Kære læser
Det ser nu ud til, at den længe ventede åbning af Hormuz strædet for alvor vil slippe skibstrafikken fri lørdag. I skrivende stund lørdag morgen var de første tankskibe tydeligvis på vej gennem strædet, ifølge marinetraffic.com. Men tjek selv efter.
Fredag eftermiddag kom meldingen fra Trump og det iranske styre om, at de var blevet enige om en aftale, som blandt andet åbner strædet, og hvor Iran efter alt at dømme afleverer sit berigede uran til USA.
Oliepriserne er igen faldet en del til omkring 85-90 USD. Men der er fortsat lang vej til prislejet før Iran-krigen. Futureprisen på olie til levering om et år ligger på 71 USD og til levering om to år på 68 USD, altså næsten en normalisering.
Er vi så bare tilbage til før krigsudbruddet i Iran? Næppe. Vi har to observationer omkring aktiemarkedet og makroøkonomien.
For det første er aktiemarkederne de seneste uger steget usædvanligt hurtigt. Markedet har sikkert fortsat et opadgående momentum, fordi de store investorer nu er skiftet til risk-on. Men det voldsomme aktierally virker som overophedning, og på den korte bane synes markederne overkøbte. En kortsigtet korrektion vil være sund for markedet, så vi ikke drøner lige ind i en boblelignende situation.
Den seneste optur er drevet af bedre fundamentale forhold, altså faldende oliepriser, som jo er positivt for både inflation, renter og økonomisk vækst. Markedet er også løftet af tekniske og positionsmæssige faktorer. Markedet kan altså let gå højere, fordi mange investorer endnu ikke er fuldt positioneret til en fortsat optur.
Den seneste elleve dages stigning i S&P Future på 11 pct. er blandt de hurtigste i moderne markedshistorie og kun overgået af få historiske episoder. Pointen er, at stigningstakten i sig selv er blevet så ekstrem, at markedet kortsigtet er sårbart.
Vi ser altså risiko for et kortsigtet tilbageslag. Men det betyder ikke, at vi i porteføljerne skruer ned for risikoen. I Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje vil vi i stedet undlade at skrue op for risikoen lige nu, men afvente et eventuelt tilbagefald.
Vi bemærker, at S&P Future allerede har givet et nyt aktierallysignal. Fredag lukkede S&P Future i en ny all time high. Se kursgraf på ugebrev.dk. Det europæiske aktiemarked halter lidt bagefter: Den ledende tyske DAF Future er fortsat 3 pct. fra den historiske top.
I Porteføljen er vi næsten fuldt investeret, men vi overvejer at udskifte nogle af de defensive papirer med mere vækstorienterede selskaber, samt ETF-er i råvarer/metaller. Vi forventer, at der vil komme en sektorrotation ud af de defensive papirer, value og rentefølsomme papirer og ind i vækst og de dyrere tech-aktier, samt mid- og small cap. Læs mere i artiklen om sektortendenser.
I Økonomisk Ugebrevs Porteføljer er årsafkastet aktuelt 6,6 pct. for den Forsigtige Portefølje og 4,1 pct. i den Kortsigtede Portefølje – i forhold til Copenhagen Benchmark indeks på 2 pct. og C25 indeks på minus 2,1pct.
For det andet kigger vi nu fundamentalt efter to ting: De højere oliepriser kommer med stor sikkerhed til at sætte sig i inflationen i løbet af de kommende måneder. Det tager tid for højere energipriser at sætte sig gennem systemet. Eksempelvis er gødning til landbruget, som er en energikrævende produktionsproces, steget markant i pris. Det kan meget vel senere sætte sig i fødevarepriserne.
Samme priseffekter vil ske for andre energiafhængige forbrugsvarer. Derfor er det endnu ikke en done-deal, at centralbankerne vil nedsætte de korte renter.
Og så rammer vi snart ind i regnskabssæsonen for 1. kvartalsregnskaber. Kommer der skuffelser her, vil det påvirke markedet negativt. Analytikerne venter stort set uændrede overskud i de store europæiske Stoxx600-selskaber (excl. energi), som også omfatter de danske C25-selskaber. Forventningerne er overskudsfremgang i finans og i tech. Til gengæld ventes tilbagegang i industri, health care og forbrugsaktier.
Generelt står de danske C25-selskaber foran en svag regnskabssæson. Vi går de dybden med forventningerne til de enkelte C25-selskaber i de kommende udgaver af ØU Formue og ØU Ledelse.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør






