Fra Danske Bank:
De gode nyheder om en COVID-19-vaccine har skabt håb om, at vi kan komme hurtigere tilbage til noget, der ligner en normal situation, end hidtil ventet. De kliniske fase 3 undersøgelser hos både hos Pfizer/BioNTech og Moderna har vist en meget høj effektivitet på 95 %, og hvis vaccinerne godkendes, kan de begynde at blive rullet ud i slutningen af december, jf. COVID-19 Update: Positive vaccine news from Pfizer and Moderna, 19.november.
Men i mellemtiden går USA og Europa en hård vinter i møde. Corona-smitten er nu igen på hastig fremmarch i USA, og indlæggelserne på hospital er steget til nye højder. Mange stater har igen indført restriktioner for at bremse smitten, og det går især ud over den økonomiske aktivitet i servicesektoren. I Europa har vi set en bedring, efter at der er iværksat nedlukninger igen, men der er bekymring for nye virusbølger, når folk samles til jul, og det bliver koldere. Vi kan derfor komme til at leve længe med begrænsningerne på, hvor mange der må samles, og de kortere åbningstider for barer og restauranter.
På den økonomiske front ser vi allerede tegn på, at aktiviteten bremser op. De såkaldte højfrekvente nøgletal peger på aftagende vækst i Europa, og nogle tillidsindikatorer er vendt. Vi venter en ny nedtur i 4. kvartal i år og 1. kvartal næste år i USA og Europa, før de går fremad igen fra 2. kvartal, hvor effekten af vaccinen og det varmere vejr kan betyde, at restriktionerne kan fjernes mere permanent. I næste uge får vi foreløbige PMI-tal for november både i USA og euroområdet, og her venter vi et fald i servicesektoren.
Der er opstået ny usikkerhed om EU’s genopretningsfond. Ungarn og Polen har nedlagt veto mod EU-budgettet og genopretningspakken pga. utilfredshed med ordningen, der kræver, at medlemslandene skal leve op til fælles værdier for retsstaten for at modtage EU-midler. Det tyske formandskab og andre EU-ledere har forgæves forsøgt at gyde olie på vandene. Vi tror ikke, at uenigheden vælter EU-budgettet og ‘Næste Generation EU’, og det er i alles interesse at finde et kompromis, da omkostningerne ved pandemien vokser, og Østeuropa er blandt de største modtagere af midler fra EU-pakken. Men kravet om, at EU-budgettet skal vedtages enstemmigt, giver risiko for, at midlerne, der skal udbetales fra 2021, forsinkes yderligere.
Tallene for industriproduktionen og detailsalget i Kina så stærke ud i oktober og understreger dermed, at opsvinget er robust. Men vi venter, at væksten snart vil miste momentum, når effekten af de økonomiske stimuli begynder at aftage i 1. kvartal, og eksporten rammes af en ny nedtur i USA og Europa de næste par kvartaler.
Brexit-forhandlingerne går nu ind i en afgørende fase, og parterne kæmper stadig for at nå til enighed. Men det er ikke usædvanligt, at der først bliver indgået en aftale i sidste minut, og vi ser stadig en chance på 60 % for, at det lykkes i år, jf. Brexit Monitor – Deal or no deal? Next two to three weeks are crucial, 12. november.
Aktiebilledet har været noget broget i denne uge, da opturen efter de gode nyheder om en vaccine svækkes af forværringen på corona-fronten i USA. Obligationsrenterne er faldet, da den økonomiske opbremsning på kort sigt kan udløse flere pengepolitiske lempelser. EUR/USD holder sig stadig i intervallet på 1,17 til 1,20, som vi har set det siden sommer.
I Danmark får vi på onsdag tal for, hvordan detailsalget har udviklet sig i oktober. Der er de seneste måneder sket en vis normalisering af detailsalget, som har været forhøjet siden maj, men med udbetalingen af de indefrosne feriepenge i begyndelsen af oktober vil vi formentlig se en ny markant stigning. Den historie understøttes af vores daglige forbrugstal (se f.eks. Spending Monitor, 11. november), som har vist, at det samlede forbrug var omkring 10 procent over 2019-niveau i de første uger af oktober, hvilket særligt var drevet af et øget forbrug i detailhandlen på især elektronik og tøj.
Yderligere har mange tilbragt efterårsferien hjemme i år, hvilket kan have givet et yderligere boost til handlen. I den anden retning kan det trække, at oktober-tallene de seneste år generelt
har været trukket ned af, at sæsonkorrektionen endnu ikke fanger den fulde effekt af Black Friday-udsalgene, som får mange til at udskyde køb fra oktober til november. Det vil dog næppe kunne stå mål med de andre positive effekter.
Fredag får vi erhvervenes konjunkturbarometre for november. De seneste måneder har meldingerne fra både industri, byggeri og detailhandel været ganske fornuftige, men de
vil givetvis være mærkede af de nyeste restriktioner, der først trådte i kraft efter indhentningen af data til oktober-barometrene. Det er dog fortsat ubetinget servicesektoren, der er hårdest ramt, og som disse restriktioner vil kunne mærkes mest hos, hvilket uden tvivl vil vise sig i de nye tal. Samlet set vil tallene formentlig vidne om, at den fremgang, vi så i løbet af sommeren, har mistet momentum, og at den resterende vej tilbage bliver betydeligt sværere med flere bump på vejen
