I Danmark er det en norm, at man er diskret med sin løn. Men i den seneste tid har man set en række sygeplejersker, der offentliggør deres lønseddel for at bevise, at den gennemsnitlige månedsløn på godt 40.000 kr. på en eller anden måde er en fejl. En af disse lønsedler er offentliggjort gennem TV2 Fyn.
Opslaget med artiklen på facebook er i skrivende stund kommenteret hele 5600 gange. Denne store interesse for sygeplejerskernes løn fortæller en historie om, at noget stort er på spil. Det handler ikke bare om en simpel lønregulering, men om at goder og pligter skal omfordeles efter, hvordan samfundet ser ud anno 2021. Det er en proces, der vil efterlade både vindere og tabere.
Sygeplejersker er en populær faggruppe, hvis arbejde det er nemt at forstå vigtigheden af. Dertil kommer, at de er i centrum for nogle af tidens store dagsordner. De er standardeksemplet på det, som i højtidelige stunder (eller op til valgkampe) beskrives som velfærdsstatens kernetropper, eller endda velfærdens helte, og samtidig på manges opfattelse af, at kvindefag er dårligere lønnede, end mandefag er.
Ser man på sammenlignelige lønninger i den offentlige sektor, som DR har gjort, kan man sagtens argumentere for, at sygeplejersker er bagud. Men man kan også argumentere imod det, og i særdeleshed er det oplagt, at sygeplejersker under ingen omstændigheder er de hårdest ramte af rigide overenskomster og lønsystemer i den offentlige sektor.
De sygeplejersker, der fremlægger lønsedler, synes dog ikke at navigere efter lønstatikker, men efter den politiske retorik. I hvert fald kan man se dem argumentere for, at de burde have fuld løn for nedsat tid, at pensionsopsparingen ikke skal tælles med, og at gennemsnitslønnen bare er borgerlig propaganda, selv om enhver på under et minut kan slå den op i sygeplejerådets eget lønbarometer. Den slags argumenter er naturligvis en rød klud for de mange, der har dårligere løn- og arbejdsvilkår. Der er virkelig en fagforening, der har sovet i timen, når den ikke har forklaret sine medlemmer, hvordan deres lønninger er sammensat.
Men det er også medierne, der har sovet i timen, når de ukritisk har videreformidlet retorikken fra egennyttige politikere. Nu møder denne retorik i stedet virkeligheden på den hårde måde, og sygeplejerskerne kan meget vel blive de store tabere, fordi de nok ikke får den store regulering alligevel og samtidig tærer på deres popularitet. Det er det, man kan følge i de mange kommentarer til TV2 Fyns opslag. De fleste ser ud til at være fra vrede danskere, der ville ønske, at de tjente lige så meget som en sygeplejerske.
Den vigtige skepsis
Frede Vestergaard fra Weekendavisen er en af de få klimaskeptikere i dansk presse. Så sent som i sidste uge præsenterede han over en helside et interview med Steven E. Koonin, amerikansk professor i teoretisk fysik, der i en ny bog har argumenteret for, at der ikke er dokumentet menneskeskabte klimaforandringer i noget betydeligt niveau. Koonin hæfter sig bl.a. ved, at der mange er faktorer, man simpelthen ikke kender, og som man derfor bare gætter sig til. Det gør, mener han, klimamodellerne ubrugelige på det lange sigt. Modargumenter kan findes i f.eks. Scientific American.
Diskussionen er på mange måder forældet. Nu bliver enorme kapitalstrømme tilført den grønne omstilling, så den kommer, uanset om den er nødvendig eller ej.
Når diskussionen alligevel er interessant, skyldes det en erfaring fra coronakrisen. Det startede godt med, at man ville flade smittekurven ud, så man vandt lidt tid til at finde på behandlinger, og så hospitalerne ikke blev overbelastede. Umærkeligt, men hurtigt, blev det i stedet til, at det er politik, og kun politik, der bestemmer smittekurverne, og dette i en så absurd grad, at SSI end ikke regner årstidsvariationer med i sine modeller.
Klimadebatten er foregået over adskillige årtier, men man bemærker, at forløbet har været det samme – fra de første tanker om, at det måske var en god idé at finde andre energikilder, til nutidens dogme om, at det er politiske beslutninger alene, der afgør, om det bliver x grader varmere eller koldere om 100 år.
At konklusionen om corona er uvidenskabelig er ikke ensbetydende med, at konklusionen om klima også er det. Denne klummeskriver kan ikke vurdere det. Men der er al mulig grund til at være på vagt over for en socialkonstruktivistisk tidsånd, hvor alt, hvad der sker, i stedet tillægges bevidste handlinger fra menneskers side. Selv om videnskaben formelt tages i ed, er det reelt en tilbagevenden til tankegangen fra før oplysningstiden. Det er et uhyggeligt perspektiv, og derfor skal man blive ved med at stille spørgsmål til grundlaget for tidens store dagsordner. Også selv om man selv støtter dem.
Sten Thorup Kristensen
