Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

FCK’s pokalfinale skal redde Parkens regnskab

Bruno Japp

fredag 24. april 2026 kl. 11:40

Jan Harrit - Parken
Jan Harrit – Koncerndirektør, Parken

I vores seneste analyse af Parken Sport & Entertainment (PSE) satte vi kursmålet til 173 på et tidspunkt, hvor kursen var 135. Det skete i forlængelse af et kursfald gennem det meste af 2. halvår 2025. I år er det gået opad igen for PSE, og kursen passerede i marts det nævnte kursmål. Siden har der været betydelig aktivitet omkring aktien, så spørgsmålet er, om potentialet i aktien nu er indfriet? Eller om kursmålet tværtimod bør hæves.

Den nævnte aktivitet omkring aktien handler grundlæggende om to ting: Dels at PSE siden vores analyse har aflagt årsregnskab med forventninger til 2026, og dels at PSE’s sportslige ben, FC København (FCK), har haft en uventet og voldsom sportslig nedtur.

Når vi taler om en uventet og voldsom sportslig nedtur, er det ikke en overdrivelse.

FCK har længe været landets suverænt stærkeste klub både sportsligt og økonomisk, og i fjor nåede klubben gennem kvalifikationsspillet i Champions League og frem til League Phase.

I dag forsøger de at undgå nedrykning til 1. division. Det blev en kendsgerning den 1. marts, hvor FCK tabte på hjemmebane til Randers.

Hvis FCK havde vundet den kamp, var det i stedet FC Nordsjælland, som skulle i nedrykningsslutspil, mens FCK var kommet med i mesterskabsslutspillet.

Ganske vist uden realistisk mulighed for at vinde mesterskabet, men kun fire point fra den 3. plads, som giver adgang til Conference League-kvalifikationskampe.

Eftersom FCK’s succes i internationale kampe er et væsentligt element i PSE’s økonomiske forventninger, var det et alvorligt slag. Ikke blot mod PSE’s selvforståelse, men også mod økonomien.

Det havde dog ikke på kort sigt nogen større effekt på aktiekursen, og det er der flere årsager til. Dels var kursen allerede faldet betydeligt, siden kurstoppen midt i 2025, og dels har FCK stadig mulighed for at få givtige internationale kampe, trods deltagelsen i nedrykningslutspillet her i foråret.

Faktisk har FCK ikke bare én, men to muligheder for at spille internationalt i efteråret:

1) FCK spiller den 14. maj pokalfinale mod FC Midtjylland, og hvis FCK vinder den kamp, får holdet adgang til Europa League-kvalifikationen. Europa League er en slags europæisk ”midterholdsturnering” på et lavere niveau end Champions League, men et højere niveau end Conference League.

Det var engang sådan, at taberen af pokalfinalen fik adgang til internationale kampe, hvis pokalvinderen også vandt mesterskabet, og i stedet skulle spille i den fineste internationale turnering, men sådan er det ikke længere.

2) Hvis FCK taber pokalfinalen, er der dog alligevel mulighed for at spille i Europa i efteråret. Hvis FCK vinder nedrykningsslutspillet, skal klubben nemlig spille mod den dårligst placerede klub i mesterskabsslutspillet, som ikke er kvalificeret til Europa. Kampen gælder en plads i Conference Leagues kvalifikationspil.

Selvom det sportsligt (og dermed også økonomisk) umiddelbart ser sort ud for FCK, er muligheden for international fodbold med deraf følgende indtægter altså ikke væk endnu.

Dem kalkuleres der da også stadig med i PSE’s forventninger til 2026. I årsregnskabet 2025 oplyses, at en af forudsætningerne for det forventede resultat før skat på 160-210 mio. kr. er, at FCK deltager i League Phase i Europa League.

Som gennemgået ovenfor forudsætter det som minimum, at FCK vinder pokalfinalen om en måned. Hvis det ikke sker, vil vi ganske givet få en nedjustering fra PSE.

Det bør dog ikke være katastrofalt for PSE’s aktiekurs. Hvis vi kalkulerer med det laveste resultat før skat siden coronaåret 2021, handles Parken til en forventet P/E 2026 på 17,5. En tilbagevenden til det gennemsnitlige resultat før skat de seneste fem år, vil imidlertid sænke dette nøgletal til 8,5. Eller lægge op til en kursstigning på næsten 50 pct.

De store kortsigtede udsving skyldes den sportslige del af PSE, men som investering giver det mere mening at se på PSE’s indtjening over en længere periode. Set i det lys hæver vi kursmålet en smule til 184.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs      179,50

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.)         Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr.)  184,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Parken 01

Parken 02

Parken 03

Hvem er Parken Sport & Entertainment?

PARKEN Sport & Entertainment A/S (”PSE”) er en børsnoteret virksomhed, der driver fodboldholdet F.C. København, Danmarks nationalstadion ”PARKEN” med tilhørende kontortårne samt Lalandia ferie- og aktivitetscentre med tilhørende udlejning af feriehuse.

F.C. København er helt afhængige af at have en solid og trofast tilhængerskare/fans. Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med nuværende og potentielle fans har højeste prioritet. Kodeordene er ”Success is temporary. Loyalty is forever”. PSE ønsker at leve op til disse kodeord ved at skabe gode rammer og betingelser samt god kommunikation med nuværende og potentielle fans.

https://www.parken.dk/koncern/redegorelser-politikker

Ledelse

Bestyrelsesformand Henrik Møgelmose

Koncerndirektør Jan Harrit

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank