Det er altid bekymrende, når private investorer efter flere års stigende aktiemarkeder endelig bliver overbeviste om, at ”nu” skal der købes aktier med arme og ben. Og når bankernes aktiefolk samtidig kappes om at understøtte den positive historie, for at få økonomisk del i investorernes euforiske købelyst. Læs her hvad de underliggende indikatorer viser.
De fleste professionelle aktiestrateger, som er uafhængige, kan godt se, at elastikken er spændt lige lovlig hårdt ud, og at det er vanskeligt at se, hvordan aktiefesten kan fortsætte ret meget længere. Økonomisk Ugebrev har samlet synspunkter og analyser fra internationale finanshuse og kommentatorer, som plejer at være gode til at dybdeanalyse udviklingen på finansmarkederne, og som ikke ukritisk har salgshatten på, fordi de har en salgsafdeling, der forventer en positiv historie fra dem. Konklusionen er grundlæggende, at der kan være to forklaringer på, at aktiemarkederne fortsætter med at stige, på trods af historisk høje værdiansættelser og en meget afdæmpet overskudsudvikling i de børsnoterede selskaber.
Første forklaring er, at investorernes befinder sig i den fase i en langsigtet cyklus, som kaldes euforifasen, som typisk indfinder sig lige før større tilbagefald rammer aktiemarkedet.
Anden forklaring er, at vi står foran en buldrende økonomisk højkonjunktur, som aktiemarkederne allerede er begyndt at indarbejde i værdiansættelserne. Aktiemarkederne er ofte 6-9 måneder foran den økonomisk virkelighed, vi kan aflæse i de faktuelle økonomiske nøgletal.
Vores gennemgang af analytikernes vurderinger bygger stort set kun på de signaler, aktiemarkedet selv sender os, og på faktiske makroøkonomiske data. Vi har et stykke tid bemærket, at mange hjemlige økonomer har dømt ”globalt økonomisk opsving” på grund af særdeles positive ledende økonomiske tillidsindikatorer for erhvervslivet. Meldinger fra flere udenlandske finanshuse og centralbanker lyder dog, at man nok lige skal spise brød til, fordi tillidsindikatorerne måske nok giver en retning på økonomien, men sjældent rammer styrken op eller ned.
Faktisk er det påfaldende, at gabet mellem de ”bløde” tillidsmålinger og de ”hårde” makroøkonomiske data de seneste måneder har vokset sig større og større. Mens de bløde tillidsindikatorer er kørt næsten lodret opad, har de hårde makrodata faktisk ligget næsten stille. Eksempelvis konstaterer Morgan Stanley i en ny analyse , at de hårde data indikerer en BNP vækst i 1. kvartal i USA på 1,0 procent, mens de bløde indikatorer forudser en BNP vækst på tre procent. Udviklingen bekræftes også af denne grafik fra Nomura .
Morgan Stanley har sammenholdt BNP indikatorer for New York FED, som indeholder bløde data, med en tilsvarende BNP-indikator fra Atlanta FED , der kun er baseret på hårde data. Samtidig viser historien, at der ind imellem indtræffer perioder, hvor meget positive bløde data slet ikke kommer til at gå i opfyldelse, simpelthen fordi de alene har været baseret på tro og håb.
Bristede forhåbningerne til Trumpnomics
Netop denne tegning virker oplagt i den aktuelle verden, hvor aktiemarkederne – og tilliden til ny økonomisk fremdrift – har foldet sig ud i fuldt flor efter valget af Trump den 8. november. Problemet er altså, at hårde makroøkonomiske data ikke er fulgt med op. Og nu begynder både analytikere og erhvervslivet at tvivle på, hvad Trump kan udrette, blandt andet i relation til skattelettelser og infrastrukturinvesteringer, efter nederlaget i kongressen. Meget tyder altså på, at de seneste måneders eufori på både aktiemarkederne – og de bløde tillidsdata – har været baseret på forhåbninger til Trumpnomics. I bedste fald er de vigtige politiske beslutninger udskudt på ubestemt tid, i værste fald vil en del af republikanske medlemmer af Kongressen formå enten at stoppe projektet eller minimere det voldsomt.
Det får os til at rette blikket mod andre indikatorer, der siger noget om stemningen og risikovilligheden på de finansielle markeder. Der er ingen tvivl om, at de professionelle investorer har strakt deres risikoappetit meget langt, og også til historiske yderpunkter, viser denne risk appetite indikator fra Goldman Sachs.
Meget tyder samtidig på, at investorerne har været i ”risk-on mode” det seneste halvandet år, men at risikovilligheden nu synes at være toppet. Et anerkendt mål for investorrisikovillighed på aktiemarkedet er det såkaldte Confidence index, som siger noget om investorers villighed til at betale mere for aktier i forhold til obligationer. Dette indeks, som historisk er toppet kort tid før negative korrektioner på aktiemarkedet, viser nu tydelige tegn på en topformation efter næsten halvanden års ubrudt stigning.
