Af Silla Bakalus
‘Dem man elsker, tugter man,’ siges det. Og hvis det er sandt, så kan Erling Daell næppe være i tvivl om sin fars kærlighed.
Men godkendelsen endte han med at få, for da hans far, erhvervsmanden Kurt Daell, i 2025 gik bort, efterlod han et testamente, hvor han gjorde sin ældste søn til majoritetsejer af Harald Nyborg-koncernen.
Selv om boet endnu ikke er gjort endelig op, så er Kurt Daells testamente klart. Fordelingen vil blive på 59 procent af aktierne til Erling Daell, og 41 procent til hans 18 år yngre halvlillebror, Njal Daell.
Han har allerede siden 2022 kunnet kalde sig bestyrelsesformand for koncernen, og nu kan han så også tilføje majoritetsejer til visitkortet.Familiefirmaet tæller foruden Harald Nyborg også Jem & Fix, lavpriskæden Hi Five, Daells Bolighus og Protræ samt investeringer i flere andre virksomheder,
En lang og hård vej
“Jeg synes, det er svært at sætte ord på mit forhold til min far. Det var ikke et helt uanstrengt forhold.
Når han sidder og fortæller i sit hjem i den gamle, hvide Frederiksberg villa, så virker han glad og tilfreds og travl.
I entreen er der fyldt op med klapvogne, sko og børnecykler, hvilket vidner om, at han har taget hul på en ny etape af sit liv som familiefar.
Men nu er livet som rock musiker lagt lidt på hylden.For fire år siden blev han gift med Tine Marie Andersen, som nu hedder Daell, og sammen har de en datter på tre år. Og med endnu et barn på vej, er tiden knap.
“Jeg har ikke nogen fritid, og den frie tid, jeg har, den bruger jeg på mit arbejde, min familie og på Cannonball ,” siger han.Cannonball er hans rockfestival. Den vil han rigtig gerne tale om, og den vender vi tilbage til.
Fik en slem depression
For forholdet til faren fylder også. Erling Daells vej ind i familiekoncernen var alt andet end let.
Han har fortalt om det mange gange før, og den korte version er, at han endte med en slem depression og ar på sjælen tilbage i 2006-2007.Den lidt længere version er, at han, efter at have læst erhvervsøkonomi på RUC samt en HA og HD på Handelshøjskolen i 90’erne, blev kastet ud i en tjans som projektleder med at opstarte Harald Nyborg i Sverige.
Men det blev ikke, som han havde forestillet sig. Hans beslutninger blev konstant underkendt af ledelsen, og han endte med at løbe panden mod en mur så mange gange, at han gik helt ned.
Han blev udsat for ‘management by fear’, af et par af topcheferne, husker han.“Jeg brændte helt sammen og fik en depression, og det kom oven i, at mit daværende ægteskab på det tidspunkt gik skævt.
Så de der 2006-2007 stykker var et mareridt og et helvede,” siger han.
Skulle have negativ særbehandling
En topdirektør i koncernen indrømmede efterfølgende, at det var Kurt Daell, der havde bedt ham give sønnen negativ særbehandling. Klandrer du din far for, at du gik ned?“Jeg synes, han var medskyldig i det. Det synes jeg i den grad.
Jeg er med på, at han ville have, jeg skulle få hår på brystet, men jeg synes jo ikke, at det er at give hår på brystet at få skabt nogle rammer, som leder til en depression,“ siger Erling Daell og tilføjer, at hans far dog aldrig indrømmede at stå bag.
Blev i koncernen
Men selv om Erling Daell måtte ned og bide i græsset, så er det alligevel ham, der sidder for bordenden i familiens koncern i dag. For han har altid haft en interesse for virksomheden, som siden hans barndom fyldte meget i hjemmet.
Dengang var det især familiens landskendte varehus Daells Varehus, der blev snakket om.
Kurt Daell, der som barn blev sendt til Danmark fra Østrig efter anden verdenskrig som et såkaldt ‘wienerbarn’, endte ved et tilfælde med at blive adopteret af enken til en af ejerne af Daells Varehus.
