Ekstremt svage data løfter aktier, og aktieboblen får et ekstra drej mod det punkt, hvor gevindet knækker: Den seneste måned har der været stigende enighed mellem danske og internationale fagøkonomer om, at sandsynligheden for recession i den vestlige verden er næsten væk. Men hvad siger tallene egentligt? Normalt er det sådan, at fagøkonomer i banker og organisationer holder sig til hårde økonomiske nøgletal, før de tør konkludere noget som helst om den makroøkonomiske retning.
Men den seneste måned har flertallet hægtet sig på små sporadiske tegn på, at den økonomiske afmatning i den vestlige verden er ved at bunde ud. Afsættet for de mere optimistiske vurderinger har været målinger af den såkaldte erhvervstillid, som opfattes som ledende indikatorer og altså alt andet end hårde økonomiske nøgletal.
Vi har alle sammen længe tørstet efter positive historier, så derfor har der ikke været langt fra den lille fjer at klamre sig til, til at det nu næsten er blevet en sandhed, at risikoen for recession er pist væk. Og den nye optimisme har rykket de finansielle markeder: aktierne er strøget op, godt hjulpet af en ny QE fra den amerikanske centralbank, og en salve af nyheder om, at nu er den ventede fase 1 aftale mellem USA og Kina lige på trapperne. Positive meldinger har rykket markedet op, men markedet har ikke reageret på ingen-nyheder om en handelsaftale.
Obligationsrenterne er også steget markant, og rentemarkederne plejer at være mere ædruelige end aktiemarkedet, så det har helt klart understøttet den positive historie. Og endelig er den implicitte markedssandsynlighed for flere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank næste år er også dykket markant.
Men i den forgangne uge skete der noget, som må skabe ny tvivl om hypotesen om, at vi under ingen omstændigheder står foran en recession. Obligationsrenterne er nemlig begyndt at køre markant ned igen. Den tiårige tyske statsobligationsrente er nærmest styrtdykket fra minus 0,22 procent til minus 0,35 procent i denne uge, og teknisk set er den stigende rentetrend blevet brudt.
En stribe indikatorer peger fortsat nedad for økonomien: For det første viser Atlanta FED GDP forecast nu kun en BNP vækst i USA i 4. kvartal på kun 0,3 procent, nedjusteret fredag fra 1,0 procent efter fald i industriproduktionen på 0,8 procent i oktober, mod forventet minus 0,4 procent. Detailhandelssalget (excl. benzin og auto) steg i oktober 0,1 procent mod forventet 0,3 procent, så det ser også ud til at den amerikanske forbruger er ved at lukke ned. Det er faktisk det laveste BNP estimat i mange kvartaler.
For det andet har Citigroups Economic Surprise Index de seneste uger vist en klar faldende tendens, og begge de nævnte opgørelser er endda baseret på hard data. For det tredje har kobberpriserne været klart nedadgående den seneste uger præsteret en klar vending, og dr. copper, som ses som en af de bedste ledende indikatorer for den globale økonomi, er nået et afgørende teknisk pejlemærke. For det fjerde viser den seneste globale måling af erhvervstilliden fra JP Morgan ikke overbevisende tegn på en positiv vending. Faktisk hedder det i en kommentar, at oktober PMI signalere fortsat slowdown I den globale vækst. For det femte er tysk økonomi forleden lige netop undgik at blive dømt i “recession.” BNP tallene for Tyskland viste en vækst på 0,1 procent mod minus 0,2 procent i årets andet kvartal.
Svagere væksttal givet nyt boost til amerikanske aktier: Fredagens elendige økonomiske nøgletal indikerer altså, at historien om ikke-recession alligevel ikke holder vand, men hele historien sendte alligevel de amerikanske aktier til en ny historisk rekord. Hvorfor? Fordi sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank alligevel vil nedsætte den korte rente en eller flere gange næste år, nu er markant øget.
Ja, men den økonomiske opbremsning vil også ramme de amerikanske selskabers overskud, som allerede udvikler sig fladt, med pil nedad de seneste kvartaler. Så i vores optik er aktieboblen nu kun ved at få et ekstra drej, i den retning, hvor gevindet snart knækker. Det har længe været erkendt, at markederne i dag mest styres af algoritmer, indeksfonde og andre mekanismer, uden menneskelig indblanding.
Det er naturligvis ekstremt usundt, og vi vil godt spå, at efter næste kæmpe aktiekrak vil der komme nye regler om, at maskinernes indflydelse på markedet skal begrænses voldsomt. Men det vil være for sent, som det plejer at være med politikernes og myndighedernes klarsyn.
