Orientering:
Økonomisk Ugebrevs børsnoterede investeringsfond, ØU Invest Balance, er steget 18 procent siden starten af oktober.
Afkastet år-til-dato er nu minus 13 procent, lidt bedre end det danske aktieindeks.
den mørkeblå linje er ØU Invest balance. Den lyseblå er det danske C25 indeks.
Med de seneste bedre end forventede inflationstal er markedets forventninger til det fremtidige antal renteforhøjelser betydeligt nedtonet.
Det betyder også, at recessionsfrygten, fremmet af alt for hårde rentestramninger, vil blive nedtonet.
Vi forventer, at de seneste data vil løfte aktierne yderligere de næste måneder. Særligt med plusser til de danske kvalitetsaktier, som er blevet sat meget ned i kurs, og hvoraf flere af dem de seneste uger har leveret solide Q3-regnskaber.
Fondens porteføljerådgiver er Morten W. Langer. Administrationsselskab er Fundmarket.
Fonden kan handles gennem Nordnet, saxobank og bankernes netbanker.