Men familien Daell var stor, og uenighederne var mange. Og familiestridighederne førte til, at varehuset i sidste ende måtte lukke i 90’erne.
Sideløbende købte Kurt Daell i 1983 Harald Nyborg, som siden er blomstret til en kæmpe koncern. Det er primært den forretning, og siden hen også Jem & Fix, der er årsag til familiens velstand i dag.
Familien Daell var sidste år nummer 22 på listen over Danmarks 100 rigeste med en formue opgjort til 9,9 milliarder kroner.
De mange samtaler hen over middagsbordet om familievirksomhederne gjorde, at det blev naturligt for Erling Daell, at det var den vej, han også gerne ville selv gå.
Drømmen om rock
Han havde dog også en anden interesse. Siden barndommen har han haft en stor passion for musik og sang og har været med i Det Danske Drengekor.
Mange husker måske også de mange artikler om Erling Daell, der gav den gas som forsanger i rockbandet The Bullhounds i 10’erne.
I dag får Erling Daell dog sit musikfix af sin årlige musikfestival Cannonball, som i marts løb af stablen for fjerde gang. Og for tredje år i træk var det i KB-hallen.
I 2025 kom der 1.000 gæster.Han stiftede festivalen sammen med to venner, da han mente, der manglede ‘en hel rendyrket rockfestival’.
I dag er det kun ham og Frederik Schnoor, der står for festivalen.“Vi laver noget andet end de helt store artister. Vi er på niveauet lige under. Det er et kærlighedsprojekt.
Det er et passions projekt, og der er frihed til, at vi kan lave det præcis, som vi vil ” siger Erling Daell.
Han tilføjer dog, at han selvfølgelig på sigt også gerne ville have en festival med de helt store artister som Rolling Stones og Bruce Springsteen, men at det kræver en større hal, hvis projektet økonomisk skal kunne bære det.
Indtil videre understøtter han projektet økonomisk. For ham handler det dig lige så meget om at lave en festival, som han selv vil gå til. En ægte rockfestival, som han mener, der har manglet i Danmark.
Forholdet til faren
Erling Daell har tidligere fortalt, at musikken og The Bullhounds var det, som fik ham ud af depressionen og gav ham livsglæde igen efter nedturen i Jem & Fix.
Og selv om han ikke er enig i sin fars måde at gøre ham hårdfør på, så kan han dog i dag reflektere over sin fars handlinger – og også have lidt forståelse for, at hans far nok ‘bare’ forsøgte at ruste ham til opgaven.
“Vi kunne også være forretningsmæssigt uenige om nogle ting, hvor han til min frustration så sad med den bestemmende indflydelse, så derfor kunne der blive truffet beslutninger, som jeg var rygende uenig i, men jeg kunne ikke gøre noget ved det”“Men jeg tror bare, han har villet se, hvad jeg kunne.
Uden detailstyring. Men jeg savnede dialogen, og jeg ville gerne have haft en form for sparring fra ham.”.
Udgivelsen rummer både selve Top 100-ranglisten, portrætter af milliardærfamilierne, analyser af årets største vindere og tabere, nye navne på listen, kommunekort over hvor milliardærerne bor og driver virksomhed, samt interviews med bl.a. Mikael Goldschmidt og Niels Fennet. Derudover sætter magasinet fokus på temaer som kvindelige milliardærer, tech-formuer, family offices, generationsskifte og velgørenhed.
Årets overordnede resultat var usædvanligt: De 100 rigeste familiers samlede formue faldt fra 1.240 mia. kr. til 1.225 mia. kr. – et fald på 15 mia. kr. Det er kun anden gang på femten år, at gruppen samlet set er blevet “fattigere”. Mest markant var udviklingen i toppen:
De ti rigeste familier tabte samlet omkring 45 mia. kr., især trukket ned af fald hos Louis-Hansen-familien bag Coloplast, LEGO-familien Kirk Kristiansen og Danfoss-familien Clausen. Omvendt gik Bestseller-familien Holch Povlsen frem med 27 mia. kr., mens familien efter Lars Larsen øgede formuen med 13 mia. kr. LEGO-familien er dog fortsat klart Danmarks rigeste med over 350 mia. kr.
Magasinet viser også nye bevægelser i det danske rigmandslandskab. Seks nye milliardærfamilier er kommet på Top 100-listen, bl.a. familien Kristiansen/Detlefsen, Hans Christian Munck, Jeanette Rohde Christensen og Jacob Jelsing fra Gubra. Tre af årets største højdespringere er tech- eller biotech-relaterede, bl.a. Pharmacosmos, Nordic Bioscience og Trackman. Samtidig konstateres det, at der nu er tolv kvinder i toppen af de 100 rigeste familier – fordelt på ni familier – hvilket afspejler både generationsskifter og flere synlige kvindelige ejere.
Formuerne er ikke eksakte opgørelser, men redaktionens bedste skøn efter research i ejerforhold og regnskaber for mere end 1.600 selskaber. Udgangspunktet er, hvad aktiverne ville være værd i fri handel. Børsnoterede aktier værdiansættes til børskurs primo oktober 2025.
Unoterede selskaber værdiansættes ud fra 2024- eller 2024/25-resultater og multipler fra sammenlignelige børsnoterede selskaber – typisk EV/Sales, EV/EBITDA eller EV/EBIT. For ejendomsselskaber bruges som hovedregel regnskabernes dagsværdier.
Privat gæld, kunst, biler og private ejendomme uden sikker værdi indgår normalt ikke, og fondes formuer medregnes ikke. Derfor er listen bedst forstået som en kvalificeret bruttoopgørelse over familieformuer – ikke som et præcist kontoudtog.
Samlet tegner magasinet et billede af et rigmands-Danmark i stilstand på overfladen, men med store forskydninger underneden: industri- og handelsformuer presses af lavere multipler, mens biotech, digital teknologi, discount, klima og fødevaretrends skaber nye milliardærer. Link til sidse års magasin
Lær aktiemarkedet at kende – før du investerer for alvor
For mange nye investorer kan aktiemarkedet virke både tillokkende og uoverskueligt. Muligheden for at få pengene til at vokse er åbenlys, men det samme er risikoen for at begå de klassiske begynderfejl: at købe for dyrt, sælge i panik, følge tilfældige aktietips eller investere uden en klar strategi.
Derfor introducerer Økonomisk Ugebrev nu en begynderpakke, der først og fremmest skal hjælpe nye og uerfarne investorer med at lære markedet at kende. Målet er ikke, at man ukritisk skal kopiere andres investeringer, men at man gradvist opbygger sin egen forståelse af aktier, risiko, afkast og markedspsykologi.
Startpakken giver adgang til ØU Formue, ØU Life Science og ØU Trader i tre måneder. Her får man konkrete aktieanalyser, porteføljer, investeringsstrategi og løbende vurderinger fra erfarne analytikere og journalister. For en ny investor kan det fungere som et pædagogisk sikkerhedsnet: Man kan følge med i, hvordan professionelle tænker, hvilke nøgletal de lægger vægt på, og hvordan de vurderer både muligheder og risici.
Et vigtigt element er også, at læringen bliver konkret. I stedet for kun at læse generelle råd om aktier får abonnenten adgang til aktuelle analyser og handelsbeskeder om køb og salg via SMS og mail. Det gør det lettere at forstå sammenhængen mellem analyse, beslutning og handling. Samtidig kan PDF-aktieskolebogen “Tjen en million på aktier” bruges som grundbog for den, der ønsker at få begreberne på plads fra begyndelsen.
Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje viser, at en disciplineret og forsigtig investeringsstrategi kan skabe solide resultater. Sidste år gav porteføljen et afkast på 18 procent, og i år har den givet et afkast på ca. syv procentpoint bedre end Copenhagen Benchmark-indekset. Historiske afkast er naturligvis ingen garanti for fremtiden, men tallene illustrerer værdien af metode, tålmodighed og risikostyring.
Begynderpakken koster 299 kroner for de første tre måneder og slutter automatisk efter perioden. Den henvender sig til nye abonnenter, der ønsker en tryg og lærerig indgang til aktiemarkedet – med mulighed for at blive klogere, før de for alvor står på egne ben som investorer.
