Det er hårde tider for de skrevne medier. Folk, der tidligere som en selvfølge havde et avisabonnement, nægter at betale for nyheder på nettet, og samtidig er de sociale medier løbet med de fleste af annoncekronerne.
Men det er en misforståelse, hvis man tror, at folk læser færre nyheder end tidligere. De unge holder ikke papiraviser. Men de følger til gengæld nyhedssites så meget mere. Det gælder også de alleryngste. Det er tv, der som nyhedsformidler er på vej over i historiebøgerne. Det hele fremgår af en amerikansk undersøgelse, som The Economist beskriver (bladr ned og se grafikken).
Der er altså en stor efterspørgsel efter skrevne nyheder. Nu skal der ”bare” findes holdbare forretningsmodeller til at tilfredsstille denne efterspørgsel. Det er en langsom proces, men på dansk grund overstråler Zetland alt og alle.
På imponerende vis har dette nye medie skabt en pænt stor forretning, der selv uden mediestøtte ville give et nydeligt overskud. Chefredaktør Lea Korsgaard og hendes folk har tydeligvis fundet en form og tone, der passer den moderne læser. Det kan meget vel være, at Zetland om ti år er Danmarks førende private nyhedsmedie. I hvert fald synes de gamle avisers satsning på clickbait-overskrifter uholdbar i det lange løb.
Men så meget mere vigtigt er det, at Zetland opfører sig ordentligt. Dén var smuttet for Lea Korsgaard, kunne et andet nyt medie, nemlig Frihedsbrevet, afsløre i den forgangne uge. I en lang klumme, der i øvrigt indeholdt mange gode pointer, havde Korsgaard hudflettet andre mediers dækning af FE-sagen, og ikke mindst deres antydninger af, at det måske er Statsministeriet departementschef Barbara Bertelsen, der har klokket i den. Hvad Korsgaard glemte at nævne var, at hun har et venskabeligt forhold til Berthelsen og havde deltaget i dennes fødselsdagsfest en god uges tid forinden. Senere har en vågen borger på Facebook bemærket, at Zetland og tæller Barbara Bertelsen med blandt 838 ”helte”, der i 2015 var med til at kickstarte mediet.
Frihedsbrevets artikel er ikke kun interessant, men også underholdende, fordi alt i Korsgaards reaktion tyder på dårlig samvittighed. Og det var naturligvis også en bommert fra hendes side. Med den position, hun og hendes medie har opnået, er det nødvendigt strengt at overholde fagets etiske regler og herunder at oplyse om eventuelle personlige relationer til magthavere, man kritiserer eller forsvarer.
“Forglemmelsen” rammer Korsgaards troværdighed. Også Barbara Bertelsen må også ærgre sig gul og grøn. Det fremgår af Korsgaards forklaringer, at de to aldrig har været på tomandshånd. Hvorfor inviterer man en løs bekendt til en fødselsdagsfest? Det gør man typisk for at bygge netværk. Men en departementschef er en neutral tjener i folkestyret og skal netop ikke gnubbe skuldre med de øverste beslutningstagere og meningsdannere.
Men denne klummeskriver elsker nu især én detalje, som giver et indblik i det sociale liv i de højere cirkler i politik og medier nu om dage: Lea Korsgaard siger et par gange i interviewet med Frihedsbrevet, at den eneste nævnte person i sin lange klumme, hun ikke har en eller anden personlig relation til, er Hans Mortensen. Han er højt agtet politisk journalist på Weekendavisen. Han er også hvid, boomer og mand.
Guds sprog – eller Novo Nordisks
”I dag lærer vi det sprog, med hvilket Gud skabte liv,” sagde daværende præsident Bill Clinton i 2000, da det for første gang var lykkedes amerikanske forskere at kortlægge menneskets dna. Den floromvundne formulering skulle betrygge religiøse mennesker og få dem til at dele glæden over den teknologiske landvinding.
Det er lige før, man tænker det samme, når man i Børsen læser om de seneste forskningsresultater om Novo Nordisks vidundermiddel, Wegovy. Det er endnu kendt som et fedmemiddel, men det kan åbenbart også en masse andet i henseende til at forebygge kredsløbssygdomme.
Dengang mennesker levede i den fri natur, døde de fleste senest i 30-årsalderen. Det har højere levestandard og medicinsk og ernæringsmæssig viden ændret på. Men nu synes videnskaben endegyldigt at have knækket koden for det, der i første række gør, at vi er født med en udløbsdato.
Perspektiverne i det er svimlende. Det er ikke blot alt det praktiske om afledte demografiske og økonomiske konsekvenser. Den nye klasse af lægemidler, hvoraf Wegovy er det første, er et teknologispring, der kan konkurrere med generativ AI i henseende til at ændre fremtidens menneskers oplevelser af og forventninger til tilværelsen.
Sten Thorup Kristensen
