Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Kultur

FCK reducerede Parkens 2026-forventninger 46 pct.

Bruno Japp

fredag 05. juni 2026 kl. 11:40

Jacob Lauesen – Parken Sport & Entertainment
Jacob Lauesen – Parken Sport & Entertainment

Fodboldsæsonen 2025/26 var en fiasko for FC København, som endte med at bruge anden halvdel af sæsonen i nedrykningslutspillet, mens seks andre klubber spillede om mesterskabet. Det ramte moderselskabet Parken Sport & Entertainments økonomiske forventninger til 2026 hårdt.

Den miserable sæson kunne delvist være reddet af en sejr i pokalfinalen, men det lykkedes heller ikke.

Efter fem finalesejre i træk tabte FC København (FCK) 0-1 til FC Midtjylland, og efter nederlaget nedjusterede FCKs moderselskab Parken Sport & Entertainment (PSE) forventningerne til 2026 markant.

Den forventede omsætning blev reduceret med 100 mio. kr. til 1700-1800 mio. kr. og resultatet før skat med 85 mio. kr. til 75-125 mio. kr. Heraf kan vi udlede, at 40-53 pct. af PSE’s resultat før skat forventedes at komme fra FCKs internationale kampe.

FCKs svage sportslige sæson har derfor haft betydelige negative konsekvenser for indtjeningen i PSE:

Først forsvandt muligheden for at komme med i den meget profitable Champions League, da FCK endte i Superligaens nedrykningsslutspil. Derefter forsvandt muligheden for at komme med i den mindre Europa League, da man tabte pokalfinalen.

Det efterlod kvalifikation og deltagelse i Conference Leagues ligafase som en sidste mulighed for internationale kampe, og det specificeres da også som en forudsætning i PSE’s nedjusterede forventninger den 14. maj.

FCKs (og PSE’s) sidste halmstrå i jagten på økonomisk givtige internationale kampe skyldes den besynderlige kamp mellem en klub fra nedrykningsslutspillet og en klub fra mesterskabsspillet om muligheden for at komme med i Conference League.

Man skal lede længe for at finde en turnering, hvor en nedrykningskandidat med en sejr i en ekstra kamp får mulighed for at repræsentere Danmark i internationale kampe, mens nr. 5 og 6 fra mesterskabsslutspillet bliver sendt på sommerferie.

Men FCK greb muligheden og med en 3-1 sejr på udebane mod Brøndby opfyldte klubben første del af den forudsætning, som PSE’s nedjustering den 14. maj byggede på.

FCKs og PSE er dog ikke helt i mål endnu. De nye helårsforventninger fra PSE bygger nemlig på FCKs deltagelse i League Phase i Conference League, og sejren over Brøndby sender kun FCK ind i Conference Leagues 2. kvalifikationsrunde. Derefter kommer først 3. kvalifikationsrunde og til sidst et play-off.

FCK skal altså spille i alt seks kampe på tre stigende niveauer for at komme i den ligafase, som er forudsætningen for PSE’s seneste helårsforventning.

De sportslige præstationer betegnes i onsdagens 1. kvartalsregnskab som ”meget utilfredsstillende”, og resultatet i Conference League kan næppe gøre en afgørende forskel.

Vi sænker kursmålet en smule fra 184 til 174, og konstaterer, at investorerne de seneste to måneder har placeret PSE stabilt i kursintervallet 170-186.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs      188,50

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.)          Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr.)   174,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Parken - aktuelle signaler

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Vil du arbejde med anlægsstyring og budgetter i Vej- og Ejendomscenteret i Ringsted Kommune?
2
Region Sjælland
Faglig koordinator til Regnskab
Region Hovedstaden
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger ambitiøse medarbejdere med flair for tal og økonomi
2
Region Hovedstaden
Leder til ny enhed for økonomiske analyseopgaver på KU
Region Hovedstaden
Afdelingschef til Erhvervs- og Handelsafdelingen
Grønland
Økonomi- og Budgetcontroller til Region Hovedstadens Apotek- Herlev
Region Hovedstaden
Chef for Budget og Økonomisk analyse
Region Hovedstaden
Porteføljemanager til Skatteforvaltningen – Barselsvikariat
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank