Kommentar: Er Finanstilsynet nu begyndt at stille kompetencekrav til de siddende bankbestyrelser? Og kan det være starten på en bølge af tvangsudskiftninger i bestyrelserne i den danske banksektor?
Økonomisk Ugebrev har tidligere påpeget, at mange af de mindre og mellemstore bankers bestyrelser fortsat er domineret af bestyrelsesmedlemmer, som næppe enkeltvis har de nødvendige fagkompetencer til at kunne tage stilling til kravene i ledelsesbekendtgørelsen.
———————————————————————
Her er Finanstilsynets meddelelse, som i bund og grund er ret rystende:
Resumé af Finanstilsynets afgørelser
Finanstilsynet har i medfør af § 351, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed påbudt fire personer at nedlægge deres hverv som bestyrelsesmedlemmer i et pengeinstitut, jf. § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Varigheden af påbuddene er blevet fastsat til 5 år fra afgørelsernes dato, jf. § 351, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.
Afgørelsen har været forelagt for Finanstilsynets bestyrelse.
Finanstilsynet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at de enkelte personers adfærd som medlemmer af bestyrelsen i virksomheden gav grund til at antage, at de pågældende ikke ville varetage bestyrelseshvervene på forsvarlig vis, hvorfor Finanstilsynet påbød bestyrelsesmedlemmerne at nedlægge hvervene.
Finanstilsynet har ved afgørelserne lagt vægt på en række beslutninger truffet af den samlede bestyrelse, bl.a. medvirken til uforsvarlig kreditgivning på utilstrækkeligt bevillingsgrundlag og manglende kompetencer og forståelse for den finansielle lovgivning i bestyrelsen. Herudover har Finanstilsynet lagt vægt på bestyrelsens manglende forankring og prioritering af efterlevelse af Finanstilsynets påbud på området for god selskabsledelse, bl.a. overtrædelse af habilitetsregler i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Finanstilsynet har i forbindelse med undersøgelsen af instituttet konstateret en gennemgående passivitet hos et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, hvilket har været en medvirkende årsag til de kritisable forhold, herunder muliggjort enkelte bestyrelsesmedlemmers varetagelse af egne interesser frem for instituttets.
I vurderingerne blev der bl.a. lagt vægt på følgende forhold:
Gentagelse af påbud vedrørende bestyrelsens anvendelse af ekstern konsulent ved bestyrelsesmøder
Finanstilsynet konstaterede ved den seneste undersøgelse, at instituttet i vidt omfang havde øget anvendelsen af én fast konsulent ved bestyrelsesmøderne, og at den pågældende bl.a. forelagde kreditindstillinger for bestyrelsen. Instituttet havde således ikke i praksis foretaget betryggende foranstaltninger til at indsnævre brugen af eksterne konsulenter på bestyrelsesmøderne eller til at sikre, at der ikke uberettiget blev videregivet fortrolige oplysninger på møderne, jf. tidligere meddelt påbud. Finanstilsynet meddelte på den baggrund endnu et påbud om at sikre, at der ikke var uvedkommende personer til stede ved bestyrelsesmøderne, jf. bilag 6, punkt 7-9, i ledelsesbekendtgørelsen, herunder særligt ved behandling af fortrolige oplysninger, som ikke lovligt vil kunne videregives.
Gentagelse af påbud vedrørende bestyrelsens håndtering af habilitet
Finanstilsynet konstaterede endvidere ved den seneste undersøgelse, at foranstaltningerne vedrørende tidligere påbud om at sikre, at inhabile bestyrelsesmedlemmer ikke modtog mail-korrespondance om kreditsager, før en endelig beslutning i sagen var truffet, var utilstrækkelige. Bestyrelsesmedlemmerne fik således fortsat tilsendt deres egne kreditindstillinger indeholdende instituttets subjektive vurderinger forud for bestyrelsesmøderne med deraf følgende mulighed for at udøve indflydelse på de øvrige bestyrelsesmedlemmers beslutning, hvilket var i strid med inhabilitetsbestemmelsen i § 131 i selskabsloven, jf. § 88 i lov om finansiel virksomhed. Derudover konstaterede Finanstilsynet gentagne tilfælde, hvor enkelte bestyrelsesmedlemmer var inhabile, men alligevel deltog i bestyrelsens behandling af de enkelte beslutninger.
Gentagelse af påbud vedrørende bestyrelsens samlede viden og erfaring
Påbuddet blev meddelt på baggrund af de hyppige udskiftninger i ledelsen samt instituttets mange alvorlige og gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning. Finanstilsynet kunne konstatere, at instituttet fortsat led af flere styringsmæssige mangler og i flere tilfælde havde overtrådt grundlæggende bestemmelser i den finansielle lovgivning. Det kunne i den forbindelse konstateres, at instituttets foranstaltninger til efterlevelse af det tidligere meddelte påbud ikke blev anvendt i praksis.
Gentagelse af påbud vedrørende instituttets utilstrækkelige bevillingsgrundlag
Finanstilsynet konstaterede, at instituttet i vidt omfang bevilligede lån til en snæver kreds af forretningsforbindelser eller til selskaber, som disse havde en interesse i. De pågældende lån havde ikke været behandlet i instituttets normale bevillingssystem. Det kunne endvidere konstateres, at forretningsforbindelserne selv forelagde kreditbevillingerne for instituttets bestyrelse. Instituttet sås ikke at have udarbejdet egne beslutningsgrundlag i disse sager. Bevillingsgrundlagene i disse sager var yderst mangelfulde i forhold til analyser af risici og hvilke forhold, der kunne tale imod bevilling. Bevillingerne levede i vidt omfang ikke op til kravene i den finansielle regulering. Finanstilsynet har tidligere givet påbud vedrørende mangler i bevillingsgrundlag. Endvidere indebar bevillingerne ofte komplicerede juridiske konstruktioner, hvor instituttet ikke havde belyst sine risici herved. Det var Finanstilsynets vurdering, at der samlet set var tale om en uforsvarlig kreditgivning i instituttet.
Påbud om at bestyrelsen skal sikre et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag i relation til erhvervelsen af nye aktiviteter
Finanstilsynet kunne udover de mange gentagelsespåbud meddele instituttet påbud om, at bestyrelsen havde erhvervet nye aktiviteter på et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Finanstilsynet kunne således konstatere, at bestyrelsen havde besluttet at erhverve en aktivitet fra en af bestyrelsesmedlemmerne kontrolleret virksomhed. Bestyrelsen foretog beslutningen på baggrund af materiale udarbejdet af bestyrelsesmedlemmet, som var inhabil under behandlingen af erhvervelsen på bestyrelsesmødet.
