Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

tirsdag 06. februar 2024 kl. 17:40

Anko van der Werff

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Mikko Keto, CEO for FLSmidth, har med en omsætning i fjerde kvartal af 2024 på 6 mia. kr. og en EBITA-margin på 9,2 pct. indfriet sin prognose for året. Synergierne ved fusionen med TK Mi­ning bliver desuden større end ventet. FLSmidth iagttage­re fik bekræftet forventningen om, at FLSmidth vil forsøge at sælge divisionen for cement-teknologi – koncernens historiske udgangspunkt. FLSmidth steg knapt 6 pct. på meldingen.

Britt Meelby Jensen, CEO for Ambu, leverede i før­ste kvartal af 2023/24 en organisk vækst på 14 pct. og en EBIT-margin på 10 pct. Den medico-tekniske virksomhed er dermed foreløbig godt på vej med sin turnaround – og til at nå helårsmålet om en vækst 7-10 pct. og en EBIT-mar­gin på 8-10 pct. Ambu steg over 7 pct.

Anko van der Werff, CEO for SAS, må meddele, at sel­skabet får forlænget sin amerikanske såkaldte Chapter 11-beskyttelse, så den ikke ophører ved starten af året, men skal gælde frem til omkring juni. Samtidig venter SAS nu, at selskabets gæld efter Chapter 11-processen vil ligge på 22-24 mia. SEK, hvor der tidligere blev ventet cirka 17 mia. SEK.

David Hardy, Ørsteds regionaldirektør for Amerika, melder, at Ørsted vil overtage det fulde ejerskab af det amerikanske havvindprojekt Sunrise Wind – forudsat, at projektet vinder i New Yorks fjerde havvindudbud. Ørsted bekræfter dermed, at koncernen fortsat vil satse på hav­vind ud for det nordøstlige USA – selvom den sidste år op­gav et par vigtige projekter.

Mathias Jensen-Vinstrup bliver ny CEO for NTG Nor­dic Transport Group. Den hidtidige CEO Michael Larsen vil efter eget ønske i stedet få en mere driftspræget rolle i ledelsen af Road & Logistics divisionen, der dog beholder Jesper E. Petersen som CEO.

Jens Poulsen, koncernchef og hovedaktionær i mode­koncernen DK Company, vil sammen med Salling Group åbne et større antal tøjbutikker i Danmark.

Han har nået en fremgang i omsætningen i 2023 på 3 pct. til 4,8 mia. kr. Men resultatet før skat faldt til 486 mio. kr. fra 661 mio. kr. på grund af svaghed i salgsvalutaerne SEK og NOK og kursopgang for indkøbsvalutaen USD.

Pernille Skipper, politisk kommentator for TV2 og tid­ligere politiker for Enhedslisten, er nomineret til at blive ny formand for Coop a.m.b.a., der ejer Coop Danmark, der i efteråret fik Jeff Gravenhorst som ny formand. Lasse Bo­lander sad tidligere på begge formandsposterne. Pernille Skipper vil blandt andet fremme fokus på, hvad Coops bu­tikker betyder for små lokalsamfund.

Christine Buhl Andersen, formand for Ny Carlsberg fondet vil ifølge Børsen gøre fondet mere fremtidssikret ved blandt andet at ansætte en direktør, hvilken fondet ikke tidligere har haft. Hun vil også satse på mere transparens i uddelingspolitikken.

Rolf Habben Jansen, CEO for Hapag-Lloyd – A.P. Møl­ler-Mærsks samarbejdspartner fra 2025 – må melde om tæt på en halvering af omsætningen og driftsunderskud i fjerde kvartal. Aktiekursen faldt næsten 10 pct.

André Rogaczewski, CEO for Netcompany, nåede i fjer­de kvartal 2023 en omsætningsvækst på 4,2 pct. og for hele året 9,6 pct. EBITDA-driftsmarginen blev for hele året 14,8 pct. Netcompany nyder godt af blandt andet digitaliserin­gen af den offentlige sektor i Europa og forudser for 2024 en vækst på 7-10 pct. og en EBITDA-margin på 15-18 pct.

Sveinn Sölvason, CEO for protesevirksomheden Ös­sur, kan melde om en organisk vækst på 9 pct. i både fjerde kvartal og hele 2023, hvor EBITDA-marginen var uændrede 18 pct. For 2024 ventes organisk vækst på 5-8 pct. og en margin på 19-20 pct. Aktien steg godt 4 pct. på meldingen.

Jens Bjerg Sørensen, CEO for Schouw & Co., opju­sterer de forventede regnskabstal for konglomeratet for 2023. Der regnes nu med et EBITDA-driftsresultat på 2850 mio. kr. mod den tidligere forventning på 2625-2795 mio. kr. Især koncernens to største virksomheder, Biomar, der fremstiller fiskefoder, og elektronikvirksomheden GPV har tjent uventet godt i fjerde kvartal.

Morten A. Sørensen

MAS ejer aktier i tyske RWE, der kan ses som en konkurrent til Ørsted

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank