Regimeskifte kan give store plusser på aktiemarkedet
Den overraskende valgsejr til Trump gav umiddelbart anledning til en voldsom nedtur på aktiemarkederne, præcis som de fleste professionelle analytikere og finanshuse havde spået. De havde ikke forventet det dramatiske regimeskifte i verdens største økonomi, så det skulle de lige kapere, og den første reaktion blev altså panik. Det gik imidlertid ret hurtigt, før det første chok var overvurderet, og hvor særligt tre stærke drivkræfter trak op i aktiemarkedet, og især i de mere konjunkturfølsomme aktier.
For det første vil udsigten til generel økonomisk og finansiel usikkerhed om, hvad der ligger forude fra Trumps hånd, betyde at de meget høje forventninger til en amerikansk renteforhøjelse til december er skruet noget ned. Den seneste tid har det ligget som en tung dyne over aktiemarkedet, at der var stor sandsynlighed for en renteforhøjelse allerede til december. Disse forventninger kan blive yderligere nedtonet.
For det andet er der grund til at tro, at Trump vil træde stærkt på speederen, når det gælder finanspolitiske lempelser, da han både har lovet skattelettelser og investering i infrastrukturprojekter. I bedste fald kan ny fremgang i amerikansk økonomi være med til at række væksten frem i Europa og andre steder. Under alle omstændigheder er der brug for nye boller på suppen, efter politikernes og centralbankernes nyttesløse ørkenvandring efter finanskrisen med at genskabe reel økonomisk vækst.
For det tredje har det allerede beroliget de finansielle markeder en del, at Trump efter sin valgsejr har skruet en del ned for sin bully facon. Under valgkampen har han ført sig frem som en afstumpet mandschauvinist, men det kan vise sig at være hans måde at kapre stemmer fra den amerikanske arbejderklasse og lavindkomstgrupperne. Har Trump alene forsøgt at tale deres sprog med deres synspunkter for på populistisk vis at vinde deres stemmer? Man kan håbe på, at Trump nu viser sig være mere diplomatisk, afdæmpet og reflekterende. Han har allerede vist gode indikationer i den retning, og det har de finansielle markeder reageret positivt på.
Langt stærkere beslutningskraft i det amerikanske politiske system
Uanset om man kan lide Trump eller ej, så står det nu krystalklart, at Trump og republikanerne har en historisk mulighed for at udvise handlekraft og at gøre noget godt for hele den amerikanske befolkning. Trump vandt ikke, men Hillary tabte – som en folkelig protestbevægelse mod den politiske elite i Washington, som sammen med finansmastodonterne har skabt markant øget ulighed i det amerikanske samfund, og sendt millioner af amerikanere tæt på fattigdomsgrænsen.
Lige siden finanskrisen har centralbankerne sendt tusindvis af milliarder ud som stimulanser, men det har kun skabt meget afmålt økonomisk vækst, men til gengæld begunstiget dem, der havde penge til finansielle investeringer ved at skabe bobler på både obligationsmarkedet og aktiemarkedet. Nu har den brede amerikanske befolkning sagt stop til elitens tag-selv-bord. Og hvis republikanerne kender deres besøgelsestid, og hvis de udnytter muligheden for at stemme radikale ændringer i det amerikanske samfund igennem, så ligger der store omvæltninger forude.
Med flertal i både senatet og repræsentanternes hus skal Trump selvfølgelig blive enige med de republikanske medlemmer af de to kamre. Vi tror, at der kan komme noget godt ud af det, fordi næsten al forandring herfra bør blive til det bedre – tror vi. Den demografiske udvikling er mod det republikanske parti, som virkelig skal oppe sig, for at slå demokraterne ved et mere almindeligt præsidentvalg.
Er verden blevet et mere sikkert sted?
Ja, det tror vi faktisk. Det er helt sikkert, at Putin ikke er nogen engel, men NATO anført af USA har også ført an i en unødig konfronterende tone over Rusland det seneste år, hvor retorikken endda er blevet undsagt af den tyske udenrigsminister. Den danske regering har som sædvanlig opført sig som en lydstat til USA, og Danmark skal selvfølgelig anvende milliarder mere på militær end tidligere, lyder meldingen.
Man kan håbe på, at Trump vil forsøge sig en mere forsonende tone med Rusland, selvfølgelig uden at lægge sig ned. Men NATO-toppens tilsyneladende ønske om at spille med musklerne, synes vi i den grad er uhyggeligt. Noget tyder på, at NATO ligesom nationale regeringen i hele den vestlige verden, er ved at bevæge sig længere og længere væk fra befolkningernes ønsker. Det ville være godt, hvis parterne kunne bilægge kampen om verdensherredømmet, selvom det nok er en naiv tanke, da ”krigsspillet” er deres eksistensberettigelse.
