Boganmeldelse: Donald Trump har længe været i gang med at opbygge en vestlig anti-kinesisk alliance, der skal bekæmpe den stærke kinesiske fremgang. Bogen ”The China Question – a Rising Power” skrevet af 36 anerkendte Kina-forskere især fra USA tegner et mere nuanceret billedet af den geopolitiske magtkamp. Skal virksomheder bøje sig for USA og holde sig væk fra Kina? Skal regeringer sige nej til kinesiske investeringer? Eller skal de erkende, at vi står overfor en magt, der bliver større end USA? Journalist Hugo Gaarden, selv tidligere bosiddende i Kina, anmelder bogen.
Bogen ”The China Question – a Rising Power” kommer sjældent grundigt rundt om næsten alle væsentlige aspekter om Kina og landets stigende geopolitiske betydning. Bogen er letlæselig opbygget med korte artikler, som 36 Kina-eksperter fra primært amerikanske universiteter har skrevet.
Det er slående, at bogen indledes med et par kapitler om kommunistpartiets betydning, for det er netop kommunistpartiet, som den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, har kørt meget på her i sommer, hvor han har forsøgt at etablere en ny vestlig anti-kinesisk alliance. Alliancen handler slet ikke kun om at udelukke techgiganten Huawei fra de vestlige lande.
Den tager sigte på at standse den kinesiske vækst og internationale fremtrængen, især indenfor højteknologi, og hér skal erhvervslivet være en spydspids – og ikke traditionelt militær, som i ”gamle dage”. Kommunistpartiet er kernen, men det er slet ikke dét udyr, som mange i Vesten fremmaler, især fremmet af Pompeo og præsident Donald Trump.
Et par skribenter beskæftiger sig selvfølgelig med, om kommunistpartiet kan betragtes som legitimt. Det er jo ikke valgt af hele befolkningen. Men det er netop hele idéen med det kommunistiske styre, som ikke har meget med kommunisme at gøre, og som tillader kapitalisme, konkurrence og aktionærånd for fuld udblæsning.
Partiet er en overordnet instans, der skal sikre en kraftig udvikling, som økonomisk set gavner alle – om end mest de rige – og som ikke blæses omkuld af kriser og populisme og en Donald Trump. Fængslingen af en topleder, Bo Xilai, for nogle år siden, skyldtes netop, at han forsøgte at blive præsident med en vestlig kampagne, men uden om det etablerede system.
Det topstyrede samfund kan sammenlignes med ledelsen i en vestlig multinational koncern. Vi kan ikke i dag konstatere, om det bevares de næste årtier, men en stærk og fagligt kompetent ledelse har i hvert fald været forudsætningen for den udvikling, ingen i Vesten troede mulig for 30-40 år siden, og som i dag giver alle vestlige virksomheder benhård konkurrence.
Hvordan kan Huawei på bare 33 år udvikle sig til verdens største teleudstyrskoncern, som udkonkurrerer de vestlige selskaber? Det skyldes ikke kun statslig opbakning. Nu kræver Googles grundlægger, at den amerikanske stat skal hjælpe. Ellers kan man ikke klare konkurrencen fra kinesiske internetselskaber.
Det er kombinationen af en stærk topledelse og en fri markedsøkonomi, hvor ingen af de to elementer får lov til at få overtaget, der er årsagen til den kinesisk fremmarch. Mange vestlige politiske ledere med kendskab til Kina har drømt om, at de vestlige lande kunne lave lige så langsigtede og stabile beslutninger, som kineserne kan.
Et af afsnittene beskriver, hvordan Kina gennem syv politikker eller ”kilder” har skabt den høje vækst – en vækst, som tog sigte på at give enhver familie et bedre perspektiv med fremgang og god uddannelse for børnene, en gennemgribende urbanisering og muligheden for at udvikle globale mastodonter på no-time.
Væksttempoet kan ikke holdes på de historiske ti procent årligt. Men selv fem procent er nok til at bringe Kina foran USA om få år og skabe et mere højtudviklet og moderniseret samfund end de vestlige. Det giver vestlige virksomheder enorme muligheder, hvis de forstår det.
Det er et selvbevidst Kina, der genrejser sig. Det belyses f.eks. i et indlæg om det juridiske system, der bestemt ikke ligner vestlig ret. Magten tæller mere end loven, og det bliver ikke ændret i en overskuelig fremtid, for det vedrører kernen i den kinesisk magt.
Men der hersker ikke lovløshed, for Kina har kulturelt og på alle områder udviklet sig anderledes end Vesten. Vil man forstå Kina, er disse perspektiver afgørende. Der er et autoritært styre, men det er baseret på et system med historiske rødder og ikke vilkårlighed, og intellektuelle spiller en overraskende stor rolle.
The China Questions – Critical Insights into a Rising Power, redigeret af Jennifer Rudolph og Michael Szonyi, Harvard, 337 sider, 179 kr. (Politikens Boghal).
