 71 pct. har allerede brugt AI til at finde eller købe nye produkter. 33 pct. begynder deres søgning efter et nyt produkt eller en service hos AI – kun overgået af traditionelle søgemaskiner.
Det udfordrer markedsføring og kundeloyalitet. Når en AI-agent udvælger produkter, handler det om, hvor godt produktet matcher kundens behov, og om der findes troværdig dokumentation. Rapporten kalder det shopping agent optimization: Produktinformation og købsprocesser skal være lette for AI-agenter at læse, vurdere og handle på.
I rapportens test manglede 70 pct. af de undersøgte produktsider de oplysninger, der skulle til for at gøre dem klar til køb via en agent. Samtidig bliver vaner en mindre sikker konkurrencefordel. Seks ud af ti forbrugere vil overveje at skifte deres sædvanlige mærke, hvis en AI-agent finder et bedre alternativ.
Governance skal gøre det lettere at bruge AI sikkert. AI kræver kontrol, men governance må ikke blive en stopklods. Når medarbejderne har let adgang til relevante værktøjer, tydelige regler og AI integreret i de systemer, de allerede bruger, oplever 88 pct. produktivitetsgevinster. Hvor de rammer i vid udstrækning mangler, er tallet 52 pct.
God risikostyring skal både sætte grænser og gøre det enkelt at bruge teknologien forsvarligt. Manuel kontrol af hvert AI-resultat kan ikke være den langsigtede model. Virksomhederne skal bygge automatiske kontroller ind, overvåge resultaterne og sende kritiske sager videre til mennesker.
Virksomheder skal kende deres AI-afhængigheder. Den sidste udfordring handler om AI-suverænitet – hvor meget kontrol virksomheder og lande har over den teknologi, de er afhængige af. Fuld uafhængighed er urealistisk.
Målet bør være at holde kritiske funktioner i gang og have mulighed for at skifte leverandør. Alligevel har kun 35 pct. af de adspurgte virksomheder etableret den mulighed.
MAL
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser














