Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

AaB: Outsideren med det store potentiale

Bruno Japp

fredag 12. januar 2024 kl. 11:55

AaB satser butikken med millioner på spil

For børsnoterede AaB blev 2023 det værste år i mands minde. Efter næsten fire årtier i Superligaen skete det utænkelige: AaB rykkede ned. Det kunne i værste fald have kostet selskabet livet, men med ny kapital – og ikke mindst nye kræfter på lederposterne – kan det også blive starten på noget nyt og spændende.

En plads i Superligaen burde være en selvfølge for en klub som AaB med en stolt historisk baggrund og et af landets stærkeste tilskuergrundlag, men virkeligheden stemmer ikke altid med teorien. Og efter næsten fire årtier i Superligaen har AaB nu skiftet TV-kampe med +10.000 tilskuere mod FC København, Brøndby og AGF ud med kampe i Nordic-Bet Ligaen mod Hillerød, Vendsyssel FF og HB Køge. Til den sidste kamp i 2023 kom der 1765 tilskuere i Køge, og det rækker ikke langt, når udgifterne til et potentielt Superligahold skal betales.

De økonomiske konsekvenser af nedrykningen vurderede klubbens ledelse da også prompte til et minus på 25 mio. kr., som klubbens forventninger til årets resultat derfor blev nedjusteret med.

Ledelsens negative forventninger har foreløbig holdt stik. Efter første halvdel af 2023 havde AaB et underskud på over 20 mio. kr., og trods indtægter fra spillersalg lyder seneste udmelding på et forventet underskud i størrelsesordenen 25-35 mio. kr.

Det lyder som om, historien blot gentager sig for AaB, som har trukket deres trofaste fans gennem en lang lidelseshistorie de seneste mange år. Klubbens overordnede strategi har svinget som vinden blæser, og hver gang har det kostet penge.

Svingdørspolitikken for både strategi og ledere har resulteret i et tab på langt over 100 mio. kr. for investorerne, og til sidst kæntrede båden både sportsligt og økonomisk med nedrykningen.

Men er overskriften så bare et nytårsløfte uden forbindelse med virkeligheden? Kendsgerningen er jo, at AaB spiller i den næstbedste række, og at klubben kommer ud af regnskabsåret 2023 med endnu et massivt millionunderskud.

Der er ikke tvivl om, at sportslig og økonomisk succes for AaB i 2024 hører til på hylden med de mere usikre tilbud. Men når vi alligevel nævner AaB som en joker blandt fodboldaktierne i år, så skyldes det, at nogle forhold er anderledes end tidligere.

Når et selskabs økonomi har været et bundløst hul længe nok, nås grænsen for selv den største velvilje og lokalentusiasme. Og på et tidspunkt må ledelsen også erkende, at det ikke nytter noget at gøre som man plejer. Resultatet er, at AaB nu er delvist tyskejet efter SSE22 i marts 2023 købte sig ind i klubben.

Udover den nødvendige kapitaltilførsel tilfører det også AaB’s ledelse sportslig og ledelsesmæssig kompetence på et helt andet niveau, end man hidtil har hentet ved at forfremme tidligere førsteholdsspillere til direktionsgangen.

Der sker næppe sportslige eller økonomiske mirakler på kort sigt, og i første omgang bør økonomisk overlevelse være målsætningen. Men det bør ikke overses, at AaB’s øverste ledelse denne gang har valgt at gå nye veje. Det kan blive starten på den succes, som AaB har potentialet til at få igen.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs 39,4

Kortsigtet (< 3 mdr.) Hold

Langsigtet (12 mdr.) Kursmål N/A

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Aab - aktuelle signaler

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank