Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse: Blåskjorterne hængt til tørre på forsiden

Henrik Denta

mandag 06. december 2021 kl. 7:00

Skjorter og ikke mindst deres farve har gennem historien været symboler på mange ting, dog ofte af politisk art. Mest kendt i nyere tid er nok de brune og sorte skjorter. I denne uge kom så de blåfarvede skjorter til, ikke mindst på Berlingskes forside, hvor et billede fra et klædeskab fyldt med blå skjorter prydede det meste af forsiden. Jyllands-Posten var knap så kreativ og bragte en tegning af en blå skjorte inde i avisen.

De blå skjorter blev båret af de mandlige chefer på TV2, der nu nærmest alle bliver udskammet og straffet for deres mangel på indgriben over for en sexistisk kultur på tv-stationen gennem mange år. Anledningen var den dokumentar, som TV2 selv var i gang med at lave, men ikke turde lave færdig. I stedet lavede et privat produktionsselskab sammen med Information programmet færdigt.

Ikke en dag er gået i den forgange uge, uden at alle aviser har dedikeret flere sider til dækning af historien. Og det pres har ikke alle topchefer i den danske mediebranche håndteret lige elegant.

BT’s chefredaktør og tidligere chef på TV2 Michael Dyrby var en af dem, der blev anklaget for selv at have gjort brug af sexistiske kommentarer til kvindelige medarbejdere. Det benægter han dog. I første omgang blev han bakket op af sin egen chef, koncernchef i Berlingske, Anders Krab-Johansen. Det varede dog kun til næste dag, så blev han sendt eller valgte at tage på ferie.

Det er uden tvivl en af den slags ferier, hvor man kun får udleveret en enkeltbillet. Man kommer ikke tilbage fra den slags ferie. Alt efter temperament kan man derefter bedømme Anders Krab-Johansens evne til at håndtere en delikat personalesag som vakkelvorn, tilfældig eller populistisk. En topchef skal bakke sine medarbejdere op udadtil – indtil man ikke gør det mere.

Men problemet stikker her meget dybere, for ikke bare Anders Krab-Johansen, men for den samlede danske presse. Vi i pressen er nærmest ustoppelige, når vi afkræver ansvarlige topchefer eller politikere kommentarer eller svar på kritiske spørgsmål. Men når vi selv udsættes for kritik, så kryber vi åbenbart i skjul.

Flere medier, med Ekstra Bladet i spidsen, har jagtet Michael Dyrby for et interview. Det er ikke lykkedes. Hans egen avis, BT, burde nok have nemt ved at få det. Men det har kun været kortfattede uimodsagte statements. BT kan ikke have en chefredaktør gående på gangene, der hver dag skjuler sig for den øvrige presse. Så af alle dårlige løsninger valgte Anders Krab-Johansen altså at sende ham på ferie.

Så nu må vi andre diskutere med os selv, om vi fortsat på retfærdig vis kan afkræve andre et svar på kritiske spørgsmål, når vi selv kryber i flyverskjul.

Midt i alt dette forsøger Berlingske så meget rosværdigt at sætte fokus på samme problematik i den danske rederibranche. Timing betyder alt, lyder en af hovedreglerne i journalistik. Desværre kan man frygte, at Berlingske mistimer denne artikelserie, og at den i sit fravær af kendisser og nærhed drukner i TV2-historierne. Hvad artiklerne ikke fortjener.

I alle sexisme-historierne er der et udtalt krav og ønske om, at der bliver sat navne på. Det er en svær debat. Men man kunne måske ønske sig det i Informations historie om HK, der har vundet en historisk sexchikane-sag. En kvinde klager til ledelsen i sin virksomhed over at blive udsat for en voldsom sexchikane fra en kollega. Svaret fra virksomheden er en fyreseddel – til hende.

Ligesom der i TV2-sagen sættes navne på, kunne det være ønskeligt at vide, hvilken virksomhed, der i al sin visdom kan handle på den måde.

Misbrug af en krise
Og lad os slutte med en branche, der skovler penge ind, nemlig vvs-grossisterne. En historie gemt godt væk i et ejendomstillæg i Børsen. Lemvigh-Müller har eksempelvis mere end fordoblet sit resultat under logistik-krisen. Nu skal man ikke skose dygtige folk, der tjener gode penge. Men når det sker under en logistik-krise, er der grund til at være på vagt. Og desværre først langt nede i artiklen får bl.a. formanden for DI’s træsektion ordet: ”Jeg har hele tiden haft en mistanke om, at grossisterne udnyttede situationen til at tage endnu mere for varerne.”

Det er ren snak fra en DI-mand. Og den debat fortjener ikke at blive gemt væk i en tillæg til en avis.

Henrik Denta

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Udløber snart
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank