Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Gyldendal klar til næste skridt i turnaround proces

Bruno Japp

torsdag 29. februar 2024 kl. 11:55

Gyldendal klar til næste skridt i turnaround proces

Gyldendal startede en alvorlig nedtur i april 2022, og det næste 1½ år mistede selskabet 40 pct. af sin værdi. Kursfaldet standsede imidlertid i 2023, og siden har kursen bevæget sig sidelæns. Nu er spørgsmålet, om Gyldendal er klar til næste skridt i en turnaround proces.

Hvis vi skal dømme efter aktionærernes reaktion på Gyldendals årsregnskab 2023, er der en hel del skepsis i markedet mht. dette spørgsmål. Indtil videre er det bedste, man kan sige, at kursfaldet i det mindste stadig ser ud til at være standset.

Det kan ved første øjekast virke som en lidt for negativ reaktion i betragtning af, at omsætningen faktisk steg for første gang i tre år, og driftsresultatet (EBIT) steg 45 pct.

Men tal er taknemmelige, og set over en lidt længere tidshorisont er Gyldendal bestemt ikke en vækstaktie. Efter nogle turbulente år med uro på ledelsesniveau, samt mindre heldige køb og salg af virksomheder, skal aktionærerne sandsynligvis være glade for, at der i det hele taget er overskud på bundlinjen.

Men netop i betragtning af de nævnte turbulente år bør det trække vurderingen af regnskabet i positiv retning, at man faktisk ramte plet med årets indledende forventninger til både omsætning (700-725 mio. kr.) og indtjening (15-25 mio. kr.). Det er måske ikke imponerende resultater, men det skaber i det mindste en vis tillid til, at der er faldet ro på selskabet, og at investorerne kan stole på ledelsens udmeldinger.

Og hvordan lyder de så for det kommende år?

Faktisk nøjagtigt som de lød i starten af 2023, så vi kan blot henvise til ovenstående afsnit.

Det kan overraske en smule, da Gyldendal dermed på forhånd erklærer 2024 for et år i stagnationens tegn, og det er ikke i overensstemmelse med selskabets finansielle ambitioner. Her fortæller man nemlig om en EBIT-margin på over 5 pct., mens de udmeldte forventninger til 2024 vil medføre en EBIT-margin i intervallet 2,1-3,4 pct.

Eftersom man i Forlagsdivisionen forventer en indtjening på niveau med 2023, og i Mentoringdivisionen forventer at vende underskud til overskud, må de kontante udmeldinger betegnes som meget forsigtige.

Det samme kan man derimod ikke sige om den finansielle målsætning om en EBIT-margin på over 5 pct., som man ikke har præsteret siden 2017.

Siden da har Gyldendals marked ændret sig markant, og i årsregnskabet 2024 betegner man forlagsbranchen som ”fortsat strukturelt og økonomisk udfordret”. Vi sætter derfor spørgsmålstegn ved, om den finansielle målsætning er realistisk indenfor en overskuelig fremtid.

Til gengæld er Gyldendals markedsværdi korrigeret for gæld og likvide beholdninger (Enterprise Value) efterhånden faldet til 300 mio. kr., og for andet år i træk havde selskabet en negativ pengestrøm fra finansieringsaktivitet på ca. 40 mio. kr.

Det lyder negativt, men betyder faktisk, at man har sendt 80 mio. kr. tilbage til aktionærerne og/eller nedbragt gælden, og begge dele er positive.

Set i det lys hæver vi kursmålet en smule fra 348 til 386.

Konklusion

Aktuel kurs 344
Kortsigtet (< 3 mdr.) Køb
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 386

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Gyldendal - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank