Svage jobtal godt nyt for aktiemarkederne
Fredagens meget svage amerikanske jobtal fra USA er både godt og dårligt for aktiemarkederne. På den ene side vil opfattelsen af en svagere amerikansk økonomi få den amerikanske centralbank til at være mere tilbageholdende med at sætte renten op. Fredag faldt den implicitte sandsynlighed for en renteforhøjelse ved næste FED møde den 15. juni fra 21 % til 4 %. Sandsynligheden for, at der overhovedet kommer en renteforhøjelse i år, faldt fra 82 % til 60 %. Og det vil det amerikanske aktiemarked reagere positivt på, hvis det sædvanlige mønster fastholdes. S&P 500 indeks ligger fortsat tæt på rekorden med fredagens lukkekurs lige under 2100. Vi tror fortsat, at det bliver vanskeligt at bryde op gennem den tidligere top i 2120. Men når eller hvis det sker, er der dømt aktierally på 10-15 % opad. Dette er et muligt og sandsynligt scenarie, hvis markedet fortsat mener, at centralbankernes tryllestøv i form af pengepolitiske lempelser skal give højere aktiekurser.
Men de svage jobtal er også dårligt nyt for europæiske aktier
De svage jobtal, sammen med andre ledende indikatorer, afspejler muligvis, at USA’s økonomi har det meget ringere end mange andre ledende indikatorer på det seneste har vist. En relativt svagere amerikansk økonomi i forhold til europæisk økonomi medfører et styrket Euro/USD-forhold, som allerede blev markant styrket fredag. Lige netop dette var grunden til et pres på europæiske aktier, fordi en styrket Euro betyder en svagere konkurrenceevne for europæiske virksomheder. Yderligere styrkelse af Euro de kommende uger kan presse europæiske aktier længere ned, også selvom de amerikanske aktier måske holder stand. Vigtige pejlemærker for europæiske – og danske – aktier er 10.100 for den tyske DAX Future, som var tæt på at falde fredag. Dernæst er 9.800 et vigtigt pejlemærke, og falder dette niveau, er der for alvor grund til agtpågivenhed.
Men aktieboblen kan udmærket godt vokse sig endnu større
En svagere amerikansk økonomi vil både lægge et indtjeningspres på amerikanske virksomheder og give negativ afsmitning på europæisk økonomi.
Det vil øge sandsynligheden for, at de seneste kvartalers overskudsfald i de store selskaber i S&P 500 indeks og Euro Stoxx 600 indeks fortsætter glidebanen. Med stigende aktiekurser, drevet af centralbankstimulanser, og faldende overskud, vil det betyde stigende værdiansættelser, målt på p/e-værdier, altså aktiepris pr. overskudskrone i selskaberne. Det er naturligvis ikke langtidsholdbart, men i første omgang vil det kun betyde, at aktieboblen vokser sig endnu større.
Genmab eneste vinder i denne uge blandt C20
Biotekselskabet Genmab steg hele 5 % i den forgangne uge, og aktien var dermed en klar vinder. Fire aktier klarede sig gennem ugen med omkring et nul, nemlig TDC, FLSmidth, GN Store Nord og Novo Nordisk, og resten af aktierne gav røde afkast. Bunden blev indtaget af to store defensive aktier, nemlig Coloplast og William Demant, hvilket umiddelbart er overraskende. Netop de defensive aktier plejer at holde godt stand i svage aktiemarkeder. Måske kan det være et forvarsel om, at investorerne ikke længere vil betale de meget høje værdiansættelser på de store danske defensive aktier. Hvis det er tilfældet, måske på grund af ønsket om at skrue ned for de dyreste aktier, kan der være et godt stykke nedad. Andre tabere var storbankerne, som også rammes af svagere udsigter for europæisk erhvervsliv i kølvandet på en styrket Euro. Generelt vurderer vi fortsat, at det ikke er tid for bankaktier.
17 % af analytikerne vurderer, at Mærsk topchef bør gå af
Økonomisk Ugebrev Finans/CFO bringer i søndagens udgave den årlige Direktørrating af 40 topchefer i de store børsnoterede selskaber. Der er i år sket store skift på ranglisten, og vi kan i år også afsløre en ny vinder. Et bemærkelsesværdigt stort fald på ranglisten rammer A.P. Møller-Mærsks topchef Niels Smedegaard Andersen, som nu ligger på en gennemsnitskarakter ”under middel”. Hertil kommer, at 17 % af analytikerne, som har bedømt topdirektørerne, mener, at han bør træde tilbage og overlade topposten til en anden. Analytikerne peger på blandt andet usikkerhed om den strategiske retning og tvivlsomme investeringer over en årrække som grunde til deres bedømmelse.